FAQ: Den Danske Klimaskovfond

Klimaskovfonden skal gøre en forskel for klimaet i hverdagen ved at sikre konkret klimakompensation i Danmark. Den nationale klimaskovfond skal gå til at rejse mere skov og udtage lavbundsjorder til gavn for klimaet og en grønnere fremtid, og fonden kan støttes af private, virksomheder, kommuner, regioner og andre. Der er afsat 100 millioner kroner i 2020 til at starte klimaskovfonden.

Rammerne for Klimaskovfondens virke er beskrevet i Lov om Den Danske Klimaskovfond: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2186

Der kan også henvises til lovforslaget: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00094

Vi har her samlet en række spørgsmål og svar vedrørende Klimaskovfonden.

Sådan bliver fonden indrettet

Klimaskovfonden skal først og fremmest bidrage positivt til det danske CO2-regnskab og understøtte Danmarks klimamål primært ved at plante mere skov og ved udtagning af lavbundsjorder i Danmark. Klimaskovfonden vil samtidigt skabe væsentlig synergi med vigtige hensyn i forhold til natur, biodiversitet, vandmiljø osv. 

Klimaskovfondens bestyrelse består af formand, Kirsten Brosbøl, og bestyrelsesmedlemmerne, Jørgen Bo Larsen, Signe Normand, Jens Kristian Anders Møller, Tine Thygesen, Lars Hvidtfeldt, Hanne Søndergaard og Bo Jellesmark Thorsen.

Formanden og seks af bestyrelsesmedlemmerne er udpeget af Miljøministeren og Klima-, energi og forsyningsministeren har udpeget et bestyrelsesmedlem, så der samlet er otte medlemmer af Klimaskovfondens bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.

Vi har brug for handling på klimaområdet. Klimaskovfonden kan tilbyde troværdige klimaprojekter i Danmark for de virksomheder og borgere, der gerne her og nu vil gøre noget godt for klimaet. Virksomheder og borgeres bidrag til Klimaskovfonden vil blive opgjort, og man får mulighed for at anvende de købte CO2-enheder i egne klimaregnskaber, når CO2-effekterne er indtruffet. Fondens klimaprojekter skal leve op til de højeste internationale standarder og kan indgå i virksomheders indrapportering til fx Carbon Disclosure Project.

Klimaskovfonden modtager 100 millioner kroner i startkapital fra staten, der er afsat på finansloven i 2020. Herefter skal fonden selv holde gang i økonomien ved hjælp af donationer fra fx. private og virksomheder. Det en af hovedideerne bag fonden, at den skal kunne aktivere privat kapital til klimaprojekter i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer, så vi kan sprede klimaindsatsen ud til alle.

Det kan du som borger, din virksomhed og alle, der har en interesse i at bidrage til Danmarks klimamål. Man vil kunne opgøre og anvende de købte CO2-enheder i egne klimaregnskaber. Klimaskovfonden vil være åben for investeringer fra både privatpersoner, virksomheder og offentlige aktører.

Fonden bliver et uafhængigt organ i armslængde fra den almindelige statslige forvaltning. Den får sin egen formand, bestyrelse, sekretariat og rådgivende udvalg, som vil stå for fondens daglige aktiviteter. Formelt set vil der være tale om en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, hvilket betyder, at den skal følge almindelige forvaltningsprincipper for statslige myndigheder.

 

Nej, det er ikke meningen. Fonden kan i forbindelse med jordfordeling have et midlertidigt ejerskab af arealer. Fonden skal i sig selv ikke over længere tid eje jord eller forvalte arealer, da dette vurderes dyrt og administrativt tungt.

Klimaskovfondens aktiviteter skal foregå i Danmark. Det er op til Klimaskovfondens kommende bestyrelse at bestemme, hvor den bedst etablerer projekter – det vil bl.a. afhænge af donorers ønsker, og hvor der er interesse fra lodsejere til at deltage. Fonden skal dog prioritere de steder, hvor de bedste klimaeffekter kan opnås.

