Forslag til natur- og biodiversitetspakken 2020

Miljøministeriet har modtaget hundredevis af forslag til natur- og biodiversitetspakken.

Forslagene har indgået i arbejdet med forberedelsen af natur- og biodiversitetspakken.

 

Se de 349 indsendte forslag

Titel

Græse Ådal Natursti - sidste etape af en økologisk forbindelse fra Øresund til Roskilde Fjord

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund afdeling

Beskrivelse

I Fr-sund Kommune er vores natur ofte blevet presset af landbrugsinteresser, råstofudvinding og besparelser på naturforvaltning. I arbejdet med kommuneplan 2021-25, så vi perspektivet i at styrke naturen og fremkommelighed langs Græse Å fra Buresø til Roskilde Fjord. Det er en strækning på 15 km, og kun 2,5 km sti mangler, før der er fri passage fra Øresund via Mølleå-stien til fjorden. Åbredden bør fungere som spredningskorridor, men opdyrkede marker støder ofte helt op til åen. Der må udtages landbrugsjord, som kan udlægges til natur. Dog er store arealer nær åen planlagt som skovrejsningsområder. Kommunen har i budget 2020 afsat midler til en start, men
statslige midler bør også indgå til glæde for natur, biodiversitet og friluftsliv.

Bilag

  1. info_folder_1.6_01.pdf 

Video

https://www.youtube.com/watch?v=bhtQGK20048

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Greenpeace-forslag til Regeringens internationale Natur- og biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Greenpeace

Beskrivelse

Greenpeace-forslag til Danmarks internationale arbejde for at sikre ambitiøse målsætninger under konventionen om biologisk manglfoldighed samt en ny FN-traktat for bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion.

Nærværende forslag omhandler udelukkende den internationale marine natur og biodiversitet.

Bilag

  1. greenpeace-forslag_til_regeringens_natur-og_biodiversitetspakke_international_december-2019.pdf 

Emne(r)

Hav, International naturpolitik

 

Titel

Mad kan være mere divers

Beskrivelse

Der er en meget stor lighed mellem mangel på biodiversitet på jorden og på tallerkenen.
Jeg drømmer om mere mangfoldighed inden for grøntsager og dyr, så forbrugeren ikke skal lokkes med eksotiske råvarer fra hele verden. Men samme oplevelse med nye og eksotiske råvarer, findes inde for kort afstand.
Jeg ved at "frøsamlerne" gør en stor indsats for at øge biodiversiteten på kål, rødder, blade og meget andet. Jeg mener at det er forbrugernes ansvar at drive den udvikling men det kunne være skønt hvis detailbranchen havde mod til at sælge flere grøntsager, som måske ikke er tilgængelige hele året.
Det vi spiser kommer fra naturen, altid.
Det kunne være skønt at vi, gennem vores indkøb, kom tættere på jorden.

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Andet

Titel

Biodiversiteten har brug for mere natur - og naturen skal være vildere, vådere og mere varieret

Afsenderorganisation

Dansk Ornitologisk Forening BirdLife

Beskrivelse

Biodiversiteten i Danmark og globalt er under voldsomt pres, og der er brug for en massiv og helhjertet indsats over en lang årrække, hvis biodiversitetskrisen skal afhjælpes.
Nogle fuglearter klarer sig godt, men desværre er endnu flere arter i tilbagegang.
Udviklingen for især fuglene tilknyttet de lysåbne naturtyper er meget kritisk.
DOF BirdLife fremsender hermed en række forslag, der afgørende vil hjælpe biodiversiteten i Danmark.

Bilag

  1. natur-_og_biodiversitetspakken_-_dof_birdlife.pdf 

Billeder

  1. 20190907_110440048_ios_01.jpg

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

Titel

Greenpeace-forslag til Regeringens Natur- og biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Greenpeace

Beskrivelse

Der er ikke en mangel på målsætninger for det danske havmiljø. Det altoverskyggende problem er en mangeårig underimplementering. Der er behov for et markant højere ambitionsniveau i implementeringen af natur- og miljøbeskyttelsesforanstaltninger. Der er behov for en økosystembaseret forvaltning på tværs af sektorer, der i langt højere grad finder anvendelse af forsigtighedsprincippet.

Dette skal samlet set beskytte havmiljøet mod de eksisterende negative miljøpåvirkninger samt det stigende pres fra øget aktivitet på havet, der forventes i årtierne foran os. Overordnet søger Greenpeace ligeledes at sikre havnaturens iboende værdi samt fremtidssikre et bæredygtigt fiskeri og andre services fra det marine økosystem.

Bilag

  1. greenpeace-forslag_til_regeringens_natur-og_biodiversitetspakke_december-2019.pdf 

Emne(r)

Hav

Titel

Vildsvin

Beskrivelse

Der skal være plads til vildsvin i Danmark, de skal ikke jages uhæmmet.
De er med deres roden i skoven med til at forme naturen.
Udover almindelig jagt, kan der om nødvendigt reguleres målrettet på vildsvin der opholder sig tæt på beboede områder, bliver tamme eller simpelthen bliver for mange.
Produktionen af tamgrise skal være mindre, så konsekvenserne ikke bliver så svære at takle, hvis der udbryder svinepest.

Emne(r)

Arter, Skov

 

Titel

Ulve og natur

Beskrivelse

Nogle steder er der en gruppe af ganske få beboelsesejendomme uden andre i nærheden.
Jeg foreslår, at det i nogle af disse tilfælde besluttes helt at fjerne beboelserne (gradvist og selvfølgelig helst uden nogen tvinges væk fra deres hjem) og om muligt også nedlægge veje, der fører til stedet.
Hvis markerne omkring ligger midt i et naturområde (skovområde eller andet ikke-indhegnet natur), vil dette blive større og mere sammenhængende af, at de overgår til natur.
Derved opstår der et større sammenhængende naturområde.
Hvis der er ulve i området, bliver det nemmere for ulv og menneske at leve sammen.

Ulve er vigtige i vores natur. Når der er vilde hjorte er der også nødt til at være ulve for at holde bestanden sund.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Skov

 

Titel

Kortsupplement til foreningens forslag om udfasning af havbrug over en årrække

Afsenderorganisation

Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak

Beskrivelse

Der tilføjes kortbilag over sammenfald mellem Natura 2000 områder og placering af havbrug. Det fremgår af kortet, at alle landets 19 havbrug ligger i eller tæt på de særligt natur- og biodiversitetsbeskyttende Natura 2000 områder.

Bilag

  1. foreningen_ehdnt-bilagssupplement_til_forslag_om_udfasning_af_havbrug.pdf 

Emne(r)

Hav, Vandmiljø

 

Titel

National kystforvaltningsplan

Beskrivelse

National kystforvaltningsplan
Naturen langs de danske kyster har gavn af naturlig kystdynamik. Biodiversiteten har generelt lidt store tab ved anlæg af diger, dæmninger, høfder mv.
Beskyttelsen af den frie kystdynamik er stadig påvirket og truet af aktiviteter og anlæg, der hæmmer den naturlige dynamik i form af erosion, sandflugt, aflejring mv.
Der findes ikke en overordnet planlægning for hele landet, der tager sigte på at udpege de kyststrækninger hvor den naturlige dynamik skal foregå uhindret.

Der mangler en overordnet plan som slår fast HVOR langs kystlinjen den frie dynamik skal råde uhindret, og tilsvarende HVOR der uden diskussion skal og kan udføres indgreb, der griber ind i naturens råden.

Bilag

  1. national_kystforvaltningsplan.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Hav, Klimaforandringer

Titel

Vejdirektoratet bør grønnes

Beskrivelse

Vejdirektoratet sikrer os bilister mod træer for tæt på vejene, selvom vi jo bare kan køre efter forholdene...
Gamle allétræer erstattes ikke, hegn og træer langs vejene skæres tilbage, popler stynes ikke, men ødelægges istedet, da det er en billigere engangsforestilling. Der tales meget om træer og træer kan give liv levesteder til faunaen, så måske var det på tide, at bl.a. vejdirektoratet (og for den sags skyld også kommunernes teknik og miljø-afdelinger?) fik til opgave at tænke biodiversitet ind i pasningen af levende hegn og træer, så ikke kun bilismens sikkerhed var på spil. Flere grønne korridorer til dyrelivet ville også kunne gavne.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Armslængde

Beskrivelse

Den danske naturforvaltning og miljølovgivning er på mange områder indrettet uden det hensigtsmæssige armslængdeprincip. En stor del af den tildtand er opstået ved den seneste kommunalreform hvor amterne blev nedlagt.

Det er et stærkt uhensigtsmæssigt princip at skulle give sig selv lov til noget, og det bør ophøre og erstattes med regler der sikrer at myndigheder ikke skal give sig selv tilladelse til anlægsprojekter, udledningstilladelser, arrangementer osv.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Videreudvikling af SBI's biofaktor

Beskrivelse

Biofaktor som værktøj:
Odense Kommune anvender flittigt SBIs biofaktorskema. Det er dog primært udviklet i forhold til klimatilpasning og ikke til at øge biodiversiteten. Det kan bruges til rent kvantitativt, at få mere grønt i planlægningen, men det sætter ikke krav til typen af det grønne. Eksempelvis vil 5 store træer tælle lige meget, ligegyldigt om det er en hjemmehørende art, der understøtter mange insekter og fugle, eller en eksotisk art som ikke understøtter specielt mange insekter.
Det kunne være oplagt at indarbejde biodiversitet som en del af SBI's biofaktorskema, således at kvantiteten af det grønne og biodiversitet samtænkes.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer

 

Titel

Nye muligheder i Planloven

Beskrivelse

Arealanvendelse i byudvikling:
Der er i Planloven ikke lovhjemmel, til at sikre bestemmelser der giver mulighed for at sikre biodiversitet i lokalplanlægningen. Som det er nu, kan der kun sikres bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligehold af opholdsarealer og friarealer efter Planlovens §15 stk. 2 punkt 10).
Et forslag kunne være, at der også kunne være mulighed for at stille krav til specifikke arter af træer og buske.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer

 

Titel

Skab en bæredygtig tilgang til at høste biomaterialer fra naturen for at sikre et bæredygtigt forbrug

Afsenderorganisation

Dansk Erhverv

Beskrivelse

Virksomheder skal kunne udvikle langsigtede forretningsmodeller med bæredygtigt forbrug af biomaterialer uden at biodiversitet skades. Et hastigt voksende forbrug og konkurrence om biomaterialer risikerer at beskadige biodiversitet, fordi vi idag ikke har nok viden og tilgang til at høste bæredygtigt.

Bilag

  1. forslag_til_natur_og_biodiversitetspakken_dansk_erhverv_29_dec_2019.docx 

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Bevar roen på Røsnæs

Beskrivelse

vedhæftet forslag og beskrivelse

Bilag

r__sn__s.txt 

Emne(r)

Arealanvendelse, Hav, International naturpolitik, Andet

 

Titel

Naturbeskyttelse.dk´s bidrag til regeringens natur- og biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Naturbeskyttelse.dk

Beskrivelse

Vores vilde arter har mere end nogensinde brug for en handlekraftig regering og et folketing, der har et oprigtigt ønske om at beskytte naturen og stoppe artstabet.

Den seneste indrapportering til EU viser, at naturens tilstand endnu engang er forværret. Hele 95 procent af naturtyperne og 57 procent af de undersøgte arter er nu i ugunstig bevaringsstatus. Intet tyder desværre på, at det stopper der. Dette til trods for, at vi snart har været gennem to perioder, hvor vi skulle have stoppet tabet af biodiversitet - senest med udgangen af 2020.

Naturbeskyttelse.dk vurderer, at med en realisering af følgende 10 punkter, vil vi have en reel mulighed for at kunne stoppe artstabet og generelt sikre arterne og naturen bedre beskyttelse.

Bilag

naturbeskyttelse_dk_natur_og_biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

’Transit-natur’ som en ‘spiselig’ overgang til ny uberørt natur

Beskrivelse

En indførsel af ’Transit-natur’ vil betyde, at basale natur-vilkår (gen)etableres og dermed forbereder ny uberørt natur. Vi taler om vilkår (som efter istiden): bølgede bakker og dale, sjældne jordbunds-vilkår og den dertil tilpassede trævækst, så de ligner en (Natura-2000) naturtype. ’Transit-natur’ afviger fra genoprettet natur ved, at kultur-aktiviteter tilknyttes naturen, men således at de når som helst kan frakobles – hvorefter en autentisk naturtype skabes. Aktiviteterne tilbyder, at publikum får dækket mange behov.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. ansproject_nature_biodiversitymfvm_dansk.pdf 

Bilag

  1. details_transit_nature_mfvm_dansk.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Andet

 

Titel

Forbyd ulvesikre hegn på statslige arealer

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Statens naturarealer bør være egnede som levesteder for ulv og guldsjakal. Forbyd derfor opstilling af ulvesikre hegn på statslige arealer. Erstat får med kvæg, heste eller bison på statslige naturarealer, for at undgå konflikter mellem dyreholdere og ulv eller guldsjakal og for at undgå fårenes negative påvirkning af blomsterfloret. Skab så store sammenhængende hegninger som muligt, så heste og kvæg har undvigelsesmuligheder skulle de blive angrebet af ulve, men undlad at gribe ind hvis en kalv eller et føl bliver taget af ulv på statslige naturarealer. Det er og bør være en del af naturens gang.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter

 

Titel

Mere forskning i forholdene omkring bestøvende insekter

Afsenderorganisation

Gurre Biavl

Beskrivelse

Pt. føres debatten om bestøvende insekter på et ufuldstændigt grundlag. En lille håndfuld forskere påstår, at honningbier skader naturen, men på et aldeles følelsesmæssigt og uvidenskabeligt grundlag. Derved har de skabt en hetz mod honningbien som har spillet en vigtig rolle i dansk natur de sidste 10.000 år. Mange dyr er afhængig af honningbiens bestøvning.
Som biavler ønsker jeg det bedste for ALLE bestøvere, men kan ikke genkende påstandene fra førnævnte. Som praktiker der jeg at mine bier og vilde bier trives fint side om side, hvor leveforholdene er varierede.
Vi har brug for konkret viden om bestøveres samliv. Bandlysning af honningbier hjælper ikke de vilde bier, men vil skade andre dyrearter.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. hetzen_mod_honningbien_____en_praktikers_perspektiv.docx 

Bilag

  1. kronik_-_information_honningbier_-_lhe_-_final.docx 

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion

 

Titel

Skovnatur

Beskrivelse

Jeg foreslår, at en stor del af de nye skove allerede fra starten af bliver mere eller mindre urørte.

Området, der skal være skov, opdeles i forskellige delområder, som får forskellig grad af afgræsning og tilgroning, og på forskellige tidspunkter Der kan plantes nogle få træer og buske for at have indflydelse på artssammensætningen.
Områdernes placering kan ændres henad vejen

Skoven bliver derved varieret og naturlig. Herefter vil vilde planteædere i højere grad benytte skovengene og kunne være en del af naturplejen.

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Skov

 

Titel

Bedre beskyttelse af de marine dykænder, Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand og Havlit

Afsenderorganisation

Arne Hastrup

Beskrivelse

Af de ovenfor nævnte arter er Fløjlsand og Havlit idag globalt truede. Ederfuglen er næsten globalt truet.
Det er derfor påkrævet at den nationale beskyttelse og de internationale aftaler, direktiver og konventioner som Danmark har tiltrådt vedr. disse arter - optimeres og overholdes.

Det kan ske ved .
1. Regering og Folketing anmoder og begrunder overfor EU-Kommissionen, at de globalt truede og næsten truede dykænder flyttes til EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets ANNEX 1 liste.

2. EU-fuglebeskyttelsesområderne i de danske havområder friholdes for jagt og jagtlige forstyrrelser.

3. Der tages initiativ, fra dansk side, til en forpligtende overnational forvaltning af vores trækkende vandfugle i.h.t. Vandfugleaftalen (Bonn Konventionen).


Emne(r)

Hav, International naturpolitik

 

Titel

Skab incitamenter for øget biodiversitet hos lodsejere

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Gør det økonomisk og skattemæssigt attraktiv for lodsejere at udlægge arealer til vild natur med biodiversitet som hovedformål for evig tid. Ideer: Giv støtte til naturgenopretning og naturudvikling. Fritag naturarealer for jordbeskatning. Gør det let at opnå landbrugsstøtte til helårsgræsning uden tilskudsfodring. Gør det lettere at holde store dyr på naturarealer året rundt uden tilskudsfodring, f.eks. ved at fjerne krav om øremærkning af kalve, kid og lam. Fjern krav om øremærkning af dyr der fødes på naturarealer. Gør det muligt at afgræsse fredskovsarealer uden først at søge dispensation fra skovloven. Sørg for lempeligere krav til dyrevelfærd på store varierede naturarealer.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Fortsæt marknaturindsatsen ved Danmarks Jægerforbund - betalt af jagttegnsmidlerne!

Afsenderorganisation

Marknaturindsats Nordsjælland

Beskrivelse

Regeringen har stoppet Danmarks Jægerforbunds (DJ) levestedsindsats ultimo 2019, betalt af jagttegnsmidlerne.
Marknaturindsats-Nordsjælland er et nyt initiativ, startet af Nordsjællands Landboforening og lokale kræfter fra Friluftsrådet og DJ. Første delprojekt er ca 5000 ha syd for Hillerød. Visionen er op til 8 lignende områder i Nordsjælland, op mod 40.000 ha. +20 lodsejere/1000 ha er tilmeldt.
Fokus er skabelse af levesteder for al fauna og flora i det det åbne land.
Projektet p.t. er sat i stå pga af manglende finansiering af de uundværlige konsulenter som skal rekognoscere og rådgive lodsejerne om tiltag for at genoprette levesteder. Det er en billig indsats som primært drives af lokale kræfter.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Bevaring og beskyttelse af vilde bier og andre bestøvere

Beskrivelse

Vilde bier og andre insekter trues af mangel på egnede fødeemner og redepladser i naturen som følge af
landbrugets strukturudvikling og intensivering af driften samt anvendelse af pesticider og andre kemiske
midler i landbruget. Dertil kommer anden forurening, udvikling af infrastruktur, klimaforandringer, spredning af invasive arter, genetisk forurening af hjemmehørende arter, spredning af sygdomme og parasitter, samt konkurrence om føderessourcer og redepladser.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyste i pressemeddelelsen udsendt den 22. november 2019, at den danske
nationale bestøverstrategi vil indgå i den kommende natur- og biodiversitetspakke. Vi fokuserer derfor i forslaget på bevaring og beskyttelse af vilde bier og andre bestøvere.

Bilag

  1. forslag_til_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Lad naturtyperne flyde på de store arealer

Afsenderorganisation

Habitats

Beskrivelse

Når der skal skabes vilde naturområder med store planteædere på statslige og fondsejede arealer er det vigtigt at stræbe efter, at så store og så varierede arealer som muligt kommer under samme hegn. Det vil give naturens processer frit spil og det vil muliggøre en dynamisk udvikling mellem de forskellige naturtyper. Der er behov for et opgør med ideen om specifik pleje af specifikke naturtyper, for det er i grænsefladerne mellem de forskellige naturtyper at største artsrigdom findes.
Slip kontrollen. Ned med skovgærdet. Drop hegnslinien langs vandløbet. Drop hegnslinien mod stranden. Drop at skelne mellem skov og lysåben natur. Sløf drænene. Lad forskellige arter af store planteædere gå sammen. Sæt processerne fri og lad naturen råde.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Natur ved landsbyerne. Skovnatur.

Beskrivelse

Jeg foreslår :

• At der i eller tæt ved landsbyerne (og byerne generelt) skal være naturområder og ruter til dem, som er egnede til at gå ad.
Det vil selvfølgelig gavne dem, der befinder sig i området, særligt dem uden bil.
Det vil også styrke naturen på landsplan, når der ikke er så langt mellem naturområderne.

• At der arbejdes på at sikre samt etablere nye offentlige eller i det mindste offentligt tilgængelige stier, markveje læhegn og lign. på landbrugsarealerne, evt. via opkøb af jord.

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Redning af biodiversiteten på hele Amager Fælled

Beskrivelse

Når det politiske mål er at bremse nedgangen af arter i Danmark, så er det helt uhørt, at Folketinget har stemt for ophævelse af fredninger i København, og dette sker endda udelukkende af økonomiske årsager.
Det projekterede byggeri på Amager Fælled vil destruere naturen på Lærkesletten og betyde en voldsom forringelse af biodiversiteten på hele Fælleden. En lang række trækfugle og rådyrene vil forsvinde. De fredede arter på Strandengen, planter såvel som dyr, vil også blive truet pga. beboernes færden. Dette strider fuldstændigt med de politiske målsætninger for den særdeles trængte natur i Danmark. Hvis politikerne tager ansvaret for naturen alvorligt, skal hele Amager Fælled genfredes her og nu.

Emne(r)

Arter, Natur i byer

 

Titel

Mere fokus på lovmæssige uhensigtsmæssigheder, som forhindre/mindsker en større biodiversitet

Afsenderorganisation

Klima- og miljøkonsulent

Beskrivelse

Danmark har mistet rigtig mange vådområder gennem de sidste 200 år. Op mod 90 procent er forsvundet, når vi sammenligner med gamle kort fra slutningen af 1800-tallet. Intensivering af landbruget, byernes ekspansion og udbygningen af infrastruktur betyder, at naturen er brudt op i små enheder.
Dette har i høj grad medvirket til at vi i Danmark må konstatere en stor nedgang i antallet af levesteder for dyr og planter, som medfører en stor nedgang i biodiversiteten. Derfor er det nødvendigt at indtænke grønne og blå korridorer i national/regionalt regi og i kommunens byudviklingen.
Nuværende lovgivning som medvirker til at forringe biodiversiteten , eller love som forhindrer tiltag der øger biodiversiteten, bør ændres.

Bilag

danmark_har_mistet_rigtig_mange_v__domr__der_gennem_de_sidste_200___r.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Natur i byer, Vandmiljø

 

Titel

Riv vildsvinehegnet ned.

Beskrivelse

Fjern vildtsvinehegnet på grænsen til Tyskland.
Fjern den symbolpolitiske skandale, som er opført i vildfarelse for at imødekomme ønsket om, at udelukke afrikansk svinepest. Men der er ingen dokumentation for effekten, og hegnet har vist sig at bidrage til omfattende lemlæstelser af dyr. Hvorfor skal det offentlige betale for at imødekomme snævrer landbrugsinteresser?
Måske hegnet har bidraget til et andet formål, som man har fortiet.
Men nu er tiden inden til at vise handling og mod: Hegnet skal væk.

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Ekspropriation og opkøb af jord

Beskrivelse

Eksproprier og opkøb jord. F.eks. lavbundsjorde og minivådområder. Det er i sidste ende i almenvellets interesse og handler om almenvellets bedste. Betal en gang for alle og sæt prisen efter, hvad jorden er værd i forhold til dyrkningsmuligheder, driftstab o.s.v. og efter samme regler som, når jord generelt eksproprieres eller opkøbes til vejanlæg m.v. eller f.eks. når erstatning ydes for støjforurening fra militærfly. Desuden må det være begrænset, hvad der kan dyrkes på lavbundsjorde og i minivådområder. Det som samfundet skal yde erstatning for må derfor også være af en begrænset størrelse.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Luftforurening, Natur i landbrugslandet, Skov, Andet

Titel

Genindfør randzoner

Beskrivelse

Genindfør randzoner. Ikke kun som tidligere symbolpolitisk, men reelt og sørg for at overtrædelser får konsekvenser. Sidste gang, da randloven var gældende hobede sagerne om overtrædelser sig op, blev ikke videresendt i retssystemet og fik ingen konsekvenser for dem, der brød loven. Desuden skal det gælde for alle, at det er forureneren, der skal betale. - Også, når det gælder randzoner omkring vandboringer skal det være forureneren, der betaler og ikke som nu, hvor man søger at vælte omkostninger over på den almindelige forbruger ved at pålægge vandværkerne udgiften.

