Renere produkter og miljøteknologi, artikler i MiljøDanmark om

Tag miljøbrillerne på ved køb af din nye bil
Hvis miljøhensyn spiller en rolle for dig, når du skal købe en splinterny personbil, er der en række forhold, du skal være opmærksom på. MiljøDanmark bringer her en række fakta om personbilers miljøpåvirkning. Læs side 32-33 i MiljøDanmark 6, 2006.

Guide til yderligere oplysninger:
Læs mere om miljømærkning af biler, køreråd og valget mellem diesel og benzinbiler her:
http://www.hvorlangtpaaliteren.dk/sw883.asp

Find flere grønne råd om bilen og dens pleje her:
http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=76


Teknologioptimisten fra Nordborg
Jørgen Mads Clausen er ingeniør med stort I. Som direktør for Danmarks største industrivirksomhed ligger det ham meget på sinde at udstikke klare visioner. Ikke mindst når det med hjælp fra teknologien handler om at skåne miljøet. Læs side 24-28 i MiljøDanmark 6, 2006 .

Guide til yderligere oplysninger:
Læs miljøministerens tale på høringen om miljøteknologi i februar 2006, herunder også nogle af Danfoss’ teknologiske løsninger:
http://www.mim.dk/

Besøg Danfoss Universe på nettet: http://www.danfoss-teknorama.com/

Læs mere om Danfoss hidtil bedste halvårsregnskab her: http://www.danfoss.com/


Træ med papir på
For første gang nogensinde har Skov- og Naturstyrelsen solgt såkaldt certificeret træ, altså træ der lever op til en lang række krav om bæredygtighed og særlige hensyn til naturen og miljøet. Læs side 2-3 i MiljøDanmark nummer 6, 2006 .

Guide til yderligere oplysninger:
Læs om de to former for miljø certificering af træ, som findes i Danmark:
http://www.skovognatur.dk/

Læs om evalueringen af indkøbsvejledningen og 9-punkts planen for indkøb af træ: http://www.skovognatur.dk/


Vandpartnerskab med globale målsætninger
Nyt vandpartnerskab mellem erhvervslivet, forskere, myndigheder og brugere skal gavne Danmarks eksport og vandmiljø for at bidrage til et bedre globalt vandmiljø. Læs om hvad tre af partnerne siger om mulighederne. Læs side 16-18 i MiljøDanmark nr 5 2006

Guide til yderligere oplysninger
Læs mere om vandpartnerskabet her:
http://www.mim.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2006-06-15_Vandpartnerskab.htm
Læs mere om miljøteknologi handlingsplan her:
http://www.ecoinnovation.dk/Emneoversigt/EU_og_miljoeteknologi/


Miljøteknologi for milliarder
Til efteråret vil regeringen fremlægge en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Den følger op på den redegørelse, som kom i juni, og som bl.a. peger på forpligtende partnerskaber til at sætte turbo på udviklingen. Læs side 38 i MiljøDanmark nr 4 2006 .

Guide til yderligere oplysninger
Du kan læse regeringens redegørelse for fremme af miljøeffektive teknologier på
www.ecoinnovation.dk .
Her finder du også en analyse af danske styrkepositioner inden for miljøeffektive teknologier samt en analyse, COWI har lavet for Miljøstyrelsen af det globale marked for miljøeffektiv teknologi.


Miljøbelastning fra olieboreplatforme reduceres
I 2005 kom en ny miljøhandlingsplan for olie- og gasindustrien for miljøpåvirkningerne fra produktionen og den forudgående efterforskning efter olie og naturgas. MiljøDanmark har i den forbindelse været på helikoptervisit på en af DONG’s platform i Nordsøen. Læs side 10-13 i MiljøDanmark nr 4 2006 .

Guide til yderligere oplysninger
I 2005 søsatte miljøministeren en ny handlingsplan, der skal reducere platformenes miljøbelastning i Nordsøen.
http://www.mim.dk
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan olie påvirker havmiljøet
http://www.mst.dk/vand/03030000.htm


Godt eller skidt?
Nanoteknologi opfattes som en af tidens mest lovende teknologier, der bl.a. vil give miljøgevinster på længere sigt. Men vi skal være på forkant med eventuelle problemer for miljø og mennesker, før løbet er kørt, siger forsker. Læs side 4-9 i MiljøDanmark nr 2 2006 .