Skovrejsning i regi af fonden skal sikre en god klimaeffekt og samtidig sikre skove, der er robuste og stabile på lang sigt, og som har synergi til miljø, natur mv. Der vil bl.a. være krav om etablering af skovbryn og skovene skal opbygges af stabile og klimarobuste bevoksninger, fx med træartsblandinger, så risiko for stormfald og angreb af sygdomme og skadeinsekter minimeres. Fonden kan vælge at tilbyde forskellige ”skovrejsningspakker”, herunder pakker med høj fokus på klimaeffekt eller med øget fokus på synergieffekter som fx biodiversitet, vandmiljø, kvælstofeffekter, friluftsliv mm. Dermed sikres det, at det bliver attraktivt at investere i fonden.

Klimaskovfondens hovedformål er at gennemføre klimaprojekter på dansk jord, med blik for synergieffekter til biodiversitet, vandmiljø, friluftsliv, kvælstofeffekter mv. Virksomheder og privatpersoner får gennem Klimaskovfonden mulighed for at bidrage til den danske klimaindsats, og anvende de købte CO2-enheder i deres egne klimaregnskaber, hvis de ønsker det. Klimaskovfonden har således et andet formål end Den Danske Naturfond, som har til formål at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser. Desuden er Den Danske Naturfond etableret som en uafhængig, privat, non-profit fond.

Fondens klimaeffekter

Klimaskovfonden skal bidrage positivt til Danmarks officielle drivhusgasopgørelse, som årligt rapporteres til EU og FN. Den nationale opgørelse baseres på stikprøvemålinger foretaget af Københavns Universitet og er uafhængig af Klimaskovfondens bogføring.

Klimaskovfondens metodologi for beregning og monitering af CO2-effekter skal operere i overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer for opgørelse af udledninger fra arealbaserede aktiviteter såvel som internationalt anerkendte standarder for frivillig klimakompensation. Klimaskovfonden er ansvarlig for regelmæssigt at udarbejde moniteringsrapporter baseret på de nærmere fastlagte opgørelsesmetoder. Projekterne skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Klimaskovfonden vil løbende offentliggøre modtagne donationer og de tilhørende klimaeffekter, som disse modsvarer.

Nej, klimaeffekten opgøres kun formelt et sted, nemlig i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN. Virksomheders frivillige klimaregnskaber opgøres helt uafhængigt af den nationale drivhusgasopgørelse – og der er således ikke tale om en dobbelttælling af effekten.

Et projekt betragtes som additionelt, hvis det kan sandsynliggøres, at projektet ikke havde fundet sted uden Klimaskovfondens initiativ og midler. Andre planlagte statslige tiltag fortsætter uafhængigt af Klimaskovfonden.

Fonden vil føre kontrol med alle projekterne, således at varigheden og permanensen af projekternes og af CO2-optaget garanteres. Dertil pålægges projektarealerne tinglysninger, der sikrer varighed. På arealerne, som indgår i en skovrejsning, kræves fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. Der kan evt. tinglyses yderligere restriktioner, herunder ift. biodiversitet eller klimaoptimeret drift. På lavbundsarealer, der tages ud af drift, tinglyses servitutter om ny varig tilstand, der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter). Ekstensive aktiviteter som fx græsning kan fortsat foregå på de vådgjorte arealer. Dette skal garantere en længerevarende klimaeffekt.

Fonden vil prioritere projekter med høj klimaeffekt og samtidig tage hensyn til synergier. Fonden kan vælge at tilbyde forskellige produkter med øget hensyn til synergier, herunder biodiversitet, vandmiljø, kvælstofeffekter, friluftsliv mm.

Optaget af CO2 varierer alt afhængigt af, hvilke træarter, der plantes. Typisk forekommer den største årlige kulstofbinding i 20-40 år efter etableringen af skoven. Ved lavbundsprojekter indtræffer effekten med det samme projektet er gennemført.

For virksomheder eller private

Du eller din virksomhed kan markere, at I har bidraget til at nedbringe Danmarks samlede klimaaftryk. Du gør en forskel for klimaet og bidrager samtidig til, at der plantes mere skov og udtages kulstofholdige lavbundsjorder i Danmark. Fonden udsteder beviser i form af såkaldte CO2-enheder til virksomheder eller privatpersoner, der svarer til det der doneres til fonden. En CO2-enhed svarer til 1 ton CO2-ækvivalenter. CO2-enhederne kan tælle med i virksomheders egne, frivillige klimaregnskaber, og virksomheder kan opgøre og anvende dem i deres indrapporteringer til fx Carbon Disclosure Project.