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Forpligtelse overfor vore naturværdier

Afsenderorganisation

Ativ i Danmarks Naturfreningsforening i Aarhus

Beskrivelse

Staten skal droppe sine planer om stort byggeri ved Kalø Slotsruin. Bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge har besluttet at få opført et 700 - 800 kvadratmeter halvkommercielt center et sted, der er landskabsfredet, Natura 2000 område og omfattet af strandbeskyttelses-, skovbygge-, og kystbeskyttelseslinjerne. Vi har med dronningens ord i nytårstalen en fælles forpligtelse at passe på vore værdier.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

Natur i byen – når byen udvikles

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening København

Beskrivelse

Naturen i byen er vigtig både for mennesker og biodiversiteten. Mange byer udbygges i dag på en måde, der kan ødelægge kommende generationers adgang til natur i byen og gøre byerne til ’stenørkener’, hvor natur ikke kan trives.

Den store udfordring ligger i at sikre, at der bliver natur, når der byudvikles og nye områder inddrages eller omdannes. Megen byudvikling er præget af investorernes interesser i indtjening. Da etagemeter giver større indtjening end naturområder, er det oftest ikke natur og slet ikke naturområder, der bliver prioriteret.

DN København tager udgangspunkt i forholdene i København, men byudviklingen i mange andre byer præges af tilsvarende udvikling, selvom skalaen er forskellig.

Bilag

  1. natur-_og_biodiversitetspakke_-_bynatur_-_dn_k__benhavn_-_fini.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer

 

Titel

Om det Mangfoldige Kulturlandskab: Jordbrugernes Forslag til Miljø- og Fødevareministeriet

Afsenderorganisation

Netværk for Regenerativt Jordbrug, Frøsamlerne, Danske Arkegårde, Frie Bønder Levende Land, Praktisk Økologi

Beskrivelse

Regeringen skal gøre en indsats for både den dyrkede og den vilde biodiversitet, så vel som den over- og underjordiske, hvis den virkelig vil gøre Danmark til Europas grønne nordstjerne. Her gives derfor en række forslag fra praktikere og politiske aktører, som vil gøre dansk landbrug til en ægte grøn frontløber og eksportør af viden til gavn for økosystemer verden over. Godt nytår!

Bilag

forslag__det_mangfoldige_kulturlandskab.pdf 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Vandmiljø, Andet

Titel

Restaurering af næringsstofbelastede søer

Afsenderorganisation

Arne Hastrup

Beskrivelse

Restaurering af næringsstofbelastede søer
Med et financieringsforslag Se bilag

En meget stor del af de danske søer har en utilfredsstillende tilstand som levested for et naturligt plante- og dyreliv . I mange søer er der derfor en unaturlig lav biologisk mangfoldighed, BIODIVERSITET. Disse søer opfylder således ikke Vandrammedirektivets mål om ”god økologisk tilstand” .

Derfor er mit forslag, at der iværksættes en omfattende restaurering af de næringsstofbelastede søer, samt at næringssaltbelastningen forebygges ved:

1. omlægning af dræn og forbud mod gødskning og pesticidanvendelse i en zone på 10 m omkring søer.
2. Forbud mod udsætning og fodring af ænder i beskyttede søer. Naturbeskyttelseslovens § 3

hilsner, Arne Hastrup

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. restaurering_af_n__ringsbelastede_s__er._finansieringsforslag._arne_hastrup_dec_2019._version_1.0.pdf 

Billeder

1. 

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

Forslag til implementering af 15 vildere naturnationalparker inden for rammerne af regeringens politik

Beskrivelse

I regeringens forståelsespapir lægges op til naturnationalparker, og der er et bredt politisk ønske på tværs af blokkene om vildere og mere sammenhængende natur på naturligere præmisser. Fx har S/SF foreslået 15 'vilde naturparker' på sammenlagt 60.000 ha. I bogen 'Vildere vidder i dansk natur' (2017) præsenterede jeg en bruttoliste på 35 potentielle områder på sammenlagt over 100.000 ha, der i altovervejende grad er ejet af det offentlige, og som ville egne sig til at genetablere udgangsbetingelser for vildere natur til gavn for biodiversiteten. I dette forslag er de 35 forslag skåret ind til benet i 15 projekter, og der fremlægges en implementeringsproces, som kunne tages i brug til etableringen af de første 30.000 hektar.

Bilag

  1. biodiversitetspakke-forslag-rel.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Vare og godstransport på jernbane.

Beskrivelse

Begræns afstanden for godstransport med lastbil. Forslaget skal ses i lyset af, at de danske lande og motorveje er sandet til med lastbiler. Forslaget indebærer, at en stor del af de nu nedlagte jernbaner skal reetableres, og at godstransport skal foregå på jernbane. Danmark har heldigvis haft et så fintmasket jernbanenet, at godstransport fra nærmeste jernbanestation udover 25 - 30 km. ikke skal være tilladt. Nye transportcentrer skal anlægges i tilknytning til jernbane, og eksisterende transporcentrer skal enten flyttes eller have anlagt jernbanespor. Al transitgodstransport gennem Danmark konsekvent på jernbane. Der skal tages et opgør med DSV lobbyens tyranni. Fordelene er indlysende CO2 reduktion, støj reduktion, fremkommelighed.

Emne(r)

Klimaforandringer, Luftforurening, Andet

 

Titel

Eksempler gør vidunder

Afsenderorganisation

New Roots

Beskrivelse

Vi har visioner om diverse kulturelle projekter og produkter der sammenfletter natursyn og kultur. Med mål om at skabe oplevelser og medieprodukter der reflekterer de konklusioner som kommer af potentielle rummet i nævnt sammenfletning. Dette kan indebære kunstnerisk indslag og forskellige form for offentligt udtryk. med vores partnere har vi mål at frembringe alternative løsninger i de skjulte udtryk af unge- som ældre der ellers, af forskellige årsager (ledige som utilfredse, akademisk uddannet), føler sulten for mening, motivation og aktiv deltagelse.
Dels vil vi ligge fokus på bydele udenfor København. "fremtidens flintholm". Med naturturisme fælder for storbysrævene og korttidsbesøgende, at finde andre væsener end den lille havfrue.

Video

Vend tilbage ved nysgerrighed. Alt støtte er velkommen.

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

Landvinding i Vadehavet

Beskrivelse

Havstigningerne vil om en årrække dække store dele af de arealer som er etableret gennem mange års landindvindingsprojekter i Vadehavet.

Det vil være rettidig omhug, at genoptage landvindingerne, ikke mindst for at sikre den biodiversitet der i dag lever på vaden og de indvundne områder.
I takt med at vandet stiger, vil de være muligt at løfte landområderne til et højere niveau.
Vejen til Manø skal forhøjes i takt med havstigningerne, og sikres mod vandet fra siderne. Store entreprenør udgifter kan reduceres væsentligt ved simpel landvinding - omend det ikke bliver i denne regeringsperiode.

Emne(r)

Hav, Klimaforandringer, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Revider Nationalparkloven

Beskrivelse

Lovens § 1 handler bl.a. om at "skabe og sikre større sammenhængende naturområder ..." og om at "bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed" (de første to ud af ti punkter). I lovens § 2 står bl.a., at nationalparken "skal kunne forbedre og styrke mulighederne for en koordineret og langsigtet udvikling af de naturmæssige, landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier i samspil med nationale interesser, lokalbefolkningen og erhverv". Imidlertid virker det i praksis som om, at loven er til for at fremme erhvervs- og turismeinteresser. Skriv derfor direkte, klart og tydeligt ind i loven, at naturen skal have første prioritet og at de ti punkter i § 1 er listet i prioriteret rækkefølge.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Sårbar biodiversitet under havoverfladen

Beskrivelse

Sårbar biodiversitet under havoverfladen - ude af syne ude af sind. Sådan skal det forhåbentlig ikke være i fremtiden. Dette forslag støtter oprettelsen af Marine protected areas (MPA) samt angiver en konkret løsning på hvilke kriterier der kan bruges i udpegning af disse områder. De seneste år har der været stor fokus på den skade som menneskelig aktivitet har forårsaget på bentiske organismer. Termen Sårbare Marine Økosystemer (VME) bruges til at definere sårbare økosystemer ud fra sedentære bentiske organismer.

Dette forslag lægger sig i forlængelse af blandt andet forslagene fra Den Grønne Studenterbevægelse og Naturpark Lillebælt og støtter oprettelse af et biodiversitetsråd eller lignende ekspertgruppe.

Bilag

  1. marin_biodiversitets_forslag.pdf 

Emne(r)

Arter, Hav, International naturpolitik

 

Titel

Skovens Natur og Biodiversitet

Afsenderorganisation

Dansk Pattedyrforening

Beskrivelse

Staten skal gå foran med at genskabe og udlægge urørt skov. Vi mener at der skal ske et stop for produktionen i statens skove, både mht. skovdrift, og træproduktion. Indsatsen der skal sikre mere urørt skov i landet skal dog både omfatte offentlige såvel som private skove. Flere private skove skal udlægges som naturskov og urørt skov.
Mere end halvdelen af Danmarks truede dyre- og plantearter lever i vores skove og er afhængig af en varieret natur. Derfor er det også vigtigt at større sammenhængende skovarealer- herunder både naturskov og urørt skov- skal sikres. Ligeledes skal en revision af nærværende lovgivning, støtteordninger og hidtidig naturplejepraksis,?målrettes mod at fremme biodiversiteten i skovene.

Bilag

  1. skovens_biodiversitet.docx 

Emne(r)

Skov

 

Titel

En biavlers bøn

Beskrivelse

Jeg er biavler – og bor midt i en ørken! Det er i hvert fald det mine bier skal flyve over for at komme til en skov eller naboens jordbær - hvis ikke lige bonden har sået raps.
Markerne er ofte mellem 20 og 50 hektar store uden levende hegn – hverken i eller i mellem markerne.
I effektivitetens og økonomiens navn har landbruget indtil nu fjernet mange kilometer markhegn for at gøre markerne større. Markhegn der fungerer som korridorer for agerhøns, fasaner, harer og mange af vores mindre pattedyr. Ligesom faunaen i hegnene hjælper insekterne og dermed småfuglene.
Man bør skele til den tyske lovgivning, som åbenbart godt kan bestemme, at landbruget skal bibeholde markhegn og plante træer.
Så lad os hjælpe naturen og skabe grønne korridorer.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Havets biodiversitet og natur

Afsenderorganisation

Dansk Pattedyrforening

Beskrivelse

Samlet set har Danmark udpeget 19 % af det danske havareal som beskyttet område. Selv om dette overstiger det internationale mål om 10 % udpeget beskyttet havområde, er det kun er ca. 2 % af de udpegede områder, som reelt er beskyttet mod forringelse af udpegningsgrundlaget. Det danske marine netværk af udpegede områder er derfor ikke tilstrækkeligt til at bevare og genoprette den marine biodiversitet og de marine levesteder

Bilag

  1. havets_natur_og_biodiversitet.docx 

Emne(r)

Hav

 

Titel

Natur i landbrugslandet

Afsenderorganisation

Dansk Pattedyrforening

Beskrivelse

Mange steder i det danske landbrugsland, er naturen en biodiversitetsmæssig ørken. Igennem flere århundreder har størstedelen af de danske naturområder, været under opdyrkning og naturen lidt derunder. Et af de vigtigste virkemidler vil derfor være at konvertere en del af vores landbrugsjord tilbage til naturformål.

Bilag

  1. natur_og_landbrug.docx 

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Arter

Afsenderorganisation

Dansk Pattedyrforening

Beskrivelse

I Dansk Pattedyrforening mener vi at regeringen skal udarbejde ambitiøse planer der sigter mod at stoppe tabet af biodiversitet, og sikre at alle hjemhørende arter har en gunstig bevaringsstatus. Den første indsats skal stiles mod direktivarterne og de øvrige rødlistede arter, såvel pattedyrsarter som øvrige.
Den danske regering skal stile mod at opnå en høj biodiversitet, med sammenhængende naturområder, idet en væsentlig årsag til den dårlige tilstand af den eksisterende natur er, at naturområderne er små og fragmenterede. En forøgelse af naturarealet må derfor målrettes mod at skabe større og mere sammenhængende naturområder og sammenhæng og spredningsveje for arter i landskabet.

Bilag

  1. arter.docx 

Emne(r)

Arter

 

Titel

Reduktion af lysforurening

Beskrivelse

Studier viser, at nataktive insekters adfærd påvirkes af kunstigt lys. De indfanges af lyset fra gadelamper, belysningsinstallationer på bygninger mv. Her er de let bytte for rovdyr, særligt edderkopper og flagermus.

Forslag:
• Vedr. offentligt ejede lysinstallationer: Skift til lyskilder, der ikke (eller kun i mindre grad) tiltrækker nataktive insekter. Udrust lamper med bevægelsessensorer, så de kun lyser, når der er behov.
• Vedr. privat ejede installationer: Oplys om konsekvenserne af lysforurening og demonstrer mulighederne for at ændre lyskilder og anvende bevægelsessensorer på lamper udendørs.

Emne(r)

Andet

 

Mere natur og biodiversitet på Folkekirkens arealer

Beskrivelse

Kirkernes beskyttede naturtyper, herunder §3 arealer, er i henhold til Naturbeskyttelsesloven undtaget fra hovedreglen om, at beskyttede naturarealer skal plejes, da de ellers kan vokse ud af beskyttelsen. Det er vigtigt at denne ”kirkelige” undtagelsesbestemmelse fjernes.

Kirkerne forvalter stendiger omkring kirker, kirkegårde og gravsteder. Stendigerne bør plejes med henblik på, at de kan være voksesteder for vilde blomster og levesteder for vilde bestøvende insekter.

På mange kirkegårde ligger gravsteder ubenyttede hen, belagt blot med ral eller perlegrus. Ubenyttede gravsteder bør plejes med henblik på, at de kan være levesteder for vilde bestøvende insekter, dvs. bevokset med vilde blomster og med mulighed for redesteder i jorden.

Bilag

  1. mere_natur_p___folkekirkens_arealer.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Strategi for vilde bestøvende insekter i Danmark

Beskrivelse

Et hovedelement i den kommende natur- og biodiversitetpakke bør være en bestøverstrategi. Det vil sige en plan for, hvordan der skabes bedre og langt mere urørt og semiurørt natur for en stor gruppe af vilde insekter, der lever af og bestøver vilde blomster. Bestøverstrategien bør overordnet sigte på følgende:
1. Skab et Danmark, der giver plads og føde til vilde bier og andre blomsterelskende insekter
2. Beskyt de truede arters levesteder langt bedre – offentlige såvel som private områder
3. Skab mere vild natur i kulturlandskabet – brug EU-ordningernes muligheder
4. Øg overvågning og kortlægning af vilde insekter i naturen
5. Inddrag offentligheden i realisering af bestøverplanen - uddan børn og unge til at skabe en verden for insekter.

Bilag

  1. bilag_til_forslag_om_best__verstrategi.pdf 

Emne(r)

Arter

 

Titel

Brug de 400 naturvejledere til at styrke danskernes førstehåndserfaringer med og viden om biodiversitet - Styrk Naturskolerne

Afsenderorganisation

Naturvejlederforeningen i Danmark

Beskrivelse

Styrk Naturskolerne
Naturskole-funktion gøres obligatorisk i alle kommuner, i lighed med Musikskoler og Ungdomsskoler. I den forbindelse udarbejdes en kortlægning af nuværende Naturskolers forskellige kommunale organiseringer, af betydning for brugernes kendskab til lokal natur, best pratice erfaringer, mm der anvendes som grundlag for udmøntning af forslaget om en Naturskole-funktion i alle kommuner. Naturvejlederforeningen bidrager gerne. Udviklingsarbejdet kan søges finansieret af fonde.

Bilag

  1. videnblad_naturvejledningogl__ring.pdf 

Emne(r)

Andet

 

Titel

Brug de 400 naturvejledere til at styrke danskernes førstehåndserfaringer med og viden om biodiversitet - En tidlig start

Afsenderorganisation

Naturvejlederforeningen i Danmark

Beskrivelse

En tidlig start
De alleryngste børn skal gives appetit på at være i naturen og skal opnå viden og færdigheder om natur. Lærerplanstemaet "Natur, udeliv og science" bør løftes ind i arbejdet med at sikre viden biodiversitet. Der skal udvikles en særlig indsats på området, fx kompetenceløft af pædagogisk personale samt af studerende. Her bidrager Naturvejlederforeningen gerne med ideer og praktisk erfaring.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Brug de 400 naturvejledere til at styrke danskernes førstehåndserfaringer med og viden om biodiversitet - Etabler samarbejde

Afsenderorganisation

Naturvejlederforeningen i Danmark

Beskrivelse

Etabler samarbejde
Miljøministeriet og Børne - og undervisningsministeriet bør indgå samarbejdsaftaler (herunder konkrete projekter) med Naturvejlederforeningen i Danmark om at udvikle og styrke formidlingen af biodiversitet på flere arenaer til glæde for hele Danmarks befolkning. Endvidere opprioriter naturvejledning på Statens arealer, særligt de nye naturarealer. Vi ønsker, at Ministerierne støtter dele af naturvejlederuddannelsen med fokus på biodiversitet.

Bilag

  1. videnblad_naturvejledningognatur.pdf 

Emne(r)

Andet

 

Titel

Stop for byggeri i fredede Natura 2000 områder

Beskrivelse

For det første bør staten gå foran og ikke opføre byggerier i fredede Natura 2000 områder. For det andet fjern kompetencen fra kommunerne til at udarbejde lokalplaner, der gør det muligt at bygge i fredede Natura 2000 områder. For det tredje fjern kommunernes ret til at give dispensationer, der gør byggerier i naturbeskyttede områder og i Natura 2000 områder mulig. Det vil også være resourcebesparende og mindske CO2-udledníng

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik, Klimaforandringer

 

Titel

Urørt skov på statsarealer

Beskrivelse

En stor del (måske 80%) af de statsejede skove bør omgående udlægges til urørt skov. Her må der fra dag ét ikke fjernes træmasse, og dræn skal snarest muligt afbrydes. Skoven skal passe sig selv 100%, der må ikke drives jagt, eller køres mountainbikes eller foregå lign. forstyrrelser. Gående færdsel skal alene ske på afmærkede stier, der skal anlægges, så de ikke forstyrrer dyrelivet, bl.a. ynglende rovfugle.
Forslaget, der vil betyde et stort løft for biodiversiteten, er uhyre billigt at gennemføre.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Skov

 

Titel

Biodiversitetslov

Beskrivelse

Der bør laves en biodiversitetslov, der fastlægger alle aspekter af biodiversitet. En biodiversitetspakke er ikke nok. Loven bør udarbejdes i samråd med landets førende eksperter indenfor biodiversitetsforskning.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, International naturpolitik, Lysåben natur, Skov

 

Titel

Kystens og kystskrænternes sårbare natur og arter

Afsenderorganisation

Ærøs Naturforening

Beskrivelse

Udtagning af 5-15 meter smalle strimler landbrugsjord langs vores kyster til beskyttelse af værdifuld natur og biodiversitet.

Bilag

  1. __r__s_naturforening_forslag.pdf 

Emne(r)

Arter

 

Titel

Danmarks natur- og biodiversitetspakke bør følge de internationale retningslinjer, der er besluttet under FN’s Biodiversitetskonvention for nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner.

Afsenderorganisation

fni

Beskrivelse

Danmark har en historie om at forholde sig nonchalant eller slet ikke forholde sig til retningslinjer, man har været med til at vedtage i Biodiversitetskonventionen i forhold til nationale strategier- og handlingsplaner og rapporteringer. Der bør gøres op med dette ved, at den danske natur- og biodiversitetspakke bygges op om konkrete nationale mål, hvis opfyldelse skal kunne måles gennem indikatorer. Derudover bør pakken lægge sig tæt op af de internationale retningslinjer for at udgøre det bedst mulige sammenligningsgrundlag i forhold til andre landes tilsvarende planer. Pakken bør dække hele konventionens område, der ikke alene omfatter mangfoldigheden af arter, men også af økosystemer og den genetiske mangfoldighed.

Bilag

  1. natur_og_biodiversitetspakke_form.pdf 

Emne(r)

International naturpolitik

 

Titel

Stigende grundvand er en bombe under Hovedstaden - Ingen myndigheder har ansvaret

Afsenderorganisation

Forbrugerrepræsentant i Frederiksberg Kloak & Vand samt HOFORs spildevand & vandselskaber

Beskrivelse

Klimaforandringerne giver mere nedbør og derfor stiger grundvandet, som trænger ind i bygningerne og gør kældre skimmelbefængte og ubrugelige. Men ingen danske myndigheder har ansvaret for at håndtere det stigende grundvand.

Det er ikke muligt at forsikre sig mod stigende grundvand, da der ikke er tale om en pludselig udefrakommende hændelse. I sidste kan ejerne blive nødt til at fylde kælderen op med sand eller endda nedrive bygningen.

Jeg vil bede ministeren om at sikre en fleksibel lovgivning til at håndtere stigende grundvand ud fra en helhedsbetragtning, hvor vandet ses som en ressource i stedet for et affaldsprodukt.

Bilag

  1. stigende_grundvand_er_en_bombe_under_hovedstaden.docx 

Billeder

1. 

Emne(r)

Klimaforandringer, Natur i byer

 

Titel

Pas på den fredede natur

Beskrivelse

Når et område er fredet skal det blive ved med st være fredet! Der er nok en grund til man fredede grundene i første omgang.
Fx er området ved Kalø Slotsruin i Syddjurs ved at blive ødelagt hvis Nationalparken får penge til at bygge et velkomstcenter der. 6100 har skrevet under i protest mod byggeriet men det er man ligeglad med. Der er andre muligheder for placering af velkomstcenteret så hvorfor bygge nyt i fredet område?

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Håndtering af stigende grundvand skal ses som en ressource til bedre natur og klimatilpasning

Afsenderorganisation

Miljøpunkt Nørrebro

Beskrivelse

I fremtidens klima forventes 30% mere nedbør og deraf stigende grundvand og flere steder i byen giver det stigende terrænnære grundvand allerede anledning til problemer for dyb infrastruktur og for bygningsmassen. Der kan forventes store udgifter for samfundet til omfangsdræn og sikring af dyb infrastruktur for (dette kan vurderes til flere milliarder ud fra en ny analyse fra Frederiksberg).

Vi vedhæfter forslag fra netop afsluttede kommuneplanshøring i KBH om en helhedsorienteret brug af stigende grundvand. KBH anerkender problemet men har pga. forældet lovgivning ikke mulighed for at gøre noget. Vi vil bede ministeren om at tilvejebringe den nødvendige lovgivning.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. ramb__ll_frederiksberg_forsyning_2_businesscase_indv_afvaergescenarie_1.pdf 

Bilag

  1. strategi_for_samlet_vandh__ndtering__2_.docx 

Billeder

1.

Emne(r)

Klimaforandringer, Natur i byer, Vandmiljø

 

Titel

DGIs forslag til biodiversitetspakken: Bedre adgang til bedre natur.

Afsenderorganisation

DGI

Beskrivelse

DGI støtter klart op om et ambitiøst mål om bedre biodiversitet i Danmark. Vi anerkender at det betyder at naturen skal have mere plads.
DGI ser frem til mere urørt skov, men det må ikke blive til skove som danskerne føler de ikke må røre!
Mere natur, bedre biodiversitet, men ikke på bekostning af adgang.