Guide til yderligere oplysninger:
Læs et tema om nanopartiklers giftighed på Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside. Se under Nyheder og Nyhedsarkiv 2005 på: www.ami.dk
Det Strategiske Forskningsråd ønsker miljø og sundhed ind i nanoforskningen. Læs indlægget ”Forskning der nytter – og som samfundet accepterer” af Jørgen Staunstrup, der er medlem af rådets bestyrelse, på Forskningsstyrelsens hjemmeside: www.forsk.dk
En arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet anbefaler, at Danmark satser på nanoteknologi inden for specielt syv områder: Nano-medicin. Biokompatible materialer. Nano-sensorer. Plast-elektronik. Nano-katalyse. Nano-materialer med nye egenskaber. Rapporten kan fås via hjemmesiden www.teknologiskfremsyn.dk
Læs mere om den nanoteknologiske forskning, som foregår på Danmarks Tekniske Universitet på: www.nano.dtu.dk
Læs mere om Center for Individual Nanoparticle Funkctionality, CINF, ved Danmarks Tekniske Universitet: www.cinf.dtu.dk
Læs om Teknologirådets projekt Toksikologi og Nanoteknologi på: www.tekno.dk


Naturen forgifter drikkevandet i Asien
Arsens mildest talt uheldige indvirkning på den menneskelige organisme er i dag alment kendt blandt forskere. Et storstilet dansk forskningsprojekt med Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, i spidsen skal i dag hjælpe vietnameserne med at løse gåden om arsen i grundvandet under Den Røde Flod. Projektet kaldes VietAs. Læs side 34-36 i MiljøDanmark nr 1 2006 .

Guide til yderligere oplysninger:
Du kan læse mere om VietAs på GEUS’ nyhedsbrev, Vand & Data, ved at klikke på:
http://www.geus.dk
Du kan også gå ind på projektets egen hjemmeside, hvor du bl.a. kan se nogle af de spændende billeder fra Vietnam på:
http://vietas.er.dtu.dk
For dem der er til gys og konspirationsteorier vedrørende arsenik er der mulighed for at læse om Dødeligt indeklima på Biokemisk Forenings hjemmeside på:
http://www.biokemi.org


Grønne partnerskaber
Miljøministeriet har oprettet en ny hjemmeside, der skal sætte fokus på miljøeffektiv teknologi og skabe grønne partnerskaber mellem det offentlige og erhvervslivet. Læs side 38 .

Guide til yderligere oplysninger:
Læs mere om www.ecoinnovation.dk eller kontakt fuldmægtig i Miljøstyrelsen, Katrine Wied Christensen, på tlf. 32 66 01 51


God økonomi i miljøvenlige gasser
Spar penge og skån samtidigt miljøet for skadelige drivhusgasser, lyder budskabet fra nyt Videncenter for HFC-fri køling. Opfordringer er henvendt til supermarkeder, stormagasiner og andre virksomheder, der har brug for nedkøling af fx madvarer.Læs side 37-38.

Guide til yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere information om tilskud til nye køleanlæg:
Kontakt Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 01 00 eller klik ind på Miljøstyrelsens hjemmeside på www.mst.dk , hvor du bl.a. kan downloade rapporten: Drivhusgasser skal erstattes af mindre skadelige alternativer.
Du kan også besøge centrets hjemmeside på www.hfc-fri.dk .


Forbruget skal regnes med
MiljøDanmark har sat UNEP’s førende ekspert i produkters livscyklus, Guido Sonnemmann, i stævne og fået ham til at give sit bud på, hvordan livscyklustankegangen skal udvikle sig.Læs side 36-37.

Guide til yderligere oplysninger:
Læs mere om konferencen om livscyklusmanagement på: www.lcm2005.org
Læs om UNEP’s livscyklusinititativ på: http://www.uneptie.org/
Læs mere om det danske arbejde med livscyklusanalyser, LCA, på: http://www.lca-center.dk/


Gennembrud i forebyggelsen af olieforurening
En dims, der kan forebygge olieforurening til havs. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er ikke desto mindre, hvad et lille dansk firma er i gang med at fremstille med offentlig støtte. Et banebrydende produkt kaldes det af kendere. Læs side 14-19 i MiljøDanmark nr. 4, 2005 .