Prisen for en CO2-enhed vil tage udgangspunkt i omkostningerne ved at fange 1 ton CO2-ækvivalenter ved skovrejsning eller forhindre udledningen af 1 ton CO2-ækvivalenter ved udtagning af lavbundsjorder. Der vil som udgangspunkt ikke være et minimumsbeløb for, hvad man skal betale ind til fonden for at modtage et bevis på, at man er med til at reducere nettoudledningen af CO2 i Danmark. Alle kan være med, og alle bidrag tæller.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen statslig regulering af eller krav til virksomheders frivillige regnskaber, herunder til under hvilke omstændigheder en virksomhed kan påkalde sig klimaneutralitet som følge af investeringer i klimakompensation. Virksomheders frivillige klimaregnskaber opgøres helt uafhængigt af de nationale drivhusgasopgørelser til EU og FN og af det regulerede marked for kvotehandel (EU ETS). Virksomheder vil kunne indrapportere deres bidrag til det internationalt anerkendte oplysningssystem Carbon Disclosure Project, når CO2-optaget har fundet sted. Kompensation i form af et bidrag til klimaprojekter kan aldrig erstatte det allervigtigste, som er at begrænse sine udledninger, der hvor det er muligt.

Nej, ETS-virksomheder kan ikke veksle donationer til Klimaskovfonden til ETS-kvoter.

Danskernes og regeringens klimaindsats skal altid handle om først og fremmest at reducere udledninger, hvor vi kan. Men selvom vi skifter til LED-pærer og tager cyklen, er der ofte en udledning tilbage, som er svær at undgå her og nu. Her kan Klimaskovfonden tilbyde klimareduktioner af en kvalitet, som har verdensklasse. Kompensationen vil ske ved at bidrage til de danske målsætninger gennem projekter med maksimal troværdighed i Danmark. Der vil ikke nødvendigvis være tale om kompensation på den måde, nogle internationale aktører definerer begrebet.

Som sikkerhed for projekternes permanens skal Klimaskovfonden allokere en vis andel af alle CO2-enheder til en ’buffer’, som kan dække over uforudsete CO2-tab, fx i forbindelse med skovbrande eller stormfald.

Klimaskovfonden skal oprette og administrere et CO2-register, hvorigennem den kan redegøre for igangværende projekter og verificerede optag. Registret er administrationsgrundlaget for opgørelse af CO2-effekten for den enkelte virksomhed eller borger.

Når fonden er etableret, vil du kunne donere til fonden via bl.a. fondens hjemmeside.

Om den enkelte dansker eller virksomhed vælger at se sit bidrag til Klimaskovfonden som kompensation for udledninger fra fx flyrejser er op til den enkelte. Det væsentlige er, at investeringer i Klimaskovfonden leder til reelle klimaprojekter på dansk grund, som bidrager til at reducere Danmarks udledninger, og samtidig skaber synergi med miljø og natur.

For lodsejere

Tildeling af støtte fra fonden vil ske igennem en ansøgningsrunde, hvor en lodsejer, som stiller arealer til disposition for fonden, kan søge om støtte fra fonden. Lodsejere kan være privatpersoner, virksomheder, kommuner mv. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne. Projekter kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller regionale myndigheder mv.

Fonden skal på markedsvilkår betale for entreprenører, som på fondens vegne udfører aktiviteterne, herunder indkøb af træer, plantning og forberedelse af arealerne på lodsejernes arealer. Som lodsejer har du derfor mulighed for at få en ny skov eller udtaget et lavbundsareal på dine arealer, idet fonden sørger for realisering af dette. Som lodsejer beholder du ejerskabet til arealet og der vil blive tinglyst en servitut med krav om at opretholde skoven/udtagningen.

Fonden arbejder på baggrund af frivillig deltagelse af lodsejere.