Bilag

  1. biodiversitetpakke_-_forslag_fra_dgi.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Hav, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

BLOMSTRENDE BY

Afsenderorganisation

Den Skabende By

Beskrivelse

Blomstrende By har kørt som pilotprojekt på Vesterbro i årene 2012-2016.
Mere end 70 offentlige vejbede kunne blive adopteret af Vesterbro borgere.
Blomstrende Bys bede blev tilgængelige, ved at borgerne kunne adoptere et ledigt bed på en digital portal, hvor man kunne se alle bede og klikke på eventuelle ledig bede. Bedene kunne direkte adopteres gennem portalen.
Projektet var et samarbejde mellem KBH kommune TMF, Vesterbro Lokaludvalg - undertegnende miljømedarbejder og urban naturvejleder - og Områdefornyelsen Vesterbro.
Projektet, samt portalen er måden og skalerbar til implementering i andre byer og tæt beboede lokalområder.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. blomstrende_by_2016.pdf 

Bilag

  1. blomstrende_by.docx 

Billeder

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Landskabet fortæller os hvordan vi effektivt kan handle på biodiversiteten

Afsenderorganisation

Prins Engineering

Beskrivelse

Der findes meget uanvendt viden om hvordan vi får mest biodiversitet ud af vores landskab. Dette har været omdrejningspunktet i den seneste tids biodiversitets debat. For eksempel, sammenhængen mellem biodiversitet og skovbrug (bl.a. tysk undersøgelse, versus gammelskov mv.). Vi har brug for målsætninger for artsrigdom og rødlistede arter ud fra de tærskelværdier, udryddelse-arv mv. som kan beregnes ud fra landskabets arkitektur. Dette gælder for stort set alle landskabstyper. Viden og resultater er der - så grib chancen for at inddrage dem der besidder dem. I de senere år har jeg udført disse banebrydende analyser og en del af denne viden er allerede i 'peer-review'.

Bilag

  1. landskabet_fort__ller_os_hvordan_vi_effektivt_kan_handle_p___biodiversiteten.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Natur i landbrugslandet, Skov, Andet

 

Titel

Anvendelse af oprindelige danske husdyrracer til bæredygtig landbrugsproduktion

Afsenderorganisation

Danske Arkegårde

Beskrivelse

På baggrund af 'Kort notat vedrørende klima- og diversitetsaspektet ved brug af oprindelige danske racer i mælkeproduktionen' af Morten Kargo, Seniorrådgiver ved QGG, AU samt Konferenceoplæg af Seniorforsker Bernt Guldbrandtsen, lektor i genetik ved Institut for Molekylær Biologi og Genetik på Aarhus Universitet stilles hermed forslag om at inddrage oprindelige danske husdyrgenetiske ressourcer til en bæredygtig produktion. De oprindelige husdyrracer er tilpasset det danske klima og miljø og er nøjsomme, hvilket gør dem egnet til ekstensiv landbrug med ekstensive afgræsningsmetoder og høj biodiversitet. De oprindelige racer er 2-komponent dyr, som både leverer mælk og kød i modsætning til moderne racer, hvilket forbedrer bæredygtigheden.

Bilag

  1. december_2019_klima_diversitets_notat.pdf 

Billeder

Video

https://www.youtube.com/watch?v=Aq14qrhv8lY&t=376s

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Rør ikke ved den landskabsfredede natur...TAK

Beskrivelse


Nedlæg kommunernes adgang til at lave ændring af lokalplaner på fredet og Natura 2000 område NU. Syddjurs er snart i borgerkrig omkring et påtænkt Velkomstcenter ved området ned til Kalø Slotsruin, med tilhørende MEGA parkeringsanlæg på fredet område. Vi har rigtig mange betonklodser tæt ved havet, og de står tomme om vinteren. Sådan rundt regnet 6.100 mennesker har protestere med deres underskrift til Syddjurs Kommunen. Og selvfølgelig er vi rigtig mange med gode forslag til, hvor Velkomstcentret kan ligge til gavn for miljøet, økonomien og trafikken, nemlig Kalø Gods, hvor administrationen af NMB i forvejen ligger:

https://stiften.dk/artikel/et-smykkeskrin-midt-i-et-gulaldermaleri-se-billederne-af-hack-kampmann-jagtslot-på-mols

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Opret et Biodiversitetsråd

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Der bør oprettes et Biodiversitetsråd til at vejlede på området. Regeringen bør samtidig forpligte sig til en ny og integreret strategisk tilgang til artsbeskyttelsen. Som indeholdt i den nyligt indgåede aftale om en ny klimalov, bør der oprettes et rådgivende Biodiversitetsråd, der kan vejlede regeringens politik, og bidrage til at optimere synergien med klimaindsatsen.
Biodiversitetsrådet skal have til opgave at arbejde for at løse biodiversitetskrisen, og rådet skal besættes med biodiversitetsforskere. Det har ikke til hensigt at promovere naturinteresser bredt på bekostning af biodiversitetshensyn.
(Se uddybning i bilag 1 og 2)

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_8_-_opret_et_biodiversitetsr__d_bilag_1.docx 
  2. verdens_skoves_forslag_8_-_opret_et_biodiversitetsr__d_bilag_2.docx 

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Vedtag en biodiversitetslov

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Regeringen bør udarbejde og fremsætte et lovforslag til en ambitiøs og bindende biodiversitetslov og lave understøttende planer. Regeringen bør samtidig forpligte sig til en ny og integreret strategisk tilgang i artsbeskyttelsen. På linje med den nyligt indgåede aftale om en ny klimalov bør der udarbejdes en ambitiøs biodiversitetslov og en konkret handlingsplan.

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_7_-_vedtag_en_biodiversitetslov.docx 

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø, Andet

Titel

Fjern lovbarrierer

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Det foreslås, at dansk ret og EU-lovgivning kortlægges for at afdække uhensigtsmæssige barrierer imod biodiversitetsfremmende forvaltning af vild natur baseret på ekstensiv helårsgræsning.

Konkret anbefales det, at lovgivningen ændres, så der skabes rum for ådsler i naturen, droppes øremærkning og tilsyn på individniveau af græssere (f.eks konik, visent og galloway) samt mindskes krav om tilsyn med vilde husdyr (konik, visent og elg) eller særligt hårdføre husdyr (Exmoore, Galloway og skotsk højland) til et minimum i forbindelse med rewilding og helårsgræsning af naturarealer.

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_6_-_fjern_lovbarrierer.docx 

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Målret EU-støtten

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Det foreslås at flytte flere EU-midler fra søjle 1 til søjle 2 og målrette dem til biodiversitetfremmende tiltag. At sikre at støtteordningerne til biodiversitet er lige så økonomisk attraktive som støtteordningerne til landbrugsdrift.

Et nyoprettet Biodiversitetsråd (jf. Verdens Skoves forslag ‘Opret et Biodiversitetsråd) kan med fordel rådgive Landbrugsstyrrelsen om tildeling af midlerne.

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_5_-_m__lret_eu-st__tten.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Større adgang for private til at omdanne landbrugsjord til naturformål

Beskrivelse

Private skal i højere grad være med til at finansiere en forbedring af biodiversiteten ved at udlægge flere områder til natur.

Det skal derfor sikres at flere benytter sig af personers erhvervelse af landbrugsejendom til naturformål (§ 17, stk. 2, nr. 5 jf. § 24)

Dette kan for eksempel gøres ved at
- Sikre sig at reglerne ikke bliver fortolket for restriktivt af myndighederne
- Oplyse og rådgive mere om mulighederne
- Udvide de kategorier af landbrugsjord som private må erhverve til naturformål

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Stop produktion på statens arealer

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Det foreslås, at staten overgår til udelukkende at forvalte deres arealer med henblik på at løse biodiversitetskrisen. Produktionen skal ophøre i statens skove herunder skovdrift, landbrug, grundbetaling og honning mm. Naturstyrelsens selvfinansiering igennem skovdrift og grundbetaling skal stoppes. Naturstyrelsen skal i stedet være fuldt finansieret fra og med næstkommende finanslov. Udlægning af statens skove er den hurtigste, letteste og billigste måde at implementere urørt skov på i den nødvendige målestok.
Endelig er det afgørende at få naturværdien i de privatejede skove identificeret og sikre en tilstrækkelig økonomi til at få dem udlagt til naturskov.

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_4_-_stop_produktion_p___statens_arealer.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Knyt naturområder sammen

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Det foreslås, at skabe en bedre sammenhæng mellem områder med høj naturværdi og bufferzoner omkring dem, for at skabe en forbedring af levevilkårene i områderne.
Et væsentligt skridt i at skabe en mere sammenhængende natur, kan være at gennemføre flerårige aftaler med private lodsejere vedrørende arealer med lav naturværdi, der ligger op ad arealer med høj naturværdi. Flerårige aftaler på f.eks. 10 og 20 år, om at udvikle naturværdierne, med henblik på permanent opkøb af dyrkningsretten, ved udgangen af den flerårige aftale.
(Se uddybning i bilag)

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_3_-_knyt_naturomr__der_sammen.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Opret naturnationalparker

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Læg naturnationalparker ind under naturzonen for at sikre biodiversiteten i de pågældende områder.
Flere større områder i Danmark har natur af høj international klasse, hvorfor visionen bør være at etablere flere store sammenhængende naturnationalparker, som f.eks. Jyllands vestkyst, Silkeborg komplekset og Nordsjælland.
Rune Engelbreth Larsen har lavet et udmærket forslag til, hvor 35 naturnationalparker geografisk kan ligge.
(Se uddybning i bilag)

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_2_-_opret_naturnationalparker.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Bæverkorps kan sikre en kontrolleret bæverudbredelse

Beskrivelse

Bæveren er en nøgleart som sikrer stor biodiversitet i sit område, derfor bør den udbredes mere. Bæveren kan dog også være en drillepind, der generer menneskelig aktivitet. Vi bliver derfor nød til at bruge en del energi på at flytte de individer som generer os. Der er mange frivillige som gerne vil arbejde med meningsfulde naturopgaver, det skal de have lov til. Opret et ”Bæverkorps” under ledelse af Naturstyrelsen. Det vil ændre aflaste Naturstyrelsen for manuel feltarbejde.

Bilag

  1. forslag_til_natur-_og_biodiversitetspakke.docx 

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Vandmiljø

 

Titel

Planlægning herunder havplanlægning og omstilling til bæredygtigt og skånsomt fiskeri m.v.

Afsenderorganisation

Komitéen Bæredygtig Kystkultur

Beskrivelse

Planlægning herunder havplanlægning og omstilling til bæredygtigt og skånsomt fiskeri m.v.. Forslagene fremgår af vedhæftede bilag.

Bilag

  1. 191231_forslag_til_biodiversitetspakken.pdf 

Billeder

  1. scan0142.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Naturzone nu!

Afsenderorganisation

Verdens Skove

Beskrivelse

Naturen har brug for plads. Det vil sige arealer, hvor naturen har første prioritet og ikke skal konkurrere med landbrug, skovbrug, bebyggelse og anden menneskelig aktivitet. Det foreslås derfor at oprette naturzoner på min. 20% af Danmarks areal.
Den nye naturzone skal indføres i planloven, hvor produktion ikke må finde sted. Der må gerne udføres tiltag, der gavner biodiversiteten og styrker de frie processer herunder naturlig hydrologi, store planteædere, sandflugt, stormfald, oversvømmelser mm. Friluftsliv skal foregå på naturens præmisser.

Bilag

  1. verdens_skoves_forslag_1_-_naturzone_nu.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø

 

Titel

(Natur & )Biodiversitets Landbrug

Beskrivelse

En ny måde at drive lav udbytte jorde for at skabe den plads til naturen som den behøver uden om vores nødvendige fødevare og indtægts kilder.

hvor man skaber plads til vores insekter, bier sommerfugle og vore jordrugende fugle og pattedyr som har det meget svært i det åbne land.

Bilag

  1. biodiversitets_landbrug.docx 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Vandmiljø

 

Titel

Danmarks Naturfredningsforenings input til regeringens redningsplan for Danmarks biodiversitet

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening

Beskrivelse

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foreslår en redningsplan for Danmarks natur som rummer konkrete og ambitiøse politiske mål for naturen, finansiering af initiativerne og en klar køreplan for, hvordan vi kan redde Danmarks biodiversitet.
Visionen er, at biodiversiteten senest år 2050 er genoprettet til et niveau, hvor arter og naturtyper ikke længere er truet, og hvor naturen trives. DN foreslår specifikke, målbare og tidsfastsatte mål og delmål for fremtidens natur i Danmark på både land og hav, herunder forslag til en ny naturzone. Indspillet rummer konkrete bud på, hvordan vi når målene, både når det handler om lovgivning, forvaltning og finansiering, herunder forslag om en ny biodiversitetslov og en national jordfond.

Bilag

  1. dns_input_til_regeringens_redningsplan_for_danmarks_biodiversitet.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Bortforpagtede arealer indgår i pesticidaftalen

Beskrivelse

I 2019 kører maskiner fortsat røde, neonikotin-bejsede frø ud på offentlige arealer og sprøjter herefter planterne med glyphosat, helt uden at landbruget betaler leje af jorden.
Det sker på trods af, at KL, regionerne og staten har indgået en aftale om udfasning af brug af pesticider på offentlige arealer.

Forslag: Miljøministeren lader fremover bortforpagtede arealer indgå i evalueringen af pesticidaftalen fra 2007 og opfordrer kommunerne til at beslutte mål for anvendelsen af de arealer, kommunen bortforpagter.

Bilag

  1. bortforpagtede_arealer_indg__r_i_pesticidaftalen.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Biodiversitet i fremtidens byer og samfund

Afsenderorganisation

SLA

Beskrivelse

I SLA tror vi på, at for at vende biodiversitetskrisen og en faldende naturkvalitet i Danmark må vi ændre på nogle grundlæggende elementer i vores samfund og natursyn. Vi foreslår at anvende en naturbaseret tilgang i arbejdet med den kommende Natur- og biodiversitetspakke, der væver natur og samfund sammen i højere grad end i dag, på en måde der både styrker biodiversitet, samfundets funktioner og æstetik. Vi mener, at der er brug for et mere naturbaseret beslutningsgrundlag og planlægningsparadigme samt for at fremme naturkvalitet i byer og hvor mennesker bor og lever. Vores forslag til Natur- og biodiversitetspakken adresserer nogle af de opstillede emner direkte, men samtidig dem alle sammen indirekte. Se venligst vedhæftede dokument.

Bilag

  1. forslag_til_biodiversitetspakken_final.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Stenrev i kystzonen

Afsenderorganisation

Hunderevet

Beskrivelse

Stenrev i kystzonen

Istidens stenrev langs kysten er mange steder desværre blevet blevet fjernet og brugt til byggematerialer. I dag mangler stenrevene ved kysten, da de skabte et frodigt havmiljø langs kysten og en modstandsdygtig kystlinje. Derfor vil vi gerne introducere det multifunktionelle stenrev der skaber et rigt plante- og dyreliv i havet, en modstandsdygtig kystlinje, mange blå friluftsoplevelser i forbindelse med kystzonens strand og vand, et område der kan bruges til undervisning, tiltrække gæster fra andre landsdele og lande, udvikle naturbaserede klima og kystsikring langs kysten, understøtte erhvervet langs kysten og bidrage til kystsamfundets udvikling.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. regnskab_formidlingsrev_-_natur_og_biodiversitetpakken.xlsx 

Bilag

  1. stenrev_i_kystzonen_-_natur_og_biodiversitetspakken..pdf 

Billeder

Emne(r)

Hav, Klimaforandringer, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Sammenhængende gang- cykel- hestevogn- og rideruter

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Det vil være hensigtsmæssigt om der i natur- og biodiversitetspakken fra start indtænkes de perspektiver der er i at etablere et overordnet stinet for bløde trafikanter.
Fokus på rekreative forbindelseslinjer til og fra naturarealer.
Nye naturområder, vindmølleveje kan herved blive multifunktionelle knudepunkter i det åbne land.
Anmeldeordningen vedr. sløjfning af markveje afskaffes.
Støtte til markveje kunne være et brugbart instrument for fastholdelse og genskabelse.
Perspektiver:
• Forbindelseslinjer mellem naturområder
• Landdistriktsudvikling (bed&breakfast, hø-hoteller)
• Understøttelse af efterspurgt hesteturisme
• Forbindelse over landegrænser

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagrideruter.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Børn og unge - tæt på naturen til hest

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Ridning er del af vores kulturarv og en populær idræt især for piger. Omgang med heste skaber bånd til naturen. Ridning i naturen er en aktivitet og passion, der kan dyrkes på tværs af generationer. Som lovgivningen er i dag, må man fx ikke trække en tur med et barn på en pony i en privat skov eller på en cykelsti. Derfor er adgang til ridning i naturen samt sikre ruter fra stald til natur vigtig, for at få børn og unge ud i naturen og væk fra de trafikfarlige veje.

• Ridning styrker sundhed, motorik, motion og livskvalitet
• Rideterapi bruges med succes til behandling af anorexi, stress mm.
• Ridning i naturen har stort potentiale for handicappede
• Naturoplevelser til hest skaber forståelse for at beskytte og bevare natur

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagb__rnunge.pdf 

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Heste skaber spor og biodiversitet i naturkorridorer

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Der er behov for en grøn infrastruktur bestående af et landsdækkende net af rideruter og lokale ridespor.
Naturstier uden anlæg fx. forbindelser langs vandløb, læhegn og markskel. Lad hestene skabe spor/veksler til glæde for flora, fauna og for andre bløde brugergrupper.
• Det er farligt for børn og voksne at ride og færdes langs landevejene.
• Flere græssende heste på markerne skaber grundlag for blomster, insekter og fugle.
• Arealer med vedvarende græs beskytter grundvandet og binder CO2.
• Naturridning skaber mulighed for store naturoplevelser.
• Ridemuligheder i naturen giver hestevelfærd.
• Der er behov for tilgængelig natur i landområderne

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagsporbio.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Lovsikret adgang for friluftslivet til ny natur

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Vi glæder os over, at finansloven baner vejen til en rigere natur og mere friluftsliv.
Naturoplevelser skaber grundlag for at passe på naturen.
Ved udtagning af landbrugsjord vil det være hensigtsmæssigt, at tage multifunktionel anvendelse af arealet i betragtning.

• Hvor offentlige midler anvendes/bidrager til ny natur (herunder erstatningsnatur) bør der gælde samme tilladelsessystem og gæstfrihed som på statsejede arealer.
• Gennemgående adgangsveje bør planlægges.
• Overordnet planlægning er vigtig for at styrke biodiversiteten og balancere beskyttelse og benyttelse.
• Husk adgang for heste på lige vilkår med andre brugergrupper.

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagnynatur.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Lovsikret adgang til ridning på veje og stier i det åbne land

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Lovgivningen er ikke tidssvarende og diskriminerer ryttere i forhold til andre bløde brugergrupper.
Ryttere bør have har lovsikret adgang på alle markveje og stier i det åbne land. Der er behov for en revision af loven.
Perspektiver:
• Det koster ikke noget, der skal ikke etableres spor, blot sikres adgang.
• Markveje og stier er natur- og motionsrytternes idrætsbaner – uden tilskud. Ved at sikre adgang kan disse i stigende grad dyrke deres sport.
• Det er lokalt vanskeligt eller umuligt at kortlægge og etablere rideruter, da lodsejerne uden varsel og grund kan skilte et forbud.
• Heste skaber arbejdspladser på landet. 10 heste skaber én stilling.
• Understøtter landdistriktsudvikling.
• Stort uudnyttet potentiale for hesteturisme.

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagdet__bneland.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Lovsikret adgang til ridning i alle skove

Afsenderorganisation

Dansk Islandshesteforening + Dansk Rideforbund

Beskrivelse

Som den eneste gruppe er ryttere til hest ikke omfattet af lovsikret adgang til private skove. Man kan gå, cykle, løbe og tage hunden med i snor. Derfor ønsker vi revidering af Naturbeskyttelsesloven.

• Den geografiske fordeling af offentlige og private skove er skæv. Hvilket betyder, at det i store dele af Danmark er vanskeligt eller umuligt at ride i skoven.
• Den lille ridetur i naturen i hverdagen kan blive umulig, hvis man skal køre hesten mange kilometer i trailer.
• Nogle private skove tillader ridning mod betaling, men mange private skove tillader slet ikke ridning.
• Umuligt at planlægge længere rideture, da man ofte skal passere private skove. Ryttere bliver på den måde presset ud på trafikfarlige veje.

Bilag

  1. biodiversitetnaturhestbilagalleskove.pdf 

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Oplysning om natur og miljø målrettet børn og unge

Afsenderorganisation

Danmarks Fritidssejler Union (DFU) og Friluftsrådet Nordsjælland

Beskrivelse

Indførelse af et landsdækkende arrangement "Grøn uge/Grøn lørdag" målrettet børn og unge, som i en årrække har været gennemført i Gribskov kommune. Har givet særdeles gode resultater

Emne(r)

Andet

 

Titel

Stop misbrug af statens midler øremærket naturformål

Afsenderorganisation

Kalø Slotskro og områdets bevarelse

Beskrivelse

To miljøministre har nu på tryk beklaget, at de ikke kan gribe ind over for Naturstyrelsen misbrug af statslige midler ved et meningsløst velkomstcenter ved Kalø Slotsruin.

Området er fredet efter alle kunstens regler og alligevel forsøger Nationalpark Mols Bjerge (under Naturstyrelsen) at placere et stort parkeringsareal her.

Man får hvert år – siden 2009 - ca. 7 mio. kr. af staten til naturformål, men har, og uforståeligt, hvert år lagt lidt under en million til side til denne famøse p-plads og det påtænkte center.

Rigsrevisionen kritiserede i 2017, at der alene dette år kun var anvendt ca. 300 000 kr. til direkte naturformål.

Kan ministeren virkelig ikke gribe ind over for dette vel ulovlige misbrug af statens (natur)midler?

Emne(r)

Andet

 

Titel

Sikring af markskel, diger og markveje som spredningskorridorer/trædesten i det åbne land

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening Favrskov

Beskrivelse

DN Favrskov vil foreslå en lovmæssig sikring af markveje, markante markskel og diger og deres bevoksninger, da de er vigtige levesteder og spredningskorridorer. I mange tilfælde er der bevaret den oprindelige bevoksning. DN Favrskov vil ligeledes have randzonerne genindført.

Kommunerne bør være pligtige til at udarbejde en politik for slåning og pleje af offentligt ejede områder, som eksempelvis grøftekanterne. Grøftekanterne har visse steder potentiale til at genvinde naturlig flora og insektliv. Det kunne bl.a. være veje langs skove eller veje langs overdrev og sandede jorde. I den forbindelse kan man pege på synergi med andre interesser i det åbne land, nemlig adgang til naturen.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Brug af historiske kort ved naturgenopretning

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening Favrskov

Beskrivelse

DN Favrskov vil foreslå, at de historiske kort anvendes ved udpegningen af områder til naturgenopretning.
Det vil alt andet lige være bedre at genskabe et tidligere naturområde (så som overdrev, mose eller hede) frem
for at udlægge et nyt. Nogle områder vil være af en sådan kvalitet,at der relativt hurtigt vil kunne genskabes værdifuld natur, mens andre ikke er genoprettelige på grund af for meget opfyld eller andet.
Nogle områder vil være oplagte til genoprettelse, selvom der eksempelvis er sket opfyld, da de fortsat er meget våde og reelt ikke dyrkbare.
Sådanne naturgenopretningsprojekter kan blive vigtige som spredningskorridorer og trædesten/levesteder for den biodiversitet der traditionelt hører til agerlandet.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Kommunal naturplanlægning/ biodiversitetsstrategi

Beskrivelse

Alle kommuner skal udarbejde en naturplan/ biodiversitetsstrategi, der skal indeholde:
1) gennemgang, beskrivelse og prioritering af de vigtigste naturområder i kommunen, herunder skove, samt handlingsplaner til sikring og forbedring af områdernes naturværdier.
2) handlingsplaner for alle rødlistede arter i kommunen.
3) gennemgang af naturgenopretningsmuligheder, herunder genslyngning af åer, genopretning af søer, moser, enge og overdrev, samt udlæg af urørt skov.
4) overordnet plan for mere natur, større sammenhængende arealer.
5) gennemgang af virkemidler og tidsfastsættelser for gennemførelse af handlingsplaner og naturgenopretningsmulighederne.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Motorveje og biodiversitet

Beskrivelse

Regeringen ønsker forslag til, hvordan biodiversiteten kan få bedre vilkår herhjemme. Følgende indlæg er et forslag til at undgå en markant yderligere forringelse af biodiversiteten.
Der er planer om anlæg af en række nye motorveje herhjemme. Motorveje har særdeles negativ indflydelse på mange af de kategorier for biodiversitet, som er opstillet i forbindelse med denne indkaldelse af forslag. Anlæg af flere motorveje herhjemme rimer utroligt dårligt med ønskerne om mere natur og større sam-menhængende naturområder og større biologisk mangfoldighed. Ved at undlade at bygge flere nye motorveje undgås de omfattende negative konsekvenser for natur, plante- og dyrearter og menneskers livskvalitet.
Forslaget uddybes i bilaget nedenfor.

Bilag

  1. forslag_vedr._biodiversitet.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

Biodiversitetsråd til at skabe sammenhængene mellem mål og midler

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Det er afgørende for gennemførelse og opfyldelse af en hver politik, at der er fuld klarhed over mål, midler og udviklingen i forhold til opfyldelsen af målene.
Dette har ikke på noget tidspunkt siden Danmarks underskrivelse af Biodiversitets Konventionen i 1992 været for politikken for biodiversitet.
Derfor bør Danmark hurtigst muligt sikre klarhed over både mål, midler og processen med at opfylde dem, via oprettelsen af et biodiversitetsråd.
Rådet skal hurtigst muligt både udvikle og opliste de mulige politikker efter deres virkning, omkostning og mulighed for succes, samt inkludere evt. andre hensyn. Desuden skal rådet stå for den løbende vurdering af udfyldelsen af målene, og inddrages i vurderinger af evt. justeringer.

Bilag

  1. biodiversitetspakke_forslag_5_biodiversitetsr__d_habitats_30_dec_2019.docx 

Emne(r)

Andet

 

Titel

Filosofisk undersøgelse af biodiversitet til gavn for alle

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Habitats foreslår, at Miljøministeren faciliterer en offentlig debatrække som – ved at inddrage forskere og andre relevante eksperter – skal bidrage til at undersøge og skabe klarhed over, hvad der skal til for at leve i ”harmoni med naturen”.
Målet er at både at bidrage til at skabe klarhed, men også – og måske vigtigere – til at skabe opmærksomhed om vigtigheden af biodiversitet i befolkningen

Bilag

  1. biodiversitetspakke_forslag_4_unders__gelse_af_forst__elsen_af_biodiversitet_habitats_30_dec_2019.docx 

Emne(r)

Andet

 

Titel

Biodiversitets-netværk til støtte for virksomheder, institutioner og organisationer

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Habitats foreslår, at der oprettes et eller flere videns-netværk for virksomheder og andre organisationer, der har interesse i at arbejde (mere) med biodiversitet.
For når virksomheder og institutioner skal bidrage til arbejdet med at skabe øget biodiversitet i vores byer, er det ikke tilstrækkeligt, ”bare” at pålægge dem krav om dokumentation og handling. Der skal også være let adgang til information om, hvad virksomhederne og institutionerne konkret kan gøre og mulighed for sparring.
Netværkene kan være organiseret efter geografi eller efter hvor store deltagernes organisationer er, graden af ambitioner og erfaringer eller efter branche.

Bilag

  1. biodiversitetspakke_forslag_3_videns_netv__rk_for_virksomheder_habitats_30_dec_2019.docx 

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Mainstream biodiversitet i byudvikling

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Habitats forslår, at Staten, Regionerne og kommunerne pålægges at indtænke aktive indsatser for biodiversitet i al lovgivning og administration vedrørende byudviklingsprojekter, regionale udviklingsplaner og lokalplaner for byområder. Således bør det ved nye byggeprojekter og byudviklingsprojekter overvejes, hvordan projektet kan bidrage til at understøtte biodiversitet. Det er vigtigt både at fokusere på at begrænse ødelæggelse af eksisterende natur, og at samtidig fokusere på etablering af ny natur af høj kvalitet og biodiversitet. Det gælder både på land og ved kyster, så det også omfatter den marine biodiversitet.

Bilag

  1. biodiversitetspakke_forslag_2_mainstream_i_byudvikling_habitats_30_dec_2019.docx 

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Biodiversitet i virksomheders årsregnskab

Afsenderorganisation

Habitats ApS

Beskrivelse

Habitats foreslår, at bestemmelsen i §99a i Årsregnskabsloven, om ledelsesberetninger for store virksomheder, skal udvides til at omfatte indsatser og politikker for biodiversitet. Virksomhedernes indsatser for biodiversitet bør for det første være på virksomhedens arealer, inklusive eventuelle tag-arealer, i hjemlandet såvel som på arealer på afdelingerne i udlandet. For det andet bør beretningen også beskrive virksomhedens indsats for øget biodiversitet gennem eksempelvis investeringer eller udviklingen af særlige produkter eller produktionsmetoder, der understøtter en mere mangfoldig natur.

Bilag

  1. biodiversitetspakke_forslag_1___rsregnskabslov_habitats_30_dec_2019.docx 

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Landskab

Beskrivelse

Det fantastiske landskab der udgør Røsnæs er unikt i Danmark og burde være optaget på UNESCOs verdensarv liste.
Planerne om en motorvej der er en liberal vildfarelse der hører hjemme i et teenage drenge værelse.

Emne(r)

Lysåben natur

 

Titel

Styrk faunavenlige facader i byerne og styrk beskyttelsen af ynglende arter inde i bygningerne - faunaen her er truet.

Afsenderorganisation

mursejlerne.dk

Beskrivelse

Styrk faunavenlige facader:
• Definer en grøn facade hhv. faunavenlig facade - samarbejd med aktører. F.eks.: Skab redepladser inde i bygningerne i et tilstrækkeligt antal. Brug kun glastyper, hvor kollision med fugle undgås.
• Gennemgå BYG-ERFA bladene med "biodiversitetsbriller" - styrk faunavenlige facader uden at det forvolder skader på bygningerne.

"Styrk beskyttelsen af ynglende arter inde i bygningerne:
• Kortlæg de dyr og fugle, der lever inde i bygningerne og deres krav til redepladser. Inspiration pjecen "Byggeri og mursejlere - til alle der har med byggeri at gøre".
• Styrk beskyttelsen af redepladserne for de arter, der lever inde i bygningerne, især de arter, der er trofaste mod redepladsen.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. __konomi_styrk_biodiv.docx 

Bilag

  1. styrk_faunavenlige_facader_mfvm.docx 

Video

Antwerpen: https://vimeo.com/347731058; Wien: https://www.wien.gv.at/umweltgut/public/grafik.aspx?bookmark=u9CCxC-cp80QMN-c1GvrGQRjnC7ogzGPNd1Lky4MZ0OLgvQa7HaP-cYbMgAOp6YgBrnIiZA-cQA-b&lang=de&bmadr=

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Ingen kunstgræs i boligområder

Beskrivelse

I flere nye boligkvarterer anlægges der arealer med kunstgræs. Fordi det er nemmere at holde
i stedet for naturgræs.
Det skal fjernes. Det går stik imod intentionen om mindre plast i naturen. Samt et ønske om
mere naturligt dyre og planteliv.

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i byer

Titel

Beskyt de levende hegn

Beskrivelse

Levende hegn bliver skåret ned for at ende som flis til fyring i kraftvarmeværker eller som flisunderlag på midlertidige parkeringspladser, julemarkeder mm. Dansk Fjernvarme beskriver eks.vis i folder om bæredygtig biomasse, at træ til biomasse til energi bl.a. kan komme fra ”uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer”.

Med økonomisk gevinst ved at fælde levende hegn kan vi kun forvente at se mange flere hegn forsvinde over tid.

De levende hegn udgør levesteder for dyr og insekter og fungerer som spredningskorridorer. Hegnene skaber derudover variation i de ellers så dyrkede og til tider monotone landbrugslandskaber.

Der bør indføres en generel fredning af levende hegn og et totalt forbud mod fældning af levende hegn til salg af flis.

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Dyrenes Ø

Beskrivelse

Vi foreslår at dyrene skal have lov at gå frit. Da det oftest giver vanskeligheder i dagens danmark bl.a. i forhold til trafik osv. foreslås der at lave en Ø hvor det er bilerne som er hegnet inde. På denne Ø må dyrene gå frit omkring. Køer, Heste, Får, Høns, alle slags dyr.

Bilag

dyrenes___.txt 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

Titel

Danmarks Biavlerforenings input til natur- og biodiversitetspakken

Afsenderorganisation

Danmarks Biavlerforening

Beskrivelse

Danmarks Biavlerforening finder det øgede fokus på natur og biodiversitet meget glædeligt. Vi har gennem mange år udtrykt vores bekymring i forhold til biernes livsbetingelser og sundhedstilstand, og vi har særligt påpeget problemer i forhold til biernes fødegrundlag, levesteder og sundhedstilstand.
Bierne er vigtige for bestøvningen af både de dyrkede afgrøder i fødevareproduktionen og vilde planter, der blandt andet giver føde til fugle og vildt. I Danmarks Biavlerforening finder vi, at diversiteten af bier er vigtig, da forskellige arter, har forskellige nicher og på den måde bestøver forskellige plantearter.

Bilag

  1. forslag_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

- Den bynære natur og demokrati - Gør Metroen bæredygtig - Lovændringer og forbud - Naturzoner og no-go zoner - Naturens rettigheder - Natursyn - Naturministerium og Naturborgmestre - Biodiversitetsråd

Afsenderorganisation

Arternes Ambassade København

Beskrivelse

SE BILAG: AAKs forslag til biodiversitetspakken.pdf
Forslag til lovændringer mm.
Bevar byernes åndehuller den bynære natur og biodiversitet.
Miljøministeriet må tage dette til efterretning, og hjælpe Københavns borgerrepræsentation med at træffe bæredygtige beslutninger for biodiversiteten.
(Se bilag: AAK høringssvar AF2019)
Gør Metroen og investering i infrastruktur bæredygtig:
Metrogæld slår natur ihjel som det kører lige nu, da gælden er årsagen til at Amager Fælled, Stejlepladsen og Selinepladsen (og Belleahøj) affredes ved lov for at kunne sælges.
Afsæt gennem biodiversitetspakken *1,9 mia kr. til afbetaling af gammel metrogæld som By & Havn I/S er sat til at modtage, til afbetaling på gæld fra den underfinansierede første metro.

Bilag

  1. aak-h__ring-af2019.pdf 
  2. aaks_forslag_til_biodiversitetspakken.pdf 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø, AndetTilbage

Titel

Adgang til landskabet: Smalle Mark-randzoner til trampestier og natur

Afsenderorganisation

Ildsjæl, agronom og landmand

Beskrivelse

Mange flytter på landet for at komme "ud i naturen", for så at opdage at der ofte er meget dårlig adgang. Strukturudviklingen har skabt store sammenhængende marker, nedlagt markveje og skel. I praksis kan man ofte kun få lov til at vandre ud ad landevejen.

Vi har i flere år arbejdet med at etablere trampestier, bl.a. ved at etablere 2-3m randzoner langs markkanter, en model der er til glæde for både det åbne lands natur og trampesti-brugere.

Et stort problem for at etablere adgang til landskabet er, at landmænd ikke kan opretholde arealtilskud på disse naturarealer/trampestier. Det ville være rigtigt fint med en ændring således at der kan opnås tilskud for en 2-5% areal ud over det dyrkede, fx arealer der kunne bringes i omdrift igen.

Bilag

  1. adgang_til_landskabet-_smalle_mark-randzoner_til_trampestier_og_natur.pdf 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Udfasning af havbrug -et omkostningseffektivt virkemiddel til øget marin biodiversitet

Afsenderorganisation

Foreningen Endelave Hav- og Dambrug - Nej Tak

Beskrivelse

Landets 19 havbrug udleder store mængder af urenset spildevand ud i havet. Det betyder algeopblomstring og tab af flora og fauna Havbrug er endvidere placeret ved Natura 2000 områder.
Vi foreslår at havbrug udfases over en årrække. Via lovjustering eller via en progressivt stigende leje af statens havarealer over nogle år, hvilket vil motivere til at etablere landanlæg. Sammenlignet med virkemidler overfor landbrug er havbrugsindsatsen billig, overskuelig og håndterbar -og vil med sikkerhed give forbedret biodiversitet i takt med fald i belastningen. Omkostninger pr. fjernet N/ P enhed vil være langt mindre end for andre N/P virkemidler. Havbrugsudfasning er et tiltag, der selvsagt skal suppleres med andre tiltag.
Se bilag.

Bilag

  1. endelavehavogdambrugnejtak-forslag-til-biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Arter, Hav, Vandmiljø

 

Titel

Omlægning af landbrug kan hjælp os til at passe pa? natur og biodiversitet

Beskrivelse

Danmark er med sine ca. 65% et af de mest opdyrkede lande i verden, og store dele af dansk landbrug har i dag en negativ indflydelse pa? natur og biodiversitet. Vi ser gerne, at naturomra?der fredes, men ønsker ogsa?, at landbruget fortsat spiller en rolle det danske landskab. Derfor bør naturen fremmes som en del af det kultiverede landskab, overalt hvor der drives landbrug. Landbruget og produktionen af den mad vi spiser, behøver ikke ske pa? bekostning af natur og biodiversitet. Vi kan skabe et nyt landbrug, som praktiseres med respekt for og i samarbejde med naturens egne processer og som dermed udgør en langt mere natur- og biodiversitetsvenlig ma?de at producere vores mad.

Bilag

  1. frie_b__nder_-_levende_land.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Natur i landbrugslandet, Skov, Vandmiljø

Titel

Højskolerne som læringsrum for natur- og biodiversitetsvenlig fødevareproduktion

Afsenderorganisation

Vestjyllands Højskole og Jyderup Højskole

Beskrivelse

Nærværende forslag opfordrer til, at der bakkes op om aktiviteter på højskoler, som giver elever viden om og praktisk erfaring med dyrkningsformer, som tager hensyn til natur og biodiversitet.

Højskoler udgør med historisk forankring i landbruget, placering i landbrugslandet og pædagogisk fokus på grøn dannelse et oplagt læringsrum for natur- og biodiversitetsvenlig fødevareproduktion.

Højskolerne kan især bidrage på følgende områder:
- Ansvarlig og regenerativ anvendelse af højskolens egen jord
- Formidling
- Praktisk erfaring

Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Jyderup Højskole og Vestjyllands Højskole, uddybes i bilaget nogle af de mange muligheder højskolerne har inden for dette felt.

Bilag

  1. h__jskoler_l__ringsrum_for_natur-_og_biodivvenlig_f__devareprod.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Tag kompetence fra kommunerne.

Beskrivelse


Mit forslag går ud på, at regeringen gennemføre en lovgivning der helt og holdent forbyder, at kommunerne gives mulighed for, at udarbejde lokalplaner der muliggør byggeri i områder omfattet af fredning, og af Natura 2000 områder.
Vi ser desværre en tydeligere og tydeligere tendens til, at kapitalstærke fonde, organisationer og andre, herunder nationalpark bestyrelser, ønsker byggeri i fredede områder.
I disse situationer ser vi alt for ofte, at der er en lokalpolitisk følagtighed overfor disse organisationers fine arkitektonisk udforme forslag til glasbyggeri. Der er her ikke det nødvendige armslængdeprincip, som ellers er et bærende forvaltningsprincip. Et sådan forslag vil både have en positiv indvirkning på miljøet, og på klimaet.

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

WALK the TALK

Beskrivelse

Statslige områder håndteres i modstrid med ønsket om natur- og biodiversitet.

Skrækeksempel:
Ved Kalø Slotsruin, Syddjurs Kommune, er et område Landskabsfredet, beskyttet af Natura 2000, Strandbeskyttelseslinjen, Skovbyggelinjen og Kystbeskyttelseslinjen.

Alligevel ønsker Nationalpark Mols Bjerge (statslig organisation) at placere et 750 m2 stort byggeri på stranden med tilhørende parkeringsanlæg til mere en 150 biler og busser!

Stop omgående disse overgreb på naturen og anvend i stedet det historiske Kalø Gods, ejet og vedligeholdt af staten og som står tomt om kort tid.

Gevinst: Staten sparer millioner af kroner ved at udnytte eksisterende tomme Kalø Gods samtidig med vi sparer miljøet og klimaet så vi kan lade naturen udvikle sig.

Bilag

  1. indsigelse_mod_forslag_til_lokalplan_420_revision_1_1.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Klimaforandringer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

Danmarks Naturfredningsforenings input til en dansk bestøverstrategi til Natur- og Biodiversitetspakken

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening

Beskrivelse

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ser med stor glæde frem til, at der i forbindelse med Natur- og Biodiversitetspakken, også skal laves en bestøverstrategi.
Vi er afhængige af rige og robuste økosystemer til at levere vitale økosystemtjenester, som fx bestøvning af vilde planter og afgrøder. En bestøverstrategi er et nødvendigt skridt for at sikre, at vi også i fremtiden har en rig mangfoldighed af vilde bier og andre bestøvere.
DN ønsker en bestøverstrategi der er bredt forankret på det forskningsfaglige område. Der skal være stor fokus på: sikring og genopretning af solide og livskraftige bestande af vilde bestøvere, forskning og monitering, viden og formidling samt levesteder og fødegrundlag.

Bilag

  1. dns_input_til_en_dansk_best__verstrategi_til_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Danmarks Naturfredningsforenings bud på en havindsats til Natur- og Biodiversitetspakken

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening

Beskrivelse

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at der intet sted i Regeringens ’forståel-sespapir’ er nævnt ordet beskyttet hav. Det finder forening bekymrende, da et sundt og le-vende hav er lige så vigtigt som en sund og levende natur på land.
DN vil med dette bud på en havindsats sætte fokus på, hvordan vi kan beskytte og sikre vores havnatur ud fra en bæredygtig og økosystembaseret tilgang.

Bilag

  1. dns_bud_p___en_havindsats_til_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arter, Hav

 

Titel

Samlet, fremtidssikret biodiversitetsstrategi. Indspark til Socialdemokratiets biodiversitetskonference 1. februar 2020

Afsenderorganisation

Harder

Beskrivelse

Indspillet argumenterer for at set er afgørende med en samlet, fremtidssikret strategi for at vende udviklingen. Navnlig er det vigtigt at man har konkrete planer for hvordan man vil sikre at man opnår de mål, man har sat sig. Både i Danmark og internationalt er der mange eksempler på planer med ædle mål, som ikke fører til noget. Såvel beskyttelse som benyttelse skal indgå - men man skal passe på at undgå dårlige kompromiser, hvor de to hensyn i praksis undergraver hinanden. Det værste eksempel er nok Tøndermarsken, hvor Staten betalte 60 mio for at kompensere lodsejerne, der dog alligevel i praksis bestemte over driften - hvilket førte til at landbrugshensyn fik forrang og de arter man ville frede, forsvandt.

Bilag

  1. harder.2019.soc.dem.biodiversitetsindspil.doc 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Åbeskyttelse og skovrejsning

Beskrivelse

I Danmark er der ca 64.000 km vandløb, hvoraf ca. 28.000 km udpeget som værende beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Mit forslag går ud på at få udarbejdet en analyse af det areal, der alene er omfattet af åbeskyttelse (altså ikke §3 beskyttelse).
En væsentlig del af det åbeskyttede areal, bliver i dag dyrket intensivt, med hvad deraf følger.
Skovrejsning på en del af disse arealer, vil uden tvivl kunne skabe større biodiversitet.
Især hvis der stilles særlige krav til driften af skoven.
Det vil også være en gevinst for klimaet.
Der vil kunne tages mange hektar landbrugsjord ud af drift, til fordels for miljøet.


Bilag

  1. __beskyttelse_og_skovrejsning.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Nationalpark Vadehavets forslag til Regeringens Natur- og Biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Nationalpark Vadehavet

Beskrivelse

Se vedlagte dokument

Bilag

  1. 2019-12-30-npv_forslag_til_regeringens_natur_og_biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø, Andet

Titel

Borgerforslag

Afsenderorganisation

Borger

Beskrivelse

Lokale - kommunale miljø grupper som indsamler faktisk viden og erfaringer fra nærmiljøet. Krydser erfaringer med landets øvrige miljø grupper. lave ide indsamling/handleplaner og sætter i gang.

Oprette jobs indenfor miljøarbejde

Meningsfuld miljøarbejde til aktiveringer og arbejdsprøvninger.

En åben borger mulighed for at stille forslag på kommunens hjemmeside

Hemmearbejde - længere weekender, hvis man lader bilen stå.

Private opkøb af grunde med skatte frihed, hvis man lader grunden stå uberørt. Mulighed for shelter ?

Kommunal/lokal tilskud til opkøb af grunde/jord

Større økonomisk fordel ved samkørsel

Bilfrie dage

Emne(r)

Andet

 

Titel

En kommende bestøverstrategi for vilde bier og andre, vilde bestøvere

Afsenderorganisation

PLAN Bi

Beskrivelse

1) Insektkrisen skal indtænkes i al offentlig byggeaktivtet fremadrettet.
2) Fokus på mere blomsterrigdom i al offentlig ”semi-natur".
3) Stop for honningproduktion og pleje med får i alle §3- og Natura-2000-områder + statens naturområder.
4) Indførelse af en biavls-bufferzone på 2 km. rundt om ovennævnte naturområder.
5) En Bestøver-strategi for vilde bestøvere – med min. samme økonomi som Biavls-strategien.
6) Lovkrav om registrering af alle bistader + regulering af antal bistader i bebyggede områder.
7) Fokus på og økonomisk støtte til masse-formidling af vilde bier, bestøvere og biodiversitet til både børn og voksne.
8) Hjælp til landmænd og biavlere, så vi kan få flyttet dansk honningproduktion tilbage i landbrugsland.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

Bilag

  1. plan_bi_om_best__verstrtegi_og_biodiversitetspakke.docx 

Billeder

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov, Andet

Titel

Flere forslag til øget botanisk biodiversitet

Afsenderorganisation

Dansk Botanisk Forening (DBF)

Beskrivelse

10. Frilæg alle kildevæld og beskyt uanset størrelse. Udtag af nabo-omdriftsarealer til buffer. Supplement til vores punkt 4 og 6.
11. Kystnatur skal sikres. Bør indgå som en del af evt. kommende naturzoner
12. Red floraen på gravhøje og andre fortidsminder
13. Udtag af arealer af omdrift bør især være udtag på højbund.
14. Beskyt karakteristisk og sjælden skovbundsnatur. Supplement til vores punkt 8
15. Etablering af faciliteter mv. i skove kræver forudgående vidensindsamling.
Supplement til vores punkt 8

Bilag

  1. biodiversitetsforslag__supplement__.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Blå-grønne bykiler

Afsenderorganisation

Borgerinitiativet Åbn Åen

Beskrivelse

Blå-grønne bykiler

Grønne Bykiler er et begreb i Fingerplanen mm. Vi foreslår at supplere begrebet med blå-grønne bykiler og aktivt tænke klimatilpasning ind. Vand er både et problem - ved fx skybrud (kostede 11 mia. kr. i 2011) - og en vigtig klimaressource - fx til at nedkøle byen under ekstreme hedebølger (Urban Heat Island, som kostede 250 liv i hedebølgen 2018, ifølge Seruminstituttet). Vi foreslår derfor at åbne byens rørlagte åer.

Byen mangler i dag blå-grønne korridorer til at forbinde de eksisterende ringformede strukturer. Ved at binde de eksisterende blå og grønne områder sammen i en gitterstruktur, kan vi styrke både byliv, biodiversitet og de bløde trafikanter, som vil blive fri fra støj og forurening.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. bispeengen_rapport_ramb__ll.pdf 

Bilag

  1. bl___gr__nne_bykiler.docx 

Billeder

Emne(r)

International naturpolitik, Klimaforandringer, Natur i byer

Titel

Luftforurening fra svinefabrikker/husdyrbrug skal nedbringes

Afsenderorganisation

40 borgere

Beskrivelse

Den luft, som døgnet rundt kommer ud af skorstenene på de efterhånden meget store svinefabrikker/husdyrbrug, er et stort og overset problem. Luftforureningen med ammoniak og mange andre stoffer er enorm. Men det er et tabu. Lovgivningen om godkendelse af husdyrbrug skal grundlæggende ændres, for noget er helt galt.

Bilag

  1. brev_301219_forslag_fra_borgere_om_natur_og_biodiversitet.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Luftforurening, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Staten skal gå foran med at genskabe urørt skov

Beskrivelse

Staten råder over skov. Meget skov. Skovnaturen skal have sine kræfter tilbage på en meget større del af denne skov. Hvis man fortsætter med at fjerne vedmasse til forbrænding fra de arealer, der med tiden skal være naturskov, prøv så og regn på, hvordan det går med co2 udledningen i de næste 100 år! Skoven vil sulte i de 100 år, biodiversitetsgevinsten vil være alt for lille og klimagevinsten går op i "røg".

Emne(r)

Skov

 

Fornyet fokus på biodiversitet – under havoverfladen

Afsenderorganisation

Naturpark Lillebælt

Beskrivelse

Der er et stort potentiale og en nødvendighed i at styrke natur og biodiversitet i Danmarks farvande med den kommende natur- og biodiversitetspakke. Livet i havet er usynlig for de fleste almindelige borgere. Som stat og kommuner må vi ikke på samme måde overse havet. Det er vigtigt, at de overordnede strategier og indsatser for biodiversitet i Danmark også indeholder ambitiøse tiltag for bedring af havnaturen. Truslerne mod havnaturen er velkendte, men der overvåges og forskes ikke tilstrækkeligt i sammenhængene. Der er behov for mere viden, og der er behov for flere konkrete tiltag. Vi foreslår et nyt samarbejde med staten om et fornyet fokus på biodiversiteten under havoverfladen – gerne med Lillebælt som eksempel og laboratorium.

Bilag

  1. biodiversitet_under_havoverfladen.pdf 

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion, Hav

 

Titel

Husdyrs og dyrkede planters ressourcer

Afsenderorganisation

Danske Arkegårde, Danske Husdyr, Gamle Danske Husdyrracer og Frøsamlerne

Beskrivelse

Biodiversitet er ikke blot noget, man finder i hav og naturskov og andre vilde naturtyper. Da mennesker har levet af landbrug i mere end 10.000 år, er det ikke mærkeligt, at en stor del af biodiversiteten er knyttet til det dyrkede land. Derfor skal vi ikke blot have skov, moser, heder, hav og søer - vi skal også have kulturlandskaber i form af marker, enge, hegn og haver med stor diversitet i dyrkede planter og husdyr. På baggrund af Rapporten Husdyrs- og Dyrkede Planters Genetiske Ressourcer, ønsker foreningerne Danske Arkegårde, Frøsamlerne, Danske Husdyr og Gl. Danske Husdyrracer at stille forslag om sikring af biodiversitet i tilknytning til det dyrkede land herunder vores genetiske ressourcer. Vi står til rådighed med vores ekspertise

Bilag

  1. husdyrs_og_dyrkede_planters_genetiske_ressourcer.pdf 

Billeder

Video

 

https://www.youtube.com/watch?v=Mc4Q1dwdQO8&feature=youtu.be

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Kvælstof ødelægger vor natur - et fokusområde for naturbevarelse i 2020'erne.

Afsenderorganisation

Thomas Møller

Beskrivelse

Kvælstof er et meget overset emne i diskussionen om natur og naturbevarelse i DK. Trods det at man tydeligt kan se følgerne af årtiers akkumuleret kvælstof i jordbunden i specielt den oprindeligt næringsbegrænsede natur. Det er nok den største enkeltårsag til naturforarmelse i DK overhovedet, da al natur rammes. Åbent land, skov, moser, heder, alt. De oprindelige lave lysåbne urtesamfund er i vidt omfang erstattet af græs - tæt, højt græs - og krat. Og alle de tilknyttede insekter og andre dyr er forsvundet med dem. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Og det har jeg skrevet noget mere om i det uploadede tekstdokument.
Venlig hilsen fra
Thomas Møller

Bilag

  1. forslag_til_naturbevarelses-fokus_i_2020_erne.pdf 

Emne(r)

Arter, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Biodiversitetslov og mere urørt skov

Afsenderorganisation

Utterslev Moses Venner & Dansk Ornitologisk Forening

Beskrivelse

1. Der skal først og fremmest være mere plads til naturen i byen (heraf Amagerfælled, Utterslev Mose og Sydhavnen), for at også at give sjældne arter mulighed for at være idet "menneskelig rum" og for at skabe mere plads til naturen helt generelt.. 2. Derudover bør og skal der skabes langt mere urørt skov med mere lysåbne naturtype, for arter truede arter som rødlig perlemorssommerfugl og sortplettet bredpande. I den forbindelse bør man også sætte de store græsser fri (heraf gerne heste flere steder) som man har gjort i Bøtøskoven. 3. Naturzone på lighed med by & landzone. Den danske rødliste (2014). Der bør afsættes plads udelukkende til biodiversitet. 4. Det nationale naturråd bør genoprettes.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Natur

Beskrivelse

Når det gælder den bynære natur, så bør man få registreret biodiversiteten på disse såkaldte baneruderater, her findes der ofte lokalt sjældne og rødlistede arter med et fornemt mikroklima.
Så man skal have set på arealerne ved især banestationerne, man bør holde sig fra at udså og udplante vedplanter de pågældende steder, naturen kan ofte selv, hvis den får de nødvendige udfoldelsesmuligheder,
Man bør også få inddraget råstofgravene i biodiversitetspakken, denne er ofte et lokalt hotspot for den biologiske mangfoldighed igen med et mikroklima. Der bør være et forbud imod at hælde næringsrig jord i disse grave + at plante dem til.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Diverseposten

Beskrivelse

Man bør få kortlagt de private skove og deres naturværdier, man bør også få de nuværende certificeringerne gjort mere målrettede til biodiversitetsformål. Der bør ikke udtages flis fra skove, som ikke er blevet kortlagt til bunds, man skal også have fokus på disse, så man kan få udlagt 75.000 hkt urørt skov hvoraf 2/3 del er privat, som biodiversitetsforskerne anbefaler. Flisen bør hurtigst muligt udfaset, staten og kommunerne bør ikke understøtte denne eller investere i nye flisværker. Den største trussel imod den danske biodiversitet er pt netop denne, den biologiske mangfoldigheds akilleshæl. Så man må finde nogle alternative grønne løsninger.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Forslag vedr. bevarelse af bier og insekter

Afsenderorganisation

Den landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen

Beskrivelse

Økonomisk tilskud til tilsåning med blomsterblandinger for bier.

Bilag

  1. forslag_vedr._bevarelse_af_bier.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Andet

 

Titel

Forslag vedr. shelters

Afsenderorganisation

Den landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen

Beskrivelse

Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har foruroligende ikke en samlet oversigt over antallet af shelters i Danmark. Der er ingen kontrol med naturområderne de ligger i.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. shelter_-_notat__svar_til_gert_johansson_27.11.2018.docx 

Bilag

  1. forslag_vedr._shelters.docx 

Billeder

Emne(r)

Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Andet

 

Titel

Forslag vedr. stort beplantningsområde langs kysterne

Afsenderorganisation

Den landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen

Beskrivelse

Strandbeskyttelseslinjen dækker et stort areal på 0-300 m fra kysten, 7500 km Danmark rundt. Inden for dette område bor ca. 200.000 borgere. Lempeligere lovgivning på private matrikler vil kunne give mere beplantning til gavn for biodiversitet og dyreliv.

Bilag

  1. forslag_vedr._stort_beplantningsomr__de_langs_kysten.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Genopretning af natur og biodiversitet skal ske ved at forbedre lovgivning om landbrug

Afsenderorganisation

Miljøforeningen på Tuse Næs

Beskrivelse

Flora og fauna er i dyb krise. OECD konkluderer, at dansk natur fortsætter sin tilbagegang fra et i forvejen kritisk niveau. Der mangler sammenhængende, beskyttet natur, og Danmark er europæisk bundskraber, kun 8% af landet er udlagt til natur. Også det Europæiske Miljøagentur slår alarm på p.g.a. naturens ringe tilstand. De alvorligste problemer er i vores øjne opstået p.g.a. den landbrugspolitik, som skiftende regeringer har ført gennem mange årtier og stadig fører samt p.g.a. konventionelle landmænds dyrkningsmetoder, brug af sprøjtegifte og især p.g.a. den store svineproduktion. Vi mener, at natur og biodiversitet skal genoprettes ved at revidere lovgivning om landbrug.

Bilag

  1. til_milj__ministeren_om_natur_dec_2019_fra_mftn.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Luftforurening, Natur i landbrugslandet, Vandmiljø

 

Titel

De globalt truede fuglearter havlit, fløjlsand og taffeland skal jagtfredes. De fuglebeskyttelsesområ­der samt de øvrige områder, som fuglene overvintrer i, skal friholdes for al jagt.

Beskrivelse

Den nye regering, det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har fremlagt et ”Forståelsespapir” med tit­len: Retfærdig retning for Danmark. Heraf fremgår det bl.a: ”Vi ... arbejder (aktivt) for FN’s verdensmål...”
Fredningen af de tre arter er ikke blevet gennemført umiddelbart efter regeringens tiltrædelse på trods af den meget klare udmelding i ”Forståelsespapiret” om, at regeringen vil arbejde for FNs Ver­densmål.
På den baggrund ser jeg gerne, at miljøministeren snarest lever op til FNs Verdensmål 15.5 og ind­fører et jagtforbud på de tre globalt truede arter af ænder, vi har her i landet, og indfører et stop for jagten i de marine fuglebeskyttelsesområder og i de øvrige havområder, hvor arterne forekommer.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. upload_af___konomibilag__sk__n_for_omkostning_og_finansiering__01.pdf 

Bilag

    1. beskyt_havlitten__fl__jlsanden_og_taffelanden__politiken_30.01.2019_01.pdf 
    2. handling_p__kr__vet__politiken_23.07.2019_01.pdf 
    3. stop_jagt_i_fuglebeskyttelsesomr__derne__frederiksborg_amts_avis__9.02.2019_01.pdf 
    4. vil_de_ogs___svigte_verdensm__l__frederiksborg_amts_avis_12.11.2019_01.pdf 
    5. aa_upload_af_bilag__tekstdokument_.pdf 

Emne(r)

Arter, Hav, International naturpolitik

 

Titel

Bevar naturen på Røsnæs II

Beskrivelse

Nu med tekstdokument - håber jeg.
Arbejd for flere fredninger, hav respekt for de eksisterende fredninger, og kæmp for flere danske perler -herunder Røsnæs - på UNESCO’s verdensarvsliste.
Danmark er et lille land.
De frie uspolerede naturområder er få og små. Og de er i den grad truet.
Der tales om en Kattegatforbindelse , som kan risikere helt at ødelægge naturen på Røsnæs.
Jeg vil opfordre til at man i stedet arbejder for flere naturfredninger og at man i det hele taget respekterer de fredninger, der allerede er. Det siger sig selv, at man ikke bør “vold-asfaltere” tæt på fredede områder.
Jeg synes man burde arbejde for at få Røsnæs på UNESCO’s verdensarvsliste.

Emne(r)

Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Bevar naturen på Røsnæs

Beskrivelse

Arbejd for flere naturfredninger, hav respekt for de eksisterende fredninger, og kæmp for flere danske perler -herunder Røsnæs - på FN’s verdensarvsliste.

Video

https://røsnæsrundt.dk

Emne(r)

Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Mere og bedre natur

Afsenderorganisation

Den Grønne Studenterbevægelse

Beskrivelse

Den Grønne Studenterbevægelse sender på baggrund af naturens tilstand i Danmark inputs til udarbejdelse af regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke. Formål er at stoppe tilbagegangen af særligt truede arter, den samlede biodiversitet og de forskellige naturtyper i Danmark. Den Grønne Studenterbevægelse fokuserer på mere og bedre natur i Danmark, hvor følgende dokument er hjælpemidler til at opnå dette.

Bilag

  1. input_til_regeringens_natur-_og_biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Diverse

Beskrivelse

Flere artsgrupper skal rødlistes, mange er ikke i dag. Rødlisten skal have en lovgivning bag sig, så en rødlistning reelt betyder en beskyttelse af en art på en pågældende lokalitet, så man ikke kan skove eller pløje det op.
Fredede arter skal også beskyttes bedre, man kan i dag lade en eng gro til, så f.eks orkideer forsvinder, det bør man forhindre.
Man kan også pløje brakarealer med genopdyrkningsret op.
Man bør se på denne uhensigtsmæssige genopdyrkningsret, få markerne inddraget i de grønne danmarkskort, ingen vil i dag tage ansvar for disse marker og deres fremtidige status.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Skov

 

Titel

Regeringens Natur- og Biodiversitetspakke - WWF Verdensnaturfondens forslag til indsatser og indhold

Afsenderorganisation

WWF Verdensnaturfonden

Beskrivelse

WWF Verdensnaturfonden arbejder for flere og bedre naturoplevelser til danskerne. Vi arbejder for at bremse tilbagegangen af natur og dyrearter og fremme naturens mangfoldighed. Med en overordnet målsætning for området kan vi styre sikkert mod en grønnere fremtid.

WWF Verdensnaturfonden fremsender hermed WWF Verdensnaturfondens naturpolitiske forslag til natur- og biodiversitetspakken. Yderligere er inkludereret forslag til konkrete initiativer for et grønne Danmark via indsatser for urørt skov og regelforenkling, så vi bedst muligt sikrer bæredygtige løsninger, hvor der er plads til både natur, dyr og mennesker.

Bilag

  1. wwf_verdensnaturfondens_forslag_til_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

Naturpark Øresund

Beskrivelse

Naturpark Øresund i samarbejde med Sverige som har foreslået det for et par år siden. Det vil indebære at kun kystfiskeri vil være tilladt.

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Hav

 

Titel

Lov om nationalparker: forslag om tilføjelse med definition af rettigheder og pligter ifm ansøgningsproces for borgerdrevne udvidelsesønsker

Beskrivelse

Lov om nationalparker pålægger parkerne at understøtte lokal udvikling. Proces om udvidelser er ikke veldefineret mht. borgerdrevne initiativer. Ny lovdefinition kan lette og effektivisere arb. og give lige vilkår i alle fem nationalparker.
FORSLAG: Loven udvides med definition af ansøgningsproces for borgerinitiativer, herunder: hvilke (dokumentations-)krav der stilles til borgerne for at kvalificere sig til ansøgningsproces samt hvilke forpligtelser nationalparkernes ledelse har til at understøtte processen, herunder svarfrister og dokumentationskrav til argumentation samt definition af rettigheder til at afvise/udskyde behandling af ansøgninger.
Jf. bilag: Forslag Lov om nationalparker + særskilt forslag udvidelse Nationalpark Thy.

Bilag

  1. forslag_lov_om_nationalparker.pdf 

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv, Andet

 

Titel

Stop ulykken - enhver seriøs biodiversitetsplan må starte med, at vi redder de naturværdier vi har og bygger videre derfra.

Afsenderorganisation

Nej til Motorvej på Røsnæs

Beskrivelse

Tak for muligheden for at komme med idéer til forøgetbiodiversitet.

Miljøministeren har talt om, at vi står midt i den 6.masseudryddelse af arter i jordens historie.

Når vi nu står midt i enrealtids-ulykke, så er det første helt centrale skridt klart: STOP ULYKKEN.Dette er første skridt i al førstehjælp.Vi er nødt til først og fremmest at redde denaturværdier, som vi har og stoppe degraderingen af eksisterende naturværdier,for ellers vil nye politiske initiativer til forøget biodiversitet blot være enhul gestus.

Bilag

  1. tak_for_muligheden_for_at_komme_med_id__er_til_for__get_biodiversitet.docx 

Billeder

Video

 

https://www.youtube.com/watch?v=b3QRhCtZxss

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik

 

Titel

KL's forslag til natur- og biodiversitetspakken

Beskrivelse

KL's forslag til natur- og biodiversitetspakken

Bilag

  1. kl__s_forslag_til_natur-_og_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

59 km2 udvidelse af Nationalpark Thy "fra Agger til Bulbjerg" for mere sammenhængende natur, en udvidelse på 25%

Afsenderorganisation

Hawboernes Forening, Lildstrand

Beskrivelse

ØNSKE: Henstilling til Nationalpark Thy NPT at igangsætte proces om 59 km2 udvidelse (25%) pr. 2022. BEGRUNDELSE: Natur = forslag nr. 53 fra NPT: ”Nationalpark Thys kyst og klitnatur er unik i en international sammenhæng og udgør et værdifuldt bidrag for Danmark til verdens biodiversitet.” ”Forslaget vil således ikke bare være til gavn for klitnaturen og de truede og sårbare arter i Nationalpark Thy, men også for Danmarks mulighed for at imødegå OECD’s kritik fra 1999, 2007 og 2019, FN’s Biodiversitetskonventionen, samt de seneste anbefalinger fra IPBES i relation til biodiversitet og klima.” PROBLEM: 8 borgerforeninger i Nordthy og høringssvar til kommuneplan, men ingen proces fra NPT. Vil Miljøministeren fremme processen om udvidelse?

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. pr__sentation_npt_fra_agger_til_bulbjerg.pdf 

Bilag

  1. lodsejerfortegnelse_svar_samlet_dok.pdf 

Billeder

  1. masterplan_lildstrand_april_2018_version_3.1_nov_2019_reduced.pdf 

Emne(r)

Arter, Hav, International naturpolitik, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

Titel

Synspunkt på den industrielle udvikling i svinelandbruget og bioenergi baseret på gylle og disses konsekvenser for klima, biodiversitet og almindelige menneskers mulighed for at bo på landet.

Beskrivelse

Forslag til at stoppe udviklingen af stadig større industrisvinebrug i Danmark

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. forslag_og_synspunkt_p___den_industrielle_udvikling_i_svinelandbruget_og_bioenergi_01.docx 

Bilag

  1. forslag_og_synspunkt_p___den_industrielle_udvikling_i_svinelandbruget_og_bioenergi.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Luft forurening

Beskrivelse

Et forbud mod brændeovne i parcelhuse og sommerhuse.

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Rewilding og de store græssere

Beskrivelse

De store græssere og rewilding har optrådt med styrke i biodiversitetsdebatten men desværre uden en sandsynliggørende dokumentation for at det er muligt under danske forhold med forholdsvis begrænsede områder. Dyreværnslovgivningen har dårligt nok været nævnt. De vilde heste på Langeland er et positivt eksempel på naturpleje, men der er ikke tale om rewilding uden tilskudsfodring.
Forslaget er derfor at der laves en udredning om de internationale erfaringer med rewilding ved hjælp af store græssere. Kravene til arealstørrelse skal belyses ligesom de dyreværnsmæssige aspekter skal indgå.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter

 

Titel

Ådale i dillemma mellem biodiversitet og klima

Beskrivelse

Ådalene med store mængder lavbundsjorde kan anvendes på forskellig vis. Lidt forenklet foretrækker klimafolket at de får lov at vokse til for at holde på mest muligt kulstof. Biodiversitetsfolket foretrækker at der er lysåbne ådale med afgræsning for at fremme biodiversiteten. Det er begge legitime hensyn. På trods af at der er stor viden på området i forvejen mangler der en god samlet redegørelse for konsekvensen af forskellige arealanvendelser. Forslaget er derfor at der laves en sådan redegørelse.

Emne(r)

Arealanvendelse, Lysåben natur

 

Titel

Lav/ingen grundskyld på naturarealer

Beskrivelse

Lav eller ingen grundskyld på naturarealer

Forslaget er:
- at fastfryse aktuelle sats på grundskyld på et givent areal, så satsen beholdes selvom der omlægges til natur. Eller endnu bedre, at fjerne grundskylden på områder der klassificeres som natur.
- at skattemæssigt placere drift af natur i samme katagori som landbrug

Gennemførelse af forslaget er gratis, da det blot er en fastholdelse af aktuelle forhold. Vil øge incitamentet hos særligt mindre lodsejere til at omlægge driften til mere biodiverstitetsvenlig drift.

Bilag

  1. grundskyld.docx 

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Klimaforandringer

Beskrivelse

Da Gudenåen, Suseåen m.fl. blev projekteret, var der ikke kalkuleret med den urbanisering der er d.d. At bruge lavt liggende enge som buffer, vil ødelægge de investeringer vi har foretaget, for at beskytte bl.a. eng fugle. Hvis vi ikke vil ofre grødskæring/rensning af vore vandløb, kunne disse gøres bredere, der kunne arbejdes med dobbeltprofil. (Gudenåen blev gjort bredere i 1938) I dag fås gravemaskiner der kan arbejde op til 30 m, opgravet jord kan fordeles på eksisterende eng, efter max. 2 år vil dette ikke kunne ses, bortset fra på højdekurver. Ved bro ind og udløb befæstes brinker indtil bro skal renoveres.

Emne(r)

Klimaforandringer

 

Titel

Natur 2025

Beskrivelse

Natur er noget naturen laver, ikke Naturstyrelsen.
Naturen finder altid en ligevægt, den tilpasser sig altid, den vil hele tiden udvikle/forandre sig og der vil opstå nye naturtyper. Giv den fred.

Der kan frikøbes meget land for en årsløn inkl. feriepenge og pension.

Emne(r)

Arealanvendelse, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Tillad græsning i skoven

Beskrivelse

Biodiversiteten i skovene er slemt truet i DK. En af de faktorer der kunne hjælpe er i fuldt omfang at tillade græsning i skoven. Fjern derfor den bestemmelse i skovloven der hindrer det, det er en forældet regel.

Emne(r)

Arealanvendelse, Skov

 

Titel

Helårsgræsning i store driftsenheder

Beskrivelse

Helårsgræsning uden tilskudsfodring med store græssere som hest og kvæg er en booster for naturens mangfoldighed. Styrk biodiversiteten i den lysåbne natur og skovene ved at målrette EU-græsningsstøtten til helårsgræsning (uden tilskudsfodring), og lad det være HNV-værdi og størrelse på arealet (gerne ekstra point for flere ejere) der vægtes højst. Lad det gå på tværs af naturtyper så skove, vådområder, tør natur osv. bindes sammen. Lav en tilsvarende projektpulje til anlægsudgifter til etablering af store sammenhængende områder til helårsgræsning.

Emne(r)

Arealanvendelse, Lysåben natur, Skov

 

Titel

Vildsvin tilbage i Danmark

Beskrivelse

Tillad vildtsvinet at komme tilbage i den danske natur hvor den hører hjemme. Stop klapjagt og regulering på arten, og vi vil få dynamik tilbage i skovbunden mange steder hvor det er meget tiltrængt. Fjern det vildsvinehegn ved grænsen som skader hjortevildtet og begrænser dyrenes frie bevægelighed.

Emne(r)

Arter

 

Titel

Biodiversitetslov og nationalt naturråd

Beskrivelse

Vedtagelse af en biodiversitetslov og genetablering af et nationalt naturråd i lighed med det, Danmark havde fra 1917 til 2002.

Læs baggrund og selve forslaget her:
https://dansknatur.wordpress.com/2019/12/08/naturen-har-brug-for-en-lov/

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. budgetoverslag_-_biodiversitetslov_og_naturr__d.docx 

Emne(r)

Andet

 

Titel

Nye naturbeskyttelseslove

Beskrivelse

Naturbeskyttelsesloven og Nationalparkloven har en stribe åbenlyse svagheder. Derfor bør lovene revideres. Se mere her:

https://dansknatur.wordpress.com/2019/09/08/danmark-behoever-nye-naturbeskyttelseslove/

Emne(r)

Andet

 

Titel

Friluftsrådets indspil til regeringens natur- og biodiversitetspakke

Beskrivelse

Friluftsrådet foreslår, at tre områder prioriteres i natur- og biodiversitetspakken: 1) mere natur og rigere natur 2) bedre muligheder for at opleve naturen og 3) stærkere folkeligt engagement i naturen. Plads til mere og rigere natur er forudsætning for at løse natur- og biodiversitetskrisen. Men i en langsigtet indsats skal naturinitiativer sammentænkes med bedre muligheder for at opleve og bruge
naturen. Det skaber tilknytning til naturen og et stærkere folkeligt engagement , der igen giver større opbakning til mere og rigere natur. Konkrete forslag på de tre områder bør indgå i pakken, så de understøtter og forstærker hinanden til gavn for natur, biodiversitet og befolkningens naturoplevelser og friluftsliv.

