I kamp mod hybenrosen

Uffe Strandby, forstfuldmægtig og PhD cand.silv i Naturstyrelsen - om seks års kamp mod den invasive hybenrose

Fotos: Mads Krabbe

Da vi gik i gang med projektet for seks år siden, havde hybenrosen spredt sig på store områder i klitnaturen langs Vestkysten. Busken er invasiv og tager pladsen fra hjemmehørende kystplanter som klitrose og strandsnerler og gør terrænet ufremkommeligt for både dyr, planter og mennesker. Derudover havde ingen lavet en systematisk undersøgelse af, hvordan man bekæmper den bedst.

Motivationsfaktor at arbejde med et projekt fra A-Z

Nu har vi fjernet rynket rose svarende til 525 parcelhusgrunde på en omkring 30 km lang kyststrækning og er blevet meget klogere på, hvilke metoder der virker bedst alt efter naturtype og terræn.

Uffe Strandby er forstfuldmægtig og PhD cand.silv i Naturstyrelsen

 

Det har været en stor motivationsfaktor at arbejde med et projekt fra A-Z – fra ansøgnings- og udformningsfasen til praktisk gennemførelse og afslutning. Derudover er det et projekt med konkrete indsatser som på relativt kort sigt giver en positiv gevinst for naturen: Vi har en aggressiv invasiv plante, der spreder sig med lynets hast. Den skal stoppes. Når det er sagt, er det selvfølgelig aldrig helt så enkelt.

Vi har afprøvet forskellige metoder, og den mest effektive, hvor man dækker hybenrosen til med sort plast og så at sige kvæler den i mørke, har også vist sig at være den dyreste. Der har dog også været plads til at eksperimentere. Blandt andet med en såkaldt biorotor, der oprindeligt er blevet brugt til at fræse kvikgræs op i økologisk plantebrug, som blev afprøvet ved et tilfælde. Netop den metode er knap så omkostningstung og har fået bugt med hybenrosen flere steder langs kysten. Nedgravning med gravemaskiner har også vist sig at være en effektiv måde at bekæmpe den stikkende busk og samtidig skabe flere blottede sandflader i klitnaturen til gavn for insekter, krybdyr og planter.

Hybenrosen er invasiv

Borgere og presse har været meget interesserede i projektet, og bekæmpelsen af hybenrosen har også været meget synlig i landskabet. Det blev hurtigt klart, at hybenrosen har en kulturel betydning for mange. Busken har jo altid været der, og hvor skal man nu finde hyben til den årlige marmelade og snaps? Netop derfor har det været utrolig vigtigt at fortælle, hvad det betyder, at hybenrosen er invasiv. Den kom til Europa fra Nordøstasien omkring år 1800 og fik gevaldig fremgang herhjemme i 1950’erne i forbindelse med udbygningen af sommerhusområderne, hvor den blev udplantet i læhegn. I begyndelsen af 2019 blev der lavet en undersøgelse, som en del af projektet, der viste, at 80 procent kender rynket rose, og halvdelen af de adspurgte vidste, at den er invasiv. Det tyder altså på, at vi er lykkes med noget af vores kommunikation.  

Selvom projektet formelt er afsluttet, er vores arbejde langt fra færdigt. Hybenrosen er eminent til at overleve selv den hårdeste behandling, så det er nødvendigt at fastholde indsatsen og løbende følge de langsigtede effekter at de forskellige bekæmpelsesmetoder i årene, der kommer.

Projektets konklusioner er samlet i en håndbog, der kan bruges af kommuner og andre, der kæmper mod hybenrosens udbredelse: Se håndbogen - bedste praksis vedrørende bekæmpelse af rynket rose.

Fakta: LIFE – Sårbar natur langs Vestkysten

Naturstyrelsen har sammen med Thisted Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune – med støtte fra EU’s tilskudsordning LIFE+ Nature- i perioden 2013 til 2019 gennemført en række tiltag langs den jyske vestkyst der vil forbedre naturen.

Samlet set er der fjernet 42 hektar rynket rose på en omkring 30 km lang kyststrækning som en del af projektet ved brug af nedgravning, tildækning af buskene og biorotor, der fræser busken op. Får, geder og kreaturer har også deltaget i bekæmpelsen af hybenrosen ved at spise busken.

Der er desuden skabt cirka 300 hektar flere vådområder og etableret seks fugleøer til jordrugende fugle som terner og klyder. Derudover er en stor parabelklit på næsten 100 hektar i Husby Klitplantage blevet ryddet for træer.

Læs mere om projektet: