Max og 46 vilde heste passer Sydlangelands natur

Mød skovløber, Max Staal Dinesen, der er kollega med de 46 ”vilde heste”, der året rundt er med til at styrke naturplejen på Langelands sydspids.

”Uhh, det var godt! God hest!”

Max Staal Dinesen indrømmer, med et glimt i øjet, at han indimellem taler lidt med hestene. Der er nemlig meget alenetid i jobbet som skovløber på Sydlangeland. Og der er en time til nærmeste to-benede kollega på nordøen.

Til gengæld tilbyder stillingen ham en fantastisk alsidighed i opgaverne og store naturoplevelser.

”Den ene dag er jeg ambassadør for de vilde heste, den næste reparerer jeg et stendige, planter eller fælder træer, ser på vandløb eller fixer et shelter. Det her med at tage ud hver dag og se på, hvordan jeg kan hjælpe, og hvordan jeg kan optimere, så vi bringer naturen endnu mere frem – det er fedt!” fortæller han.

”Og så får jeg jo også nogle fantastiske oplevelser. Som for eksempel om aftenen når jeg sidder på terrassen derhjemme med udsigt over indhegningen og hele flokken pludselig sætter i fuld galop - det lyder SÅ vildt,” fortæller han begejstret og fortsætter:

”Eller når jeg kommer gående på engen, solen skinner og jeg svinger rundt og får øje på hestene i landskabet op ad bakken – det er et helt fantastisk syn,” siger han.

 

Heste i blodet

31-årige Max er skovløber på sjette år i Naturstyrelsen på Fyn, hvor han til daglig passer statens naturområder på Sydlangeland – og sine 46 vrinskende kollegaer.

En af Max’ vigtige opgaver er nemlig, at holde opsyn med den flok vilde heste, der året rundt hjælper til med naturplejen.

”Hestene er jo mine kollegaer og samarbejdspartnere, når det kommer til at holde styr på arbejdet hernede,” fortæller Max med et smil. Selvom en karriere med hestefokus ikke just lå i kortene, da han uddannede sig til Skov- og Naturtekniker, så har heste altid fyldt i familien, hvor farfaren bl.a. holdt travheste. ”Så det er ikke fremmed for mig, det med hestene,” forklarer han, mens han spejder ud over en lille gruppe heste, der ved at tage en dukkert.

 

Åbent og varieret

”Hvis ikke hestene græssede området ned, så ville det gro til og blive til skov. Og vi vil selvfølgelig rigtig gerne have skov. Men vi har også brug for åbne arealer og variation,” fortæller Max. 

”Græssende dyr, som de vilde heste her, kan holde naturtyper som enge, strandenge, overdrev og moser åbne på en naturlig måde. Vi simulerer simpelthen, hvordan naturen selv før i tiden har holdt landskabet åbent med store flokke af græssende dyr,” siger han.

”Metoden er med til at øge biodiversiteten. Græsningen giver nemlig en god og naturlig variation, der giver forskellige levegrundlag for dyr og insekter, så der også er plads til blomstereng og sommerfugl. Det er det, de græssende dyr hjælper os til.”

”Hvor er de?”

Max fortæller, at han temmelig ofte får spørgsmålet, ”hvor er de?” fra besøgende i området. For faktisk er naturplejen ikke den eneste gevinst ved de græssende vildheste.

”Hestene passer selvfølgelig deres arbejde og sørger for at holde græsset nede og landskabet åbent. Men de er også rigtig gode til at trække besøgende til, så folk kan komme ud og få en flot naturoplevelse med at se hestene i området,” siger han. ”Og det fedeste er jo, når jeg møder gæster, der har fået en rigtig ’wauw-oplevelse’ herude.”

”Til gengæld for alt det hårde arbejde sørger jeg så for, at hestene har det godt,” siger han og konstaterer, at han og hesteflokken har et godt samarbejde kørende om naturplejen af det store areal, der cirka svarer til størrelsen på 110 fodboldbaner.

 

18 års afgræsning af Sydlangeland

Naturstyrelsen har gennem de seneste 18 år fået hjælp af vilde heste til naturplejen på Sydlangeland.

Heste er nemlig specialister i at græsse. Og når der sidst på sæsonen ikke er meget græs tilbage, hjælper de også med at holde tjørne- og lindeskud nede.

”Jeg holder selvfølgelig hele tiden øje med, hvordan hestene ser ud, og hvordan de græsser for at vurdere, om der er nok græs, nok heste og så videre,” fortæller han.

 

Årligt helbredstjek

”Ud over det daglige opsyn, så driver vi en gang om året alle hestene ind en stor indfangningstunnel, i ægte western stil, for at give dem et grundigt helbredstjek,” fortæller han.

”Her går vi hver enkelt hest igennem fra A-Z, tjekker deres helbred og ser efter, om noget er anderledes end året før. Eller om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på,” siger han.

Foruden arbejdet med at passe godt på hestene, har Max også en række andre opgaver. For eksempel at sikre frie vandhuller til klokkefrøer samt at stier, shelters og lejrpladser er klar til brug for de mange naturglade danskere.

De vilde heste på Sydlangeland er det første danske naturprojekt med vilde heste, siden vildhesten rent faktisk græssede på de danske græsgange for 5-6.000 år siden. Siden er der kommet vildheste til en række steder i Danmark foruden flokken på Sydlangeland.

Fakta om Sydlangelands vilde heste

De vilde heste på Sydlangeland er af racen Exmoor, der oprindeligt stammer fra Sydvest-England, hvor flokke af heste stadig lever vildt på Exmoor-hederne i Devonshire. Racen menes at nedstamme fra fortidens europæiske vildheste.

Flokken på Sydlangeland, kalder vi "vilde", fordi de får lov at leve stort set uden menneskelig indblanding. Hestene lever i en stor indhegning på over 100 hektar uden direkte kontakt til mennesker og udfolder dermed deres naturlige adfærd med et indbyrdes hierarki med førerhingst og førerhoppe, der styrer flokkens færden. Hestene er derfor som udgangspunkt sky og vil holde sig på afstand af mennesker.

Hestene går ude hele året, og finder som udgangspunkt selv deres føde. Hvis vinteren er særligt streng og føden knap, bliver der lagt stråfoder ud. Ellers sørger dyrene for sig selv. Der føres dagligt tilsyn med dyrene hvor dyrevelfærden løbende vurderes. På arealet findes bevoksning og kuperet terræn, hvor dyrene kan finde læ, ly og tørt leje. Syge dyr bliver tilset af dyrlæge, og der udarbejdes dyrlægerapporter for besætningen.

Hesteflokken er ikke kun til glæde for gæster i området. De leverer nemlig også en vigtig naturpleje ved at græsse og spise af træer og buske, så området ikke bliver til skov og krat men holdes åbent til glæde for engfugle, vilde blomster, insekter og sommerfugle. Mange truede arter af både planter og dyr findes i den type åbne landskab, som hestene hjælper os til at skabe.

Læs mere om de vilde heste på Langeland:

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/sydlangeland/

sevaerdigheder/#heste

5 bud til besøgende

Hestene har samme adfærd som heste i den vilde natur. De vil forsvare sig, hvis de føler sig truet. Af hensyn til din sikkerhed skal du derfor overholde visse færdselsregler, når du færdes inden for hegnet.

  • Hold afstand til hestene – mindst 50 meter
  • Du må ikke klappe eller fodre hestene
  • Lad være med at gå imellem ponyerne. Der skal altid være plads til, at de kan komme væk
  • Lad føllene være i fred
  • Hunde skal føres i snor

Læs mere om færdsel i indhegninger med dyr:
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/indhegninger/