Bilag

  1. friluftsr__dets_indspil_til_natur-_og_biodiversitetspakken_december_2019.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Samlet indsats for alle arealanvendelser og naturtyper

Afsenderorganisation

Sektion for Terrestrisk Økologi, Bioscience, AU

Beskrivelse

En kommende Natur- og Biodiversitetspakke må indeholde en samlet indsats for at fremme naturindhold og bidraget til biodiversitet for alle arealanvendelser og naturtyper. Vi har sammenfattet nogle overordnede aspekter og prioriteringer, det vil være væsentligt at inddrage i udarbejdelsen af pakken i 10 punkter, der er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag. Overskrifterne er:

Indsats på alle arealanvendelser
Forøgelse af naturarealet
Mere sammenhængende natur
Reduceret belastning med næringsstoffer og pesticider
Mere og bedre naturpleje
Prioritering efter brandmandens lov
Stærkere natur- og artsbeskyttelse
Planlægning med plads til natur
Mere natur i agerland og produktionsskov
Sammenhæng i politikker

Bilag

  1. biodiv_teri.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov, Andet

Titel

En indsats for biodiversiteten forudsætter positive incitamenter og tilstækkelig viden. Landbrug & Fødevarers indspil til en kommende natur og biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Landbrug & Fødevarer

Beskrivelse

Indspil fra Landbrug & Fødevarer. Se vedlagte dokument.

Bilag

  1. l_f_indspil_biodiversitetspakke_viden_og_postive_incitamenter.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Andet

 

Titel

Dansk Skovforenings input til natur- og biodiversitetspakken

Afsenderorganisation

Dansk Skovforening

Beskrivelse

Dansk Skovforenings input til natur- og biodiversitetspakken

Bilag

  1. dansk_skovfornings_input_til_naturogbiodiversitespakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Skov

 

Titel

Skovrejsning uden firmastøtte

Beskrivelse

Lad private ejere af landbrugsjord bevare hektarstøtten, selvom de lader jorden stå urørt, så den springer i skov.
Lige nu handler støtteordningen til skovrejsning mere om at få private til at betale firmaer for skovrejsning (statslig erhvervsstøtte) med hegnsopsætning og renholdelse og moms, end om skov og biodiversitet. Hvis vi lader vores arealer ligge, så bliver de til skov og vi kan evt selv sætte egetræer ol., istedet for at dyrke foder til dyr. Hektarstøtten forsvinder dog, hvis vi selv etablerer skov/lader springe i skov... Hvorimod vi bevarer hektarstøtten ved dyrkning af jorden. Det er kontraproduktivt at vi straffes økonomisk for ikke at dyrke jorden og bidrage til øget areal med vild skov.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Forslag om at permakultur skovlandbrug skal fremmes politisk

Afsenderorganisation

Permakulturgaarden

Beskrivelse

Det globale og det danske landbrug er i krise med en enorm negativ klimapåvirkning og monokulturer, der forværrer biodiversitetskrisen. Etablering af nye permakultur skovlandbrug fremmer biodiversiteten, og resulterer totalt set i optag af større mængder CO2 ,end der udledes. Når vi omdanner pløjet jord til skov, kan vi lagre kulstof svarende til ca. 10 tons CO2/ha/år.

Vi har i dag flere ambitiøse landbrug af denne type i gang i Danmark. Det er imidlertid uheldigt, at disse landbrug i dag direkte mister arealtilskuddet og ikke belønnes for at modvirke klimaforandringerne og understøtte biodiversiteten. Vi forslår derfor, at der indføres en særlig støtte til sådanne landbrug

Bilag

  1. artikel_-_hvorfor_sm___permakulturlandbrug_er_en_l__sning._tidsskrift_om_permakultur_-_nr_22_-_01.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Natur i landbrugslandet, Skov

Titel

Permakultur skovlandbrug skal fremmes politisk

Afsenderorganisation

Permakulturgaarden

Beskrivelse

Det globale og det danske landbrug er i krise med en enorm negativ klimapåvirkning og monokulturer, der forværrer biodiversitetskrisen. Etablering af nye permakultur skovlandbrug fremmer biodiversiteten, og resulterer totalt set i optag af større mængder CO2 ,end der udledes.

Vi har i dag flere ambitiøse landbrug af denne type i gang i Danmark. Det er imidlertid uheldigt, at disse landbrug i dag direkte mister arealtilskuddet og ikke belønnes for at modvirke klimaforandringerne og understøtte biodiversiteten. Vi forslår derfor, at der i forbindelse med udarbejdelse af regeringens klimahandlingsplan indføres en særlig støtte til sådanne landbrug.


Bilag

  1. artikel_-_hvorfor_sm___permakulturlandbrug_er_en_l__sning._tidsskrift_om_permakultur_-_nr_22_-_2019.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Naturudvikling af den grønne kile i Slangerup

Beskrivelse

Forslaget går ud på at naturudvikle den grønne kile i Slangerup eller mere specifikt de potentielle økologiske forbindelser med henblik på over en årrække at etablere et større sammenhængende naturområde der omfatter Kirkeengen, Ingridvej 6 arealet og Slotsmosen.

Dette vil skabe en større biodiversitet og bedre grundlag for insekter og dyreliv i området som også omfatter sjældne arter.

Endelig vil dette kunne beskytte grundvandet bedre, da man herved undgå fremtidig sprøjtning med pesticider.
Store dele af området er OSD og ydermere BNBO for Slangerup vandværk.

Som unik bynær natur vil der evt. også kunne skabes bedre offentlig adgang til området ved anlæggelse af nogle naturstier der forbinder Kirkengen med Slotsmosen.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. naturudvikling_af_den_gr__nne_kile_i_slangerup_-___konomi.pdf 

Bilag

  1. naturudvikling_af_den_gr__nne_kile_i_slangerup.pdf 

Billeder

  1. den_gr__nne_kile
  2. den_gr__nne_kile
  3. den_gr__nne_kile
  4. den_gr__nne_kile
  5. den_gr__nne_kile
  6. den_gr__nne_kile
  7. den_gr__nne_kile
  8. den_gr__nne_kile
  9. den_gr__nne_kile
  10. den_gr__nne_kile
  11. den_gr__nne_kile
  12. den_gr__nne_kile
  13. den_gr__nne_kile
  14. den_gr__nne_kile
  15. Slotsmosen
  16. Slotsmosen

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Styrk det skånsomme fiskeri, beskyt og genopret naturens balance

Afsenderorganisation

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO

Beskrivelse

Kystfiskerne er på havet mange dage om året. De oplever på første hånd, de enorme forandringer der sker. Kystfiskerne ønsker et sundt hav i balance, og kommer her med en række forslag til, hvordan man sikre livet i havet.

Bilag

  1. forslag_til_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Hav, Vandmiljø

 

Titel

2.Klima- og miljølovgivning

Afsenderorganisation

Socialdemokrat og medlem af netværket for Velfærd og Demokrati

Beskrivelse

2. Klima- og miljølovgivning er et forkortet forslag af første indsendte forslag.

Handler om den direkte vej til nye grønne arbejdspladser og ny innovation i de enkelte kommuner.

Bilag

  1. 2._vedr__rende_klima-_og_milj__lovgivning.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov, Vandmiljø

Titel

Biodiversitetsråd

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Der bør nedsættes et uafhængigt og fagligt stærkt biodiversitetsråd, som kan rådgive den til enhver tid siddende regering på biodiversitetsområdet.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Biodiversitetslov

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Der bør udarbejdes en bredt politisk funderet biodiversitetslov, der - ligesom den klimalov der lige er faldet på plads – forpligter nuværende og fremtidige regeringer til at arbejde for en forøgelse af biodiversiteten i Danmark.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Mere urørt skov i statsskovene

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Staten bør prioritere at genskabe mere natur på statens arealer og der bør i statsskovene etableres store sammenhængende, selvforvaltende økosystemer. Dette bør ske efter konkret biodiversitetsfaglig vurdering og under inddragelse af ditto ekspertise.

Skovrejsning bør foregå ved naturlig tilgroning. I de større selvforvaltende områder er det overordnede formål dermed minimering af menneskelig indblanding. Det kan dog være nødvendigt med særlige tiltag for at sikre lysåbne områder af høj naturværdi.

Forekomst af truede arter eller sjældne, plejekrævende naturtyper kan på mindre delarealer begrunde målrettede tiltag med hegning, afbrænding etc. Naturplejeindsatsen bør i videst muligt omfang tilrettelægges uden brug af maskiner.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Servicefradrag for fældning og beskæring af træer

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Ligesom i skovene er dødt ved en stor mangel i de danske haver. I dag gives servicefradrag for beskæring af buske og træer, men ikke for fældning. Dette hindrer dog næppe, at træerne fældes. Man kunne overveje at give servicefradrag for fældning også på betingelse af, at stammen fra det fældede bliver liggende på grunden. På den måde kunne mængden af dødt ved øges til glæde for insekter, svampe, fugle og meget anden biodiversitet.

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Vild natur på offentlige arealer i byen

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Byer indeholder et uforløst potentiale for biodiversitet. Store arealer er græsørkener eller dækket med flis. Arealerne ligger ofte som mange mindre arealer mellem bygninger og befæstede arealer. Ofte ”bruges de ikke til noget” - de er blot fyld mellem bygningerne. Og ofte ligger de som tætklippede plæner eller er tilplantet med ikke-hjemmehørende planter som laurbærkirsebær, snebær og lignende.

Det offentlige bør forpligte sig til at tilgodese biodiversiteten på DERES arealer – ved kommuner, kirker, skoler, osv. Det kan gøres billigt og med enkle midler:
• Plant kun hjemmehørende danske planter
• Klip kun græsset 1-2 gange årligt
• Læg kvas fra beskæringer udvalgte steder som kvasbunker
• Lad fældede træer ligge

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Omlægning af kost, lagring af CO2 i biomasse og ved nedpumpning i havbunden

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Vi skal spise mindre kød. Det kød vi spiser, skal komme fra dyr der har haft det bedre. Vi skal i højere grad spise det der ikke skal fodres – det frigør arealer hvor der før blev dyrket foder. De arealer bruger vi til natur og til at deponere drivhusgasser.

Kilden til vores fødevare/proteiner
• En omstilling til et markant lavere kødforbrug
• højere forbrug af protein fra planter, muslinger og tang
Deponering af drivhusgasser
• Mere skov
• Større biomasse i havet af fisk og bunddyr
• Beskyttelse og restaurering af bluespots/ålegræs
• Lagring af drivhusgasser i havbunden (f.eks. Sleipner Boreplatform, nedpumpning af o,9 Mt/år )

Emne(r)

Klimaforandringer

 

Titel

Store uforstyrrede områder (MPA)

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Lige som biodiversiteten på land, har havet brug for store sammenhængende områder, hvor den menneskelige påvirkning er reduceret mest muligt:
• Udlæg 30 % af Danmarks havareal som fuldt beskyttede marine områder
Sunde fiskebestande er en af hjørnestenen i sunde marine økosystemer, og i at sikre at havet bidrager med så meget mad/proteiner så muligt:
• Stop overfiskeri – alle fiskebestande forvaltes, så der kommer det størst mulige langsigtet udbytte.
I 2020 forventes Danmarks første plan for arealanvendelse af marine områder – mange forskellige interesser skal afvejes.
• Biodiversiteten skal prioriteres højt, når de marine beskyttede områder (foreslås i punkt 1) skal placeres, i den nationale plan.

Emne(r)

Hav

 

Titel

Fra ”landkød” til havtang

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Vi skal spise mindre kød. Det kød vi spiser, skal komme fra dyr der har haft det bedre. Vi skal i højere grad spise det, der ikke skal fodres: grøntsager, fisk fra naturen, tang og muslinger – det frigør arealer, hvor der før blev dyrket foder. De arealer bruger vi til natur, f.eks. urørt skov, og til at deponere drivhusgasser i biomassen.

I dag anvendes omkring 80 % af Danmarks landbrugsareal til at dyrke foder til dyr. Hvis vi producer blot 25 % færre dyr, vil det frigive over 600.000 ha til biodiversitet.

Havet kan bidrage til en bæredygtig produktion. Beskyttede områder og bæredygtigt fiskeri skal hæve biomassen/CO2 deponeringen i havet. Havtang og muslinger skal i højere grad bidrage til føde, foder og energi.

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Plant træer over dyrene

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

I dag går danske frilandssvin og -kyllinger oftest på mere åbne arealer uden trædække. Ved at plante hjemmehørende træer på disse arealer opnås både en biodiversitets- og en klimagevinst. Derudover kan der endda opnår en dyrevelfærdsmæssig gevinst ved at f.eks. svinene kan rode efter olden under træerne.

Disse arealer vil som udgangspunkt være privatejede, men motivation til plantning af træer kan muligvis skabes gennem eksempelvis tilskudsordninger eller lignede.

Også kvæg, får og andre dyr går ofte på arealer, hvor biodiversiteten kunne løftes gennem busk- eller trævækst.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Dyrk menneskeføde i stedet for foder

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

På næsten halvdelen af Danmarks areal dyrkes i dag foder til dyr.

En langt større andel af dette areal bør anvendes til dyrkning af menneskeføde i stedet for. At dyrke foder og lade dette gå igennem dyr før det bliver til menneskeføde ikke en bæredygtig måde at anvende jorden på. Ved at reducere produktion (og indtag) af kød og anvende de frigjorte arealer til mere natur, til mere skov og til øget dyrkning af menneskeføde, kan der opnås store gevinster for både biodiversitet, klima og folkesundhed.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Rejs mere skov på statens landbrugsarealer

Afsenderorganisation

Dyrenes Beskyttelse

Beskrivelse

Over 50.000 ha landbrugsareal ejes af staten (og ¾ af dette er bortforpagtet).

Overlad størstedelen af dette areal til naturen. Lad arealerne springe i skov ved naturlig succession. Dette er ikke bare det bedste for øget biodiversitet – det er også den billigste måde at skabe skov og anden ny natur på.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Fælles udspil vedr. natur og biodiversitet i det åbne land

Beskrivelse

Fælles udspil fra 7 organisationer med forslag til at styrke natur og biodiversitet i det åbne land i samspil med og respekt for andre samfundsmæssige interesser - herunder opretholdelse og styrkelse af et konkurrencedygtigt jordbrugserhverv, liv i landdistrikterne, samt gode muligheder for befolkningen til at opleve natur og anvende den i rekreativt øjemed.
Se vedlagte udspil.

Bilag

  1. f__lles_udspil_natur_og_biodiversitet_.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Andet

 

Titel

Borgerinddragelse er nødvendigt

Afsenderorganisation

Teknologirådet

Beskrivelse

For at lykkes med biodiversitetspakken skal de nødvendige forandringer i det åbne land accepteres og bakkes op af befolkningen. Det forudsætter at folk føler sig inddraget og hørt i dialogen om fremtidens landskaber.
Ved at invitere borgere ind i processen, opnås et bedre kendskab til de holdninger og (mis)forståelser, der eksisterer derude, og dermed et billede af, hvor langt borgerne er villige til at gå, og hvor der er brug for formidling og information for at sikre en bred støtte til de handleplaner, der følger med pakken.
På klimaområdet bliver der nu etableret et ’borgerting’. Det kan vi lade os inspirere af. Men borgerinddragelse kan skrues sammen på mange måder, og der findes flere egnede dialogmetoder (se bilag).

Bilag

  1. forslag_biodiversitet_milj__ministeriet.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Andet

 

Titel

Biodiversitet og friluftsliv

Beskrivelse

En mere mangfoldig natur antages også at give befolkningen flere og større naturoplevelser. Tidligere undersøgelser (senest 2008) har vist, at det at opleve dyrelivet er af stor betydning for gode (og måske hyppigere) friluftsoplevelser. Det er vigtigt at sikre, at en øget biodiversitetsindsats også opleves konkret af befolkningen. Det foreslås derfor, at de nationale friluftslivsundersøgelser (1977, 1994, 1995, 2008) videreføres løbende, således at indsatsens sociale effekt moniteres på linje med den biologiske effekt. Et sådan moniteringsprogram vil også kunne understøtte pejlemærkerne fra Danmarks første nationale friluftspolitik fra 2015 – bl.a. forøgelse af det årlige antal besøg fra 110 til 120 mill. og at ”vi skal lære i naturen”.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Storfolde og friluftsliv

Beskrivelse

Brug af storfolde med græssende dyr spiller allerede i dag en betydelig rolle i naturplejen/-genopretningen. Denne forvaltningsform kan dog skabe problemer for friluftslivet: på den ene side giver det mulighed for at opleve dyrene, men på den anden side kan dyrene virke skræmmende, og samtidig kan selve hegnet virke som en fysisk barriere. Spørgsmålet er, hvor stort er dette problem, og hvordan kan det evt. minimeres? En central parameter vil være, at forstå hvad den almene befolkning evt. ser som potentielt farligt og/eller barriere, og hvordan man vil agere i den forbindelse. Det foreslås, at der iværksættes et projekt, der belyser denne problematik nærmere, for at minimere potentielle konflikter ved en øget biodiversitetsindsats.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Strategi for de vilde bestøvende insekter

Beskrivelse

Vi har alle hørt, at insekterne er i tilbagegang. Der er derfor behov for en strategi for bevarelsen af en divers insektfauna. Da den dokumenterede tilbagegang i insekter er primært blandt sommerfugle og vilde bier, bør Regeringens natur- og biodiversitetspakke indeholde en målrettet strategi for de vilde bestøvende insekter.

Sektion for Terrestrisk Økologi ved Bioscience på Aarhus Universitet giver overordnede retningslinjer i det vedhæftede bilag

Bilag

  1. national_best__verstrategi_-_input_til_biodiversitetsstrategien_december_2019.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

Titel

Frivillig udtagning af landbrugsjord uden økonomisk kompensation

Beskrivelse

Hvis man som privatperson ejer en ejendom over 2 ha i det åbne danske land er den med stor sandsynlighed underkastet Landbrugsloven med både landbrugspligt og bopælspligt, som kun meget vanskeligt kan ophæves for arealer mellem 2 og 20 ha jf lovens detaljerede regler i §6 1) – 9).
Jeg foreslår at gøre det muligt at fritage sådanne privatejede arealer for landbrugspligt mod tinglysning af en slags fredningsdeklaration, som kun tillader anvendelse som urørt natur, til afgræsning, høslæt eller lignende, altså ikke jordbehandling, tilførsel af gødning eller kemikalier mv. Hvis forslaget følges, bør ejendommen afnoteres som landbrugsejendom i matrikelregisteret, såfremt restarealet efter udtagelsen opfylder kriteriet herfor (under 2 ha).

Bilag

  1. forslag_til_natur_-_og_biodiversitetspakke.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur

 

Titel

Nationalparkerne vil bidrage aktivt til mere natur

Afsenderorganisation

Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland

Beskrivelse

Nationalparkfond Kongernes Nordsjælland opfordrer regeringen til at aktivere nationalparkerne i arbejdet for større biologisk mangfoldighed. De danske nationalparker omfatter nogle af Danmarks største og vigtigste naturområder. Nationalparkerne er derfor oplagte aktører, når regeringens ønske om større biologisk mangfoldighed i Danmark skal realiseres. De eksisterende og evt. kommende nationalparker vil med de rette midler kunne være med til at sætte dagsordenen for at skabe større sammenhængende naturområder og redde truede arter. Det vil kræve, at samarbejdet med de statslige myndigheder styrkes, at forhindringer for bedre og mere natur fjernes og at der gives flere muligheder for at yde tilskud.

Bilag

  1. npknsj_forslag_til_regeringens_natur_og_biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

En mangfoldig natur betinges af mere plads og langsigtede løsninger

Afsenderorganisation

Danmarks Jægerforbund

Beskrivelse

Danmarks Jægerforbund støtter regeringens bestræbelser på at vedtage en plan for den danske natur, som giver den fornødne plads til naturen og øger biodiversiteten i hele landet. Jægerforbundet vil opfordre til, at bkiodiversitetsopakken får en tidshorisont, der rækker 20, 30, 40 år ud i tiden, idet der er brug for langsigtede løsninger, hvis den nuværende negative udvikling skal vendes. I jægerforbundets bidrag til biodiversitetspakken peger vi på en lang række forbedringstiltag.


Bilag

  1. input_fra_danmarks_j__gerforbund_til_biodiversitetspakken.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Børns direkte naturoplevelser og naturdannelse

Afsenderorganisation

Center for Børn og Natur

Beskrivelse

Fremtidig beskyttelse af den danske natur og biodiversitet er helt afhængig af folkelig opbakning. Og opbakning kræver, at danskerne får en relation til naturen. Forskning peger på at en stærk relation til naturen grundlægges i barndommen, og at det kan understøtte naturvenlige holdninger og handlinger senere i livet. Der er derfor grund til bekymring over, at danske børns tid i naturen ser ud til at falde over generationer. Center for Børn og Natur vil opfordre regeringen til at være særligt opmærksom på at styrke børns relation til natur og biodiversitet. Børn skal sikres direkte naturoplevelser og naturdannelse i de socialiseringsarenaer, hvor de færdes i barndommen: dagtilbuddet, skolen, familien, foreningslivet og fritiden.

Bilag

  1. natur_og_biodiversitet_-_forslag_center_for_b__rn_og_natur.pdf 

Billeder

Video

 

https://www.youtube.com/watch?time_continue=15&v=4UK-k7UXucQ&feature=emb_logo

Emne(r)

Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Andet

 

Titel

Stop for dambrug i havene omkring Danmark

Beskrivelse

Jeg ønsker at det skal forbydes at drive saltvandsdambrug i vores farvande og fjorde. Dambrugsdrift i havene er stærkt forurenende, da en del af foderet samt fiskenes affaldsstoffer ikke samles op med aflejrer sig på havbunden og giver anledning til stor forurening med kvælstof/fosfor, der derigennem ødelægger vores vandmiljø.
Det er uforståeligt, at vi gør alt hvad vi kan med vore rensningsanlæg i byer og på land for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet og at man så tillader havdambrug at udlede de samme stoffer i tonsvis

Emne(r)

Hav

 

Titel

Livø som eksperimentarium og demonstrationsbrug på et landbrug i pagt med både klima og natur

Afsenderorganisation

Økologisk Landsforening

Beskrivelse

Der skal findes en måde at kombinere intensiv landbrugsdrift og vild natur med det grænseland mellem kultur og natur, som kan drives uden jordbearbejdning, med vedvarende flerårige vækster og græssende dyr. Alt det der tilsammen sikrer såvel en produktion som et rigt naturindhold. Dette praktiseres i høj grad og forbilledligt netop på Livø, og det er det system, som EU-kommissionen peger hen på som en nødvendighed, når vi både skal stoppe klimakrisen, tabet af biodiversitet, nulforurening og sunde fødevarer. Staten har et særligt ansvar for at eksemplificere, hvordan det kan gøres og derigennem skabe tillid hos både borgere, erhverve som beslutningstagere til den forandring, vi står overfor.

Bilag

  1. 191219_liv___pk_sk.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

Oprettelse af Naturplejefond

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred

Beskrivelse

Vi foreslår oprettelsen af en naturplejefond, hvor kommuner og private kan søge tilskud til pleje af de allerede etablerede fredninger eller andre naturarealer.
Fonden skal kunne yde flerårig støtte til naturplejeprogrammer på eksisterende naturområder – både fredninger og andre udpegede naturområder.
I tilknytning til fonden bør der etableres et videncenter med særlig kompetence inden for feltet, som kan bedømme ansøgningerne og følge op på effekten – naturligvis i samarbejde med de aktuelle kommuners naturforvaltning.
Det bør overvejes, om fonden også skal kunne tilgodese pleje af beskyttede markdiger, som mange steder får en ’stedmoderlig’ behandling, selv om de har stor betydning som biodiversitets-korridorer/spredningsveje.