Guide til yderligere oplysninger:
På OSIS Internationals hjemmeside www.osis.biz kan du blandt andet hente en kort DVD-film, der nøje beskriver, hvordan virksomhedens sensor virker, og hvad den kan anvendes til.
Yderligere informationer om internationale retningslinier omkring forurening af havene kan findes på FN’s internationale søfartsorganisation IMO’s hjemmeside www.imo.org
OSPAR Kommissionen er et samarbejde mellem 15 lande og EU Kommissionen og står bag webstedet www.ospar.org, hvor du kan hente mere information om miljøbeskyttelse i forbindelse med det Nordøstatlantiske område.


Vindmøller redder Nakskov
Vindmølleproduktion stiller helt andre krav end andre topmoderne brancher som for eksempel biotech og IT. Derfor valgte verdens største vindmølleproducent Vestas for eksempel at placere en helt ny vingefabrik i Nakskov, da vindmølskulle udvide sin danske produktionskapacitet for fem år siden. Læs side 20 i MiljøDanmark nr. 2, 2005 .

Guide til yderligere oplysninger:
Besøg Vestas' danske hjemmeside, som blandt meget andet byder på Vestas historie, miljøregnskab og information af særlig interesse for aktionærer:
http://www.vestas.com
Læs mere om Nakskovs Industri- & Miljøpark, som er målrettet industrivirksomheder, der er interesseret i at slå sig ned i et maritimt område:
http://www.nakskov-industri.dk/
Endelig er har Nakskov kommunes hjemmeside også en side, der fortæller om byens mange forandringer og muligheder:
http://www.nakskov.dk


Portræt af virksomheden Novozymes
Virksomheden Novozymes er en af Danmarks største virksomheder med en indtjening på knap en milliard kroner i 2003. Novozymes tro på bioteknologien som døråbner til fremtidens bæredygtige samfund. Læs side 26 i MiljøDanmark nr. 1, 2005 .

Guide til yderligere oplysninger
Læs mere om Novozymes på deres egen hjemmeside: www.novozymes.com
Læs om bioteknologi og mikrobiologi på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.skovognatur.dk/
Læs om bioteknologi og genmodificerede organismer (GMO) på Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside: http://www.dmu.dk/


600 boreplatforme i Nordsøen skal skrottes
Dansk offshore industri i Esbjerg satser på en skarp miljøprofil i kampgen om en bid af det milliardstore marked. Læs side 6-9 i MiljøDanmark nr. 1, 2004 .


Danske brændselsceller i verdensklasse
Den norske ø Utsira indvier den 1. juli sin første brændselscelle, som producerer el og varme ved hjælp af brint. Brændselscellen er lavet af en dansk virksomhed i Svendborg. Læs side 4 i MiljøDanmark nr. 3, 2004 .

Guide til yderligere oplysninger:
Læs mere om den danske virksomhed bag brændselscellen på :
http://www.ird.dk/
Du kan få mere at vide om Utsira-projektet på:
http://www.hydro.com/


Havvindmøller  - fire gange rundetårn
Op til 64 møller i to nye havmølleparker vil få kapacitet til at forsyne flere hundredetusinde husstande med miljøvenlig strøm.Læs side 6 i MiljøDanmark nr. 3, 2004.

Kan atomkraft være grøn?
Når 1500 geokemikere mødes til Goldschmidt 2004 konference, vil der også blive diskussion af, om man kan tale om atomkraft som en miljøvenlig mulighed. Læs side 5 i MiljøDanmark nr. 3, 2004 .

Guide til yderligere oplysninger:
Se programmet for konferencen på: http://www.goldschmidt2004.dk


Sælerne sætter pris på miljøledelse
Sælerne i Københavns Zoo kan nu boltre sig i rent vand uden at få klor i deres øjne og næser. Et privat firma har som led i et miljøledelsesprojekt udviklet en ny renseteknologi, som måske også kan bruges i svømmehaller. Miljøstyrelsen er i gang at udforske alternative renseteknologier, der kan mindske brugen af klor i svømmehallerne. Læs side 14-19 i MiljøDanmark nr. 6, 2004 .

Guide til yderligere oplysninger:
Her kan du se mere om Zoos miljøindsats: www.zoo.dk
DHI Institut for Vand og Miljø: www.dhi.dk
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere projektet "Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade"
www.mst.dk/