Bilag

  1. forslag_om_naturplejefond.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Biodiversitetsråd

Afsenderorganisation

-

Beskrivelse

Naturen har i dag mange interessenter, fra produktions interesser til grønne NGO'er.
Biodiversitetskrisen løses ikke ved at lave symbolpolitik eller pleje særlige interesser som lystfiskeri, redde særlige fugle eller friluftstiltag. Den løses igennem faglighed og politikker der bygger på faglighed og videnskab.
På klimasiden oprettede man Klimarådet, som et uafhængigt fagligt/videnskabeligt rådgivende organ. På biodiversitetssiden har vi brug for det samme, nemlig et statsligt Naturråd der er befolket af forskere og andre fagfolk, så de kan sikre den naturfaglige og videnskabelige side i processen fremadrettet med at standse tabet af biodiversitet i Danmark.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Skovrådets input til regeringens Natur- og Biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Skovrådet

Beskrivelse

Nedenfor er vedhæftet to dokumenter;

1) Skovrådets input til regeringens Natur- og Biodiversitetspakke
2) Bilag 1 - Skovrådets brev til miljøministeren og fødevareministeren (inkl. anbefalinger om biomasse)

Bilag

  1. skovr__dets_input_til_regeringens_natur-_og_biodiversitetspakke.pdf 

Emne(r)

Skov

 

Titel

Skovrådets input til regeringens Natur- og Biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Skovrådet

Beskrivelse

Nedenfor er vedhæftet to dokumenter;

1) Skovrådets input til regeringens Natur- og Biodiversitetspakke
2) Bilag 1 - Skovrådets brev til miljøministeren og fødevareministeren (inkl. anbefalinger om biomasse)

Bilag

  1. bilag_1_-_skovr__dets_brev_til_milj__ministeren_og_f__devareministeren__inkl._anbefalinger_om_biomasse__af_21.09.19.pdf 

Emne(r)

Skov

 

Titel

Hvordan man med anlægsprojekter kan fremme biodiversiteten.

Beskrivelse

Ved større anlægsprojekter både offentlige og private, skal der udarbejdelse en VVM- redegørelse/ miljø undersøgelse. I disse rapporter angives afværgeforanstaltninger, for at undgå en negativ påvirkning af biodiversitet i forbindelse med projekterne.
Dette bør ændres, man skal fremover kommer med anvisninger til, hvordan man med projektet kan fremme biodiversiteten, og skabe levesteder for de rødlistede arter som lever i området.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Andet

 

Titel

Opdatering af fejlbehæftet fredskovsnotering og eventuel revision af skovloven

Afsenderorganisation

Privat

Beskrivelse

Fredskovsnoteringen som administreres af Naturstyrelsen blev lavet engang i 1990´erne. Det er en "engangs-udpegning", som burde revideres så der kommer en ny fredskosnotering til gavn for den biologiske mangfoldighed som rummes i de danske småskove.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. forslag_natur-og_biodiversitetspakke_01.docx 

Bilag

  1. forslag_natur-og_biodiversitetspakke.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Fremtidens rekreative netværk for cyklister og vandrere

Afsenderorganisation

Dansk Vandrelaug og Dansk Cykelturisme

Beskrivelse

Dansk Cykelturisme og Dansk Vandrelaug deler en fælles ambition, der handler om at få flere ud i naturen til fods og på cykel. Biodiversitet understøttes af kendskab til naturen, og kendskab får man ved at komme ud i naturen. Den danske natur rummer mange gode rekreative muligheder, som bruges af både borgere og gæster fra ind- og udland. Men adgangen til rekreative naturoplevelser er ikke lige for alle. Vi ser derfor et stort behov for at aktivere og synliggøre cykel- og vandreegnede strækninger i hele landet i form af sammenhængende, rekreative netværk for hhv. cyklister og vandrere. Forslaget understøtter alle anbefalinger i rapporten Fremtidens Stier og Ruter, som Friluftsrådet udgav i 2019.

Bilag

  1. 2019-12-15_indspil_til_regeringens_natur_biodiversitetspulje.pdf 

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Giv biodiversitetsindsatsen både faglighed og folkelig bredde

Afsenderorganisation

Kommunalteknisk Chefforening (KTC)

Beskrivelse

Fra KTC´s side vil vi gerne opfordre til at indsatsen for at sikre og fremme en større biodiversitet både får fagligt grundlag og folkeligt grundlag.
Det betyder
-at der bliver taget et livtag med at justere de ordninger som bruges til plejeformål, men som ikke fører til bedre naturkvalitet, ofte tværtimod.
-at gøre det overskueligt for de mange lodsejere som gerne vil deltage i arbejdet med en mere smidig ansøgningsproces. Tag en grundig dialog med SEGES om tilpasning af virkemidlerne.
På den mere folkelige bane opfordrer vi til at involvere kommunernes lokale grønne råd i indsatsen. Samt ikke mindst at give virksomheder, grundejerforeninger og borgerne mulighed for at være med.

Bilag

  1. styrket_biodiversitet_fra_et_lokalt_perspektiv.pdf 

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Nationalparkfond Thys bestyrelses forslag til Regeringens Natur- og biodiversitetspakke

Afsenderorganisation

Nationalparkfond Thy

Beskrivelse

Natur- og biodiversitetspakken skal skabe størst mulig synergi mellem Nationalpark Thy og de statsejede arealer i nationalparken i relation til formål og målsætninger for natur og biodiversitet, herunder:

At bevare styrke og udvikle naturen, dens kontinuitet, sammenhæng og frie udvikling for de internationalt betydningsfulde klit- og klithedelandskaber og næringsfattige søer og vådområder.

De væsentligste naturtyper skal udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance m.v.

Der skal skabes større sammenhæng mellem klit- og klithedearealer.

At bevare og forøge den biologiske mangfoldighed af naturligt hjemmehørende arter i plantagerne.

Se desuden vedhæftede brev fra nationalparkfondens bestyrelse.

Bilag

  1. forslagregeringennaturbiodiversitet.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Fjerne slåning af brak marker

Beskrivelse

Lige nu skal alle brak og MFO områder være slået inden 15. September.

Store arealer med højt græs og planter slås.

Jeg forestiller mig at det går hårdt ud over alle de insekter der bor og yngler i det lange græs henover sommeren. Med dårligt resultatet for insekterne og fuglene der lever af dem.

Mit forslag er at finde en anden måde at lave jordbearbejdning og så undgå græsslåningen.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Vejdirektoratet og kommuner sår blomsterenge istedet for græs

Beskrivelse

Langs alle store veje og motorveje, især ved ny-anlæg og motorvejs-sammenfletninger, skulle det være et krav at beplante skråninger og øvrige arealer med blomstereng-frø istedet for græs og atter græs. Arealerne ligger døde hen alligevel og ingen har glæde af græs-ørken. Hverken insekter eller mennesker. For nutidens menneske vil det da også bringe glæde at mødes af blomster på vej til og fra job istedet for græs, der bare minder folk om, at de ikke har fået slået græs....

Emne(r)

Andet

 

Titel

Åbne græsarealer i skoven vekles til blomsterenge

Afsenderorganisation

Privat

Beskrivelse

I mindre jyske stat-skove ses ofte åbne arealer, der blot er sået til med græs. Lav dem til blomsterenge med vilde blomster til gavn for alt livet i skoven. Græs er der nok af alle steder. Og når der alligevel såes nyt areal f.eks. efter fældning er det da oplagt at skifte græsfrø ud med blomsterfrø.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Genplantning

Beskrivelse

Der burde være en lov om at når man fælder træer og buske, så skal man genplante noget tilsvarende et andet sted, uanset om det er offentlig eller privat.
Vi udrydder alt, lige så snart det ikke lige passer ind i vores hoveder, på bekostning af naturen.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Græsørkener

Beskrivelse

Inddrag græsarealer omkring virksomheder og institutioner som feks svømmehaller og administrationsbygninger som biodiversitetsremiser. Det er kæmpearealer der ligger som øde græsørkener. Man kan jo evt slå kanterne så forbipasserende kan få øje på at det er med vilje. Jeg foreslår at man kan afmærke/præmiere arealerne for at skabe opmærksomhed på biodiversitet. I min by Ribe kan jeg nævne dusinvis af små og større arealer der kan bruges. Tak for dette initiativ

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i byer

 

Titel

Markvildtet

Beskrivelse

Der skal helt klart gøres noget mere for markvildtet, og det gavner i samme omgang insekter og bier i landbrugslndet. Giv landmændene tilskud til at lave 6 meter striber i kanten af alle marker, hvor der ikke sprøjtes eller gødes. Det vil give en randeffekt, som er mange gange større end naturparkerne kan præstere. Udbyttenedgangen er ikke særlig stor, så det koster minimalt. Hvis man helt undlader at dyrke kanten, vil landmanden også spare arbejde og brændstof til dette. Der mangler i den grad ukrudt i landbrugslandet som vil få agerhøns, harer, insekter og bier tilbage i markerne.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Fra træmarker til skov

Beskrivelse

Indstil omgående al kommerciel træhugst i alle statens arealer og skab skove, hvor det er biodiversiteten som er i fokus og ikke økonomi. Uden dette som en start vil al snak om vilje til øget biodiversitet fra det offentlige være utroværdigt.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Al statsskov til urørt skov

Beskrivelse

Jeg foreslår at al statsskov udlægges til urørt skov.

Den økonomiske del der mistes, kan indtjenes igen ved at undersøtte naturturisme, som vil få langt bedre vilkår i den urørte skov, og dens diversitet. Det drejer sig om langt mere end en lille indtjening, det vedrører at sikre et land og en verden, som er værd at eksistere i, for de kommende genereationer.

Emne(r)

Arealanvendelse, Skov

 

Titel

Naturpleje på §3-naturbeskyttelses arealer

Afsenderorganisation

NaturFotografer i Danmark

Beskrivelse

Da mange kommuner overlader naturpleje af §3-naturbeskyttelses områder til de grundejere som bor op til små lokale §3 beskyttede naturområder hvilket kan medføre at naturen og biodiversiteten i området lider under dette.
Det største problem ved denne naturpleje er nok, at disse grundejere vil have det §3 beskyttede område til at ligne en park og at der derfor bliver indgået plejeaftaler med kommunerne om at der f.eks. ved små moser (som i mit tilfælde) bliver fjernet store områder med rørskov så grundejerne kan få udsigt udover vandspejlet hvilket medfører at mange vandfugle og fugle der lever i rørskoven forsvinder.
Da kommunerne egenhændigt kan fjerne en §3-naturbeskyttelse forslår jeg, at der laves strammere regler på dette område.

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Vejtræer og grøftekanter

Beskrivelse

Plant masser af vejtræer!! Gode gamle sorter som fx seljerøn, som har bær til fuglene. Plant buske langs motorvejene - også i midterrabatten. Forbyd landmændene at gøde og sprøjte grøftekanterne - det sker alt for tit!

Billeder

Emne(r)

Andet

 

Titel

Grønnere byer er mere bæredygtige byer

Afsenderorganisation

Green Cities, Denmark

Beskrivelse

Vi tror på, at grønnere byer er mere bæredygtige byer. Derfor har den danske del af det europæiske Green Cities projekt udarbejdet et oplæg til en GRØN NORM for bynatur. Det skal ses som et konkret og håndterbart forslag til, hvordan vi kan skærpe lovgivningen og stille krav om grønnere byer.
En grøn norm vil give kommunerne redskaber til at kunne prioritere arbejdet med grønne områder og til at sikre den fornødne kontinuitet og kvalitet, når de indarbejder bynatur i byplanlægningen.
GRØN NORM har modtaget megen opbakning fra hele landet. Derfor er vi allerede på vej med udvidet version af normen. Vi vedlægger et animeret billede af hvordan pladsen foran Forum kunne se ud.

Bilag

  1. a4_gr__n_norm_.pdf 

Billeder

Video

 

https://www.youtube.com/watch?v=rj7yXiTKQIg

Emne(r)

Klimaforandringer, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

Titel

Tilbage til fornuften

Beskrivelse

Erkend at de allerfleste lavbundsjorder kun bliver dyrket p.g.a. tilskud. Lad dem stå under vand hele året, hvis det er den naturlige tilstand. Genskab rørlagte vandløb og giv både vandmiljø og mennesker noget smukt at se på. Et naturligt eng areal langs vandløb kan deponere vand til tørkeperioder. Vi skal forhindre oversvømmelser i byer ved at skabe eng, hvor overskudsvandet kan holdes tilbage på naturlig vis.
Vi skal erkende det bliver nødvendigt med mange klimatiltag de kommende år.
Disse tiltag vil samtidig nedsætte vores Co2 udslip fra landbruget

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

Små skove

Afsenderorganisation

Dn

Beskrivelse

Flere små skove på under 2 hektar. Muligheden for støtte til at kunne plante arealer, der er små. Der råbes op om mere natur, men det skal passe regeringen, hvordan og hvorledes det skal være. Der findes masser af små udyrkede arealer, til private boliger og offentlige arealer, som bare ligger og kigger og nærmest venter på, at blive plantet til. Få det nu gjordt. Så dyrerne har nogle flere muligheder for at komme i ly.

Emne(r)

Arealanvendelse, Klimaforandringer, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

Titel

Naturområder uden menneskeadgang

Beskrivelse

Se bilaget!

Bilag

  1. naturstyrelsen_forslag.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, Klimaforandringer, Lysåben natur, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Politik for naturen i fremtidens landbrug - et landbrug i pagt med både klima og natur

Afsenderorganisation

Økologisk Landsforening

Beskrivelse

En dækkende natur- og biodiversitetspakke skal både sikre plads til mere sammenhængende vild natur og pege os hen til et landbrug, der er i pagt med både klima og natur. Den seneste miljøtilstandsrapport fra det europæiske miljøagentur lister blandt sine nøglebudskaber, at biodiversitetstabet også omfatter en betydningsfuld nedgang i antallet af fugle og sommerfugle tilknyttet landbrugslandskabet, og at der skal skabes sammenhæng mellem klima, biodiversitets- og landbrugspolitik. Økologien er ikke i mål på natur- og klima, men den indeholder et fravalg af kemi og høj næringstilførsel og er som dyrkningssystem opbyggende for liv både under og over jorden. Økologien svarer dermed på nøglebudskaberne i miljøtilstandsrapporten.

Bilag

  1. politik_for_natur_i_fremtidens_landbrug.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, International naturpolitik, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Ministernedsat dialogforum om adgang og natur

Beskrivelse

DIF anerkender behovet for mere og bedre natur og peger på, at natur og adgang er to sider af samme sag. Det folkelige engagement skal styrkes gennem oplevelser i naturen, og det kræver, at der formelt set er adgang, og reelt set er tilgængelighed. Skovbilledet med flere væltede træer og mere vand, truer tilgængeligheden. DIF er bekymret for infrastrukturen og peger på behovet for en rekreativ infrastruktur med et større sammenhængende stinet.
Med offentlige midler bør også følge offentlig adgang, inkl. et tilladelsessystem og en gæstfrihed som i statsskovene.
DIF foreslår et ministernedsat dialogforum om adgang og natur, hvor en række rekreative organisationer arbejder faktabaseret sammen med lodsejere og naturorganisationer.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Sikring af tilgængelighed

Beskrivelse

DIF anerkender behovet for mere og bedre natur og peger på, at natur og adgang til den er to sider af samme sag. Det folkelige engagement skal styrkes gennem oplevelser i naturen, og det kræver, at der formelt set er adgang, og reelt set er tilgængelighed. Det er stadig nyt, at forskellige brugere skal indrette sig efter tiltag med urørt skov og udsatte græssere i indhegninger, og det kræver nogle pilotprojekter, før det kan siges, hvad de optimale løsninger er. På grund af sparsom forskning i indhegningers effekt over for brugerne, har DIF og andre peget på vigtigheden af at undersøge effekten af de første tiltag, inden det udrulles over hele landet. Det er desuden vigtigt med et sammenhængende stinet inden og uden for indhegningerne.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Natur i tilknytning til idrætsarealer

Beskrivelse

DIF anerkender behovet for mere og bedre natur og peger på, at natur og adgang til den er to sider af samme sag. Det folkelige engagement, der bobler mange steder i samfundet nu, skal styrkes gennem oplevelser i naturen, og det kræver naturligvis, at der formelt set er adgang, og at der reelt set er tilgængelighed. Mere bynær skov er essentielt i den sammenhæng, ligesom bynaturen er vigtig. DIF mener, at parker sagtens kan indeholde både boldbaner og rig natur i tilknytning hertil. Golfbaner er et andet eksempel på gode naturtiltag som f.eks. vilde bier og fuglekasser i samarbejde med idrætsklubber. DIF’s egne undersøgelser viser, at mange klubber gerne vil bidrage til mere og bedre natur i tilknytning til idrætsarealerne.

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Start arbejdet med at undgå forstyrrende lavfrekvent støj.

Afsenderorganisation

Privatperson.

Beskrivelse

Støj stresser. Stress er farligt for alle levende arter. Det er ikke velkendt, men arbejdstilsynet nævner at Infralyd og lavfrekvent støj stresser og kan føre til hjerte kar sygdomme, der i sidste instans slår ihjel. Forskere i Sverige, Norge Tyskland og tidligere i Danmark samt mange flere har påpeget disse gener og nogle antager at alle levende væsener er truet. Det er på tide at vores myndigheder bruger energi på at afklare dette så både vi mennesker og alle andre berørte væsener får et bedre miljø at leve i, til stor gavn også for biodiversiteten.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Klima- og miljølovgivning

Afsenderorganisation

Socialdemokratiet og medlemaf netværket for Velfærd og demokrati.

Beskrivelse

Se uploaded tekst!

Bilag

  1. vedr__rende_klima-_og_milj__lovgivning.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Vandmiljø

 

Titel

Øg biodiversiteten ved at gøre landbruget miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Fjern landbrugsstøtten og brug midlerne til naturgenopretning.

Beskrivelse

Landbrugspolitikken i DK og EF/EU har været katastrofal for biodiversitet og skatteborgere.

Ensidig satsning på at få mere landbrugsjord ved f.eks. vandløbsregulering (betalt af skatteborgerne) og mere effektiv produktion har været fatal for biodiversiteten og medført overproduktion uden skelen til udbud og efterspørgsel.

Monokulturer gør meget af landet næsten goldt. Udledt gødning gør store dele af de indre farvande livløse pga. iltsvind.

Borgerne bruger formuer på støtte til og oprydning efter landbruget. Store værdier mistes, som kunne have været genereret, hvis landet ikke anvendtes til f.eks. produktion af svinefoder.

Tag landbrugsjord ud af produktion. Fjern landbrugsstøtten. Gør landbruget miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion

 

Titel

Biodiversitetsuge i børnehaver

Beskrivelse

I samarbejde med kommunerne kan der udvikles og implementeres en biodiversitetsuge i børnehaver. Det vil understøtte børnenes forståelse for biodiversitet, natur og arter. Som led i ugen kan der arbejdes med forskellige biodiversitetsfremmende projekter, fx at børnene laver insekthoteller, de tager med hjem og sætter op.

Emne(r)

Arter, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Udnyttelse af overflader til beplantning

Beskrivelse

Der er mange uudnyttede overfladearealer i Danmark, særligt i byerne. Det kan være tage, mure, midter- og siderabatter ved vejen, mv. Der kan laves en analyse arealerne og potentialet for biodiversitetsvenlig beplantning. Herefter kan offentlig sektor finansiere eller etablere en tilskudsordning udfra kriterier på baggrund af analysen.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer

 

Titel

Træer og plante vækst, grøn energi, ny transport metode

Beskrivelse

Ret som ejer og lejer til at have planter i jorden,
Trænger til flere små bygge grunde og
Flere rækkehuse i Hjørring
Hav vindmøller, mere skov med mennesker,
Lav ny samarbejde med mypalmshop Europas
Største palmecenter i flere lande bare ikke
Danmark enu, moské i Hjørring;- )
Ny transport mulighed der man på min
Facebook side.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Klimaforandringer, Luftforurening, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

20 m skovbræmmer langs danske vandløb

Beskrivelse

20 m skovbræmmer langs danske vandløb, se nærmere i vedlagte dokument

Bilag

  1. 20_m_skovbr__mmer_langs_danske_vandl__b.docx 

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

30% af landzonearealet til naturskov

Beskrivelse

30% af landzonearealet til naturskov, se vedlagte for nærmere beskrivelse

Bilag

  1. 30__af_landzonearealet_til_naturskov.docx 

Emne(r)

Skov

 

Titel

Stenrev i de danske have

Beskrivelse

1000 km2 stenrev i de danske have. Se vedlagte for nærmere beskrivelse

Bilag

  1. stenrev_i_de_danske_have.docx 

Emne(r)

Hav

 

Titel

Biodiversitet i og omkring boligbebyggelser og parker mv.

Afsenderorganisation

Medlem af Socialdemokratiet

Beskrivelse

Øget biodiversitet i og omkring boligområder, parker mv.

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. bioforslag___konomi.docx 

Bilag

  1. biodiversitet.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Omlæg statens skove til naturskov

Afsenderorganisation

Privatperson

Beskrivelse

Jeg har været skuffet i lang tid over skov hvorfra der fældes og ryddes op. Skuffelsen fremkom først over de skovstier der er omdannet til kørsel med store køretøjer. Stabilt grus m.v. De egne sig ikke tik cykelture. Dernæst: når jeg kiggede ind i skoven, var der ryddet som i slotsparker. Jeg har de indtryk fra Gribskov imellem Storkevad og Kagerup.

Min forslag:
Efter at have fulgt med i den verserede offentlige og politiske debat tilslutter jeg mig forslag om at henlægge den kommercielle drift i statsskove.
(Som det er nu er Danmarks natur en zoologisk, botanisk og geologisk have, der passes af en slags anlægsgartnere. Biodiversitet er et kompakt mål på noget andet: evolution. Evolution er naturens egen udvikling. Af en ukendt slags)

Emne(r)

Skov

 

Titel

Andet - natur i byer - natur i landbrugsområdet

Beskrivelse

Det er en fornøjelse at konstatere at der nu er fokus på natur- og biodiversitet i vores lille skønne land. Inden det lykkes at finde den økonomi og de øvrige ressourcer der bliver brug for vil jeg tillade mig at stille følgende forslag til videre debat:

Stat, regioner og kommuner må tage ansvar for, at én af de opgaver de har ansvaret for, nemlig renholdelse/affaldsopsamling overalt ved vore veje bliver gennemført. Jeg mener at en stor del af de ressourcer det kræver, kan findes blandt de ledige for hvem det endnu ikke er lykkedes at finde et arbejde.

Må jeg eventuel bede den/de der vurderer mit forslags relevans køre en tur på motorvejen fra Fredericia til Herning og ved selvsyn konstatere at vejkanterne ligner en losseplads.

Emne(r)

Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Andet

 

Titel

Styrkelse af skovlandbrug

Afsenderorganisation

Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup

Beskrivelse

Udgangspunkt: Skovlandbrug har en række jfr. link. Lovgivningen spænder imidlertid ben:
Økonomisk støtte: Modsat de store landbrug modtager permakulturelle landbrug, der har mange afgrøder samlet, ikke EU-støtte
Træplantning i det åbne land: Omkring halvdelen af Danmarks areal er underlagt restriktioner mod skovplantning. Det er forældet lovgivning, der ikke sætter samfundets største udfordring øverst.
Planloven:Planlove står i vejen for etablering af nye små permakulturlandbrug i landzonen. Omvendt er det inden for lovgivningen muligt at sammenlægge flere små landbrug og følge udviklingen mod større brug.
Uddannelse: Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmuligheder, hvis man vil opstarte et permakulturlandbrug.

Bilag

  1. skovlandbrug_og_barriererne.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Klimaforandringer, Skov

 

Titel

Se nedenfor i "boksen"

Afsenderorganisation

privatperson

Beskrivelse


- regler om udbud af plantebaseret kost i offentlige institutioner og reduktion af drivhusgas-udledende kød (især okse/kalvekød)
- træplantning på offentlige arealer og udlægning af arealer til skov
- offentlige arealer udlægges til vild natur/vild naturpleje - 'rewilding', som giver plads til bier, fugle og insekter.
- offentlig transport skal være eldrevet
- afgifter på benzin- og dieselbiler
- flyafgifter
- nybyggeri skal have plads til grønt på tagene, som opsuger CO2 og køler bygningerne ned.

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

dåsepant på tyske dåser og pant kr. 5 på alle dåser

Beskrivelse

Det er ubegribeligt når både Tyskland og Danmark er med i EU, at man så ikke i forureningens navn kan få lukket dette kæmpe forureningsproblem. Så kan det også være at det blev mindre attraktivt at køre til Tyskland og handle. Det er i forvejen ingen gevinst, hvis an også beregner tidsforbrug, bensin og forurening.

Pant kr. 5 på alle dåser også dåser købet i Danmark.

Vi skal have forurening af dåser bragt ned.

Mod dette kæmpede Svend Auken forgæves, desværre.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Hvad kan den enkelte gøre for at bidrage til et bedre miljø!

Afsenderorganisation

Medlem af Socialdemokraterne i Kjellerup

Beskrivelse

Nu hvor der er vedtaget en klimalov, har det ikke været mangel på store smil og store ord. Dog er jeg ikke blevet klog på hvordan lille jeg Asbjørn Frederiksen kan bidrage til et bedre miljø.

Jeg kan bare se, at forureningen stiger. Folk køber større og større biler, man forbruger mere og mere, og Danmark er et af de lande der forbruger og sviner allermest.

Det er min overbevisning, at et mindre borbrug og bedre miljø begynder ved det enkelte menneske, og dermed også hos lille mig. Derfor er mit ønske fortæl hvad jeg, og dermed hver dansker kan bidrage med til at redde vores fælles klode og hjem. Gør det forståeligt, gør det ærligt og gør det snart, for det haster.

Asbjørn Frederiksen

Emne(r)

Andet

 

Titel

Frilæg en(rørlagt) bæk og gendan(rørlagte) vandløb

Beskrivelse

Lav en kampagne, der opfordrer til gendannelse af Danmarks rørlagte vandløb - på alle private og offentlige arealer - økonomiske incitamenter nødvendige

Emne(r)

Arealanvendelse, Vandmiljø

 

Titel

Hastighed og co2 udledning

Afsenderorganisation

Privat konsulent

Beskrivelse


Der er en meget billig og effektiv vej til at reducere co2 udslippet fra trafikken, nemlig ved at reducere hastigheden.
Det er svært af finde gode grunde til at køre 130 km/t på motorvejene i så lille et land som Danmark.
Udover en reduktion af co2 udledningen vil man spare brændstof, reducere trafikstøjen og mindske farlige ulykker.


Bilag

  1. udledning.pdf 

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Fjern vildsvinehegnet

Beskrivelse

Fjern vildsvinehegnet ved den tyske grænse. Det beskytter ikke mod afrikansk svinepest, da den kan smitte gennem luften og forurenet kød. Et tilfælde i Belgien viste sig at komme fra en inficeret madpakke, der var smidt i en skraldespand. Hegnet er til stor gene for dyr på begge sider af grænsen. Rådyr og kronhjorte sidder fast i hegnet, når de springer over det. Flere rådyr og hjorte er omkommet på denne måde.

Emne(r)

Arter

 

Titel

Vildthegn i den almene sektor

Beskrivelse

Som tidligere formand i en almen afdeling var jeg med til at oprette et såkaldt vildthegn bestående af planter og buske som fugle kan find føde i, fordi insekter også flytter ind. Vi fik småfugle der ynglede, om vinteren og noget pænt og spændende grønt at kigge på. Arealet var ikke bare en ubrugelig trekant op mod naboen, som var et kedeligt gråt hus på Kgl Grønlands handelsplads. Men blev levende og flotte farver.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter

 

Titel

Hvad udad kræves , skal indad hentes

Beskrivelse

Efter 1864 og det nederlag og tab af land der deraf fulgte indledes der en inddragelse af store vådområder i Danmark. Lammefjorden og Kolind sund fra 1874 er gode eksempler herpå. Kolind sund var på intet mindre end 25 km2, en kæmpe indlands sø med et varieret dyreliv og fiskeri.
At geninddrage og tilbageføre sundet og sige tak for lån til naturen er ikke bare en god ide for fugleliv, dyreliv og biodiversiteten, det kan også skabe en enormt positivt co2 reducering.

Bilag

  1. kolindsund.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Hav, International naturpolitik, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Begræns kørsel ved udleveringer

Beskrivelse

Saml postkasser på centrale pladser, så posteuter minimeres og afskaf daglig kørsel af trykte medier.

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Statslige køb af privat skov

Beskrivelse

Henlægning af af skov, der tages ud af drift

Emne(r)

Skov

 

Titel

Reklame

Afsenderorganisation

Skøtts Kaffebar

Beskrivelse

I dag er det svært at blive fri for trykte reklamer, nem id, klister mærker på postkassen osv.
Gør det nemt !
Hvem har behov for en halv skov i postkassen.

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Andet

 

Titel

Etablering af grønne tage, hvor det er muligt

Beskrivelse

Af hensyn til tilbageholdelse af nedbør så den ikke overbelaster regnvandsledninger og kloakker foreslås øget fokus på etablering af 'grønne tage' med vandtilbageholdende vækstdække og information om, hvad der kræves i forbindelse med etablering.

Emne(r)

Arealanvendelse, Klimaforandringer, Vandmiljø

 

Titel

Uddeling af grønt flag til institutioner, der gør en særlig indsats

Beskrivelse

Uddeling af grønt flag til institutioner, der gør en særlig indsats

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Etablere en landsdækkende ’naturens dag’ hvor alle arealforvaltere og interesseorganisationer naturligt deltager

Beskrivelse

Etablere en landsdækkende ’naturens dag’ hvor alle arealforvaltere og interesseorganisationer naturligt deltager

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

Afholde arrangementer af folkeoplysende karakter på kommunebiblioteker om emnerne, især for haveejere

Beskrivelse

Afholde arrangementer af folkeoplysende karakter på kommunebiblioteker om emnerne, især for haveejere

Emne(r)

Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Etablering af biodiversitetsarealer på skoler for at inddrage eleverne med henblik på at få udviklet en forståelse og sans for vigtigheden af biodiversitetstiltag

Beskrivelse

Etablering af biodiversitetsarealer på skoler for at inddrage eleverne med henblik på at få udviklet en forståelse og sans for vigtigheden af biodiversitetstiltag

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Facilitering af netværk for grønne organisationer med henblik på erfaringsopsamling og - udbredelse

Beskrivelse

Facilitering af netværk for grønne organisationer med henblik på erfaringsopsamling og - udbredelse

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov

Titel

Ændring af lovgivningen således, at udpegede §3-områder ikke tillades ’at vokse ud af’ udpegningsgrundlaget, så de ikke går tabt

Beskrivelse

Ændring af lovgivningen således, at udpegede §3-områder ikke tillades ’at vokse ud af’ udpegningsgrundlaget, så de ikke går tabt

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

På baggrund af statens naturscreeninger fremsendes konkrete forslag til f.eks.kommuner, hvad der kan gøres for at fremme forekomsten af truede arter

Beskrivelse

På baggrund af statens naturscreeninger fremsendes konkrete forslag til f.eks.kommuner, hvad der kan gøres for at fremme forekomsten af truede arter

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Opsætning af redekasser i kommunale og statslige skove og beplantninger

Beskrivelse

Opsætning af redekasser i kommunale og statslige skove og beplantninger

Emne(r)

Arter, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Ved etablering af skovbeplantninger med udenlandske træarter, skal der mindst indblandes 10 % hjemmehørende træer og buske

Beskrivelse

Ved etablering af skovbeplantninger med udenlandske træarter, skal der mindst indblandes 10 % hjemmehørende træer og buske

Emne(r)

Arter, Skov

 

Titel

Der skal afsættes midler til at undersøge, hvilke tiltag der er mest gavnlige for en positiv udvikling i biodiversiteten i forhold til de lokale forudsætninger

Beskrivelse

Der skal afsættes midler til at undersøge, hvilke tiltag der er mest gavnlige for en positiv udvikling i biodiversiteten i forhold til de lokale forudsætninger

Emne(r)

Arter, International naturpolitik, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Det skal gøres lovpligtigt, at der udarbejdes en Natur- og Biodiversitetsplan for alle kommuner og statslige lodsejere

Beskrivelse

Det skal gøres lovpligtigt, at der udarbejdes en Natur- og Biodiversitetsplan for alle kommuner og statslige lodsejere

Emne(r)

Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Skov

Titel

Præmiering af biodiversitets tiltag, hvor der er evidens for tydelig positiv virkning

Beskrivelse

Præmiering af biodiversitets tiltag, hvor der er evidens for tydelig positiv virkning

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Udpegning og tinglysning af urørte naturområder på frivillig basis på private og

Beskrivelse

Udpegning og tinglysning af urørte naturområder på frivillig basis på private og
kommunale arealer

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Forbud mod brug af pesticider i private haver

Beskrivelse

Forbud mod brug af pesticider i private haver

Emne(r)

Natur i byer, Vandmiljø

 

Titel

Områder, der er ”frie” og støder op til eksisterende grønne områder, kan indsluses deri

Beskrivelse

Områder, der er ”frie” og støder op til eksisterende grønne områder, kan indsluses deri
til natur/biodiversitet.

"frie" betyder øvrige ubenyttede arealer

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Områder med forbud mod pesticider rundt om drikkevandsboringer udvides.

Afsenderorganisation

Tårnby Kommune

Beskrivelse

Områder med forbud mod pesticider rundt om drikkevandsboringer udvides.

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

Kommunen skal have en biodiversitets plan/ Skolerne skal være ambassadører for en art fra rødlisten.

Beskrivelse

- Kommunerne skal forpligte sig til at en hvis %-del af kommunens grønne område skal vokse vildt.

- Kommunen skal have en biodiversitets plan og en plan for hvad de vil gøre for flora og fauna der findes i rødlisten i kommunerne.?
- Alle skoler i hver kommune skal have et dyr/plante fra rødlisten de er ambassadører for. De skal Indhente information og sørge for at videredele viden og forbedre levevilkåreren for arten.

Emne(r)

Arter, Natur i byer

 

Titel

Lovkrav ved nybebyggelse:

Beskrivelse

En ide kunne være Lovkrav ved nybebyggelse:
- max %-del af areal må bruges til græsplæne
- max %-del af areal må bruges til terrasse
- Der skal plantes et vist antal forskellige planter
- Opsætning af redekasser ved nybyggeri

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Biodiversitets fradrag

Beskrivelse

Opret et biodiversitetsfradrag (grønt tag, regnsøer, vilde bede, blomsteregn m.m.).
Afskaf håndværkerfradrag og serviceydelser som almindeligt havearbejde, dette bidrager bestemt ikke til mere klimavenligt og mere biodiversitet

Emne(r)

Andet

 

Titel

Fred Fredninger

Beskrivelse

Der er en mening med at naturarealer bliver fredet. Derfor skal de vedblive med at være fredet.
Der findes masser af videoer, artikler, data f.eks. I Amager Fælleds venner FB gruppe

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Fra Pæne Plæner til Frodige Fristeder - igennem incitamenter

Beskrivelse

Alt for mange arealer omkring private domiciler og offentlige plæner og henligger som ensformigt græs.

Der kan arbejdes med at skabe økonomiske incitamenter der giver kommuner og erhverv lyst til at omlægge arealerne til vilde enge. Som alternativ til de økonomiske incitamenter kan på pålægge kommunerne at lave oaser til blomster og insekter i de grønne anlæg.

Inspirationen kan hentes i det private initiativ "Vild Med Vilje". Dette initiativ og kampagne har et kæmpe potentiale for at gøre en reel forskel for arter af planter og bestøvere der mistrives i det åbne land. Men det mangler sit egentlige gennembrud i stor skala.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer

 

Titel

Mindre skovdrift - Mere natur

Beskrivelse

Flere og flere danskere skal have del i sundhedsgevinster, som naturen giver.
Der skal altså endnu flere danskere ud at cykle, vandre, løbe, plukke svampe, hugge brænde, dyrke yoga, meditere mm.
Kanalisering og zonering er relevante værktøjer, men det er nødvendigt at stoppe skovdriften i store dele af vores statsskove og omlægge til urørt skov. Kommuner og stat bør opkøbe nye arealer til skovrejsning. Og man bør se på mulighederne for at understøtte biodiversiteten i det åbne land. Kommunerne bør tænke biodiversitet ind i kommuneplaner og lokalplaner. Der bliver renskovet store områder for at omlægge til juletræsplantager. Plantager som tæller med i vores samlede skovareal, men som reelt nærmest er ørkener.

Emne(r)

Arealanvendelse, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Ægte fredskov og naturrettigheder

Beskrivelse

I dag er det tilladt at fjerne alle træer i en fredskov, når man blot tilplanter arealet igen. Med moderne viden om skovens økologi, biodiversitet, træers vækst og udvikling (f.eks. modertræers betydning) samt tidshorisonter for udvikling af biodiverse biotoper synes lovgivningen på dette område forældet. Med den smule natur, vi har tilbage i verden, burde naturen have egne rettigheder. Vi kunne starte med at gøre vore fredskove til egentlige fredskove, hvor kun plughugst er tilladt. Samtidig bør vi forhindre muligheden for at "flytte" fredskov, hvis den er et sted, der ikke lige passer i vores planlægning. For både natur og mennesker er det vigtigt, at naturen ikke flyttes ud af byen.

Emne(r)

Skov

 

Titel

Biodiversitetspolitik - 9 forslag fra Dansk Botanisk Forening

Afsenderorganisation

Dansk Botanisk Forening (DBF)

Beskrivelse

1. Brandmandens lov som det bærende princip
2. Beskyttelse af alle rødlistet arter som er truet
3. Kortlægning af vigtigste områder for biodiversiteten – lysåben §3-beskyttet natur.
4. Tinglyste bufferzoner langs værdifuld §3 terrestrisk natur - Stop for randeffekt fra dyrkede marker på sårbare naturområder
5. EU støtteordninger målrettes til at understøtte og fremme biodiversitet
6. En ny indsats til sikring af rent og rigeligt grundvand året rundt til grundvandsfødte naturtyper
7. Kortlægning af værdifuld natur i private
8. En generel beskyttelse af skovområder med høj biodiversitet - gammel skov og biostrukturtræer
9. Danmark bør udpege typiske plantearter for habitatnaturtyperne som en del af implementering af habitatdirektivet

Bilag

  1. biodiversitetsforslag_dbf_input.pdf 

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Skov

 

Titel

Gøre vores arbejde til jeres arbejde - for naturbeskyttelse og biodiversitet

Afsenderorganisation

Fugleværnsfonden

Beskrivelse

Fugleværnsfonden forvalter 23 naturreservater i Danmark - til fordel for fugle, naturbeskyttelse og biodiversitet. Vi vil gerne være en del af regeringens satsning på biodiversitet og naturbeskyttelse, hvis regeringen vil bakke op om vores arbejde. Læs mere her: www.fugleværnsfonden.dk. Og lad os tage en snak.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

Titel

Ros til ministeren

Beskrivelse

Stor ros til ministeren for stop af sprøjtning og gødskning i §3 områder, for beskyttelse af flere vandløb, for stop for neonikotinoider, for indgreb mod havbrug, for sprøjtefri zoner, for kvælstofregulering.
Men der er lang vej endnu før den tidligere regerings korstog mod naturen er afhjulpet. Natura 2000 områder blev indskrænket med et areal på størrelse med Langeland. Disse områder må beskyttes igen.
Sprøjte og gødningsfrie zoner omkring vandløb (loven skal forberedes bedre end sidste gang)
Udlæg af mere urørt skov uden først at fælde alle træerne, som den sidste regering foreslog af økonomiske grunde.
Så kære minister - Fortsæt !

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i landbrugslandet, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Ophør af grundbetalingstilskud til §3-arealer. GB tillader brakpudsning, der er ulovlig tilstandsændring. Øget tilskud til pleje med græsning og høslæt.

Afsenderorganisation

Dansk Botanisk Forening (DBF)

Beskrivelse

DBF har noteret, at PM af 13. nov. 2019 fra FVM siger, at flere naturområder skal have mulighed for at få støtte. DBF foreslår, at dette beløb kan give mere biodiversitet ved at udbetale et større beløb for naturpleje til §3-natur, som plejes med naturplejetilskud (græsning/høslæt). Problemet er, at mange naturområder i dag ikke græsses, men får GB til brakpudsning. Det er en tilstandsændring af §3-områder, der er tilpasset græsning, og er ulovlig. Brakpudsning kan ikke erstatte høslæt. Det er uheldigt, at FVM bidrager til ulovlig forvaltning. DBF foreslår, at regler ændres, så der ikke kan søges GB til §3-arealer, men at tilskuddet for græsning og høslæt hæves til f.eks. det beløb, der kan opnås med GB + plejetilskud.

Bilag

  1. h__ringssvar_om_grundbetaling.pdf 

Emne(r)

Lysåben natur

 

Titel

Bæredygtig naturturisme

Beskrivelse

Jeg foreslår at naturturisme kommer på dagsordenen, men at denne bliver reguleret på en bæredygtig måde, så vi undgår at ødelægge naturen gennem dårlige turisme praksisser.
Se det vedhæftede dokument.

Bilag

  1. naturturisme_-_forslag_til_milj__-_og_f__devareministeriet.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

10 meter randzoner langs søer og vandløb

Beskrivelse

Randzonen er et stærkt virkemiddel og medvirkende til at begrænse udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider fra marker til vandløb, søer og fjorde. Flere undersøgelser fra bl.a. udlandet viser at randzoner virker effektivt som en bufferzone i forhold til at reducere fosfor transporten fra marker, hvor der sker jorderosion og overfladisk afstrømning. 10 m randzoner virker effektivt og kan holde op mod 80% af det tilførte fosfor fra erosionsriller på de tilstødende marker tilbage. Med en 10 meter randzone vil landbrugspåvirkningen aftage væsentligt og de naturmæssige forhold, som f.eks. biodiversiteten, vil blive forbedret væsentligt og blive et aktiv for både natur, miljø og klima.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Fredjordsordning

Beskrivelse

Presset på biodiversitet skyldes ikke mindst inddragelse af arealer til udvidelse af byer, anlæg af infrastruktur og lign. Skal vi bevare grønne områder kunne man indføre en ”fredjordsordning”: Når et ikke tidligere befæstet areal befæstes, f.eks. med asfalt, beton, sten eller andet, skal et tilsvarende areal frigives andetsteds. På den måde tager man ikke uden at give tilbage. Det må allerede nu forventes, at miljøministeren reagerer voldsomt på planer vedrørende bro til Als og udbygning af vejnet på Sydfyn.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Årsagen til miljøproblemer

Beskrivelse

Vi oplever et pres på vores globale miljø. Der sættes mange projekter i værk for at afbøde presset, men ikke mange ser på den egentlige årsag til klimaproblemer, kampen om ressourcer, byernes udbredelse mv. Når vi oplever problemer skyldes det en overbefolkning af kloden. Det kan være kontroversielt, at nævne (selvom enkelte forskere har gjort det), men begrænsning af befolkninger bør være en del af løsningen ellers løses ingen problemer. I Dk kan vi gå foran med en henstilling til f. eks. maksimalt 2 børn pr. kvinde (eller mindre), men vigtigst må være at tage problemet op på internationalt niveau f. eks. i FN. Det kan ses som en indgriben i den personlige frihed, men strengt taget ikke mere end udskrivelse af skatter.

Emne(r)

International naturpolitik

 

Titel

Reetabler Gudenåen

Afsenderorganisation

Foreningen til nedlæggelse af Tange sø

Beskrivelse

I 1921 åbnede Gudenåcentralen amba det såkaldte Tangeværk beliggende ved byerne Ans og Tange i Midtjylland. Ved dannelsen etableredes samtidig Tange sø. Konsekvenserne af etableringen af værket og søen har siden været meget store og negative for hele Gudenåens økosystem. Den tidligere så berømte Gudenålaks blev ved denne lejlighed udryddet. Tangeværket og Tange sø har medført betydelige miljøproblemer i hele økosystemet. De to elementer har betydet, at naturen og biodiversiteten har lidt, og Tange sø har medført. at det unikke landskab, der ligger på bunden af søen ikke mere er tilgængeligt for den naturinteresserede del af befolkningen.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Luftforurening, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Afgift på fossilt brændstof til transport

Beskrivelse

Begynd med en miljøafgift på fossilt brændstof til landtransport, f.eks. 1 øre pr. liter benzin/diesel i 2021, + 2 øre i 2022, + 3 øre i 2024 osv.
Hvis muligt, så fritag de tankstationer der er beliggende i Udkantsdanmark.

Provenuet kunne indgå i miljøfonden.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Kvalitet i naturen

Afsenderorganisation

Privat

Beskrivelse

Tabet af biodiversitet er fakta. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen.
Drop dette tiltags populistiske tilgang.
Indhent i stedet forslag fra reel forskning. Ikke brugere af områderne, ikke interessenter, parkinventarsælgere, landbrugslobbyister, rovfugleholdere, papegøjeentusiaster eller brugshundeforeninger.
Sæt naturen først. Tænk ikke klima, miljø, dyrevelfærd, borde-bænkesæt. Sæt naturen først.
Drop landbrugsdrift og skovdrift på statens arealer. Hyr Jens Svenning, Rasmus Ejrnæs eller en anden af de fremmeste biodiversitetsforskere. De ved, hvordan vi får meget mere, meget bedre, og meget billigere natur.
Se Knepp Castle. Se Molslab. Det er ikke svært. Skalér op jf. Rune Engelbrechts gratis forslag. Det er ikke dyrt.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

Titel

Hvordan når vi 75000 ha uberørt skov

Afsenderorganisation

Over Randlev Vandværk

Beskrivelse

Udover at inddrage statsskovene vil det være naturligt at inddrage kirkens jorde. Det vil kunne give rigeligt uberørt skov. En del af arealerne til uberørt skov vil også kunne placeres over drikkevandsreservoirer.

Emne(r)

Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

Titel

biodiversitet i haver

Beskrivelse

En indsats henvendt til haveejere vil kunne engagere landets borgere i interessen for biodiversitet og skabe 'småbiotoper' landet over i kolonihaver, sommerhusgrunde, villahaver og fællesarealer. Der er brug for at vise, at haver ikke altid behøver være velfriseret. Forslaget går ud på at udarbejde vejledninger, som eksempelvis vedhæftede, som kan udbredes gennem naturvejledere, havebrugskonsulenter, vildtforvaltningskonsulenter, grundejerorganisationer, naturorganisationer, havecentre, anlægsgartnere mv. Over for kommuner kan der samtidig udarbejdes retningslinjer for, hvordan lokalplanlægning kan sikre gode forudsætninger for etablering og opretholdelse af rig biodiversitet i forskellige havekvarterer.

Bilag

  1. vejledning_i_naturpleje_af_sommerhusgrunde_p___r__sn__s._2019.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer

 

Titel

Bevar de levende hegn

Beskrivelse

Jeg foreslår , at de levende hegn forbydes nedlagt ved sammenlægning af jord fra oprindelige gårde/parceller.

Yderligere foreslår jeg, at de allerede nedlagte læbælter/hegn påbydes at blive reetableret.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Sikring af hegn i det åbne land

Beskrivelse

Hver dag forsvinder der levende hegn i det åbne land. Dette er en af årsagerne til tilbagegangen af biodiversiteten på landet. Lav regelsæt omkring dette med udgangspunkt i bevarelse. Schleswig-Holstein har lov omkring levende hegn.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Insekter og bier

Beskrivelse

Kunne man ikke pålægge alle kommuner og vejdirektoratet at beplante alle vejrrabatter med blomster og ukrudt?

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i byer

 

Titel

Bedre mulighed for hektarstøtte/tilsagn ved helårsgræsning uden tilskudsfordring

Beskrivelse

Helårsgræsning med store dyr uden tilskudsfordring har vist sig at være meget meget fremmende for biodiversiteten (Mols Bjerge, Knepp Wildlands, Oostvaarderplassen), og det fremmer udviklingen af lysåbne naturarealer.

Desværre gør de nuværende tilskudsordninger, at man ikke kan helårsgræsse og samtidig beholde sit arealtilskud/EU-støtte.

Forslaget er at ændre tilskudsordningen, så man også kan få tilskud til helårsgræsning uden tilskudsfordring. Det kan gøres enkelt ved at sænke kravet til antal dyr på arealet, feks 0,05-0,1 dyreenhed pr hektar.

Ændringen vil være gratis i drift, da der allerede nu ydes tilskud til arealerne til aktuelle driftspraksis. Eneste udgift er udformning af loven/forordningen.

Bilag

  1. hel__rsgr__sning.docx 

Emne(r)

Lysåben natur, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Naturgenoprettelse af Store Vildmose (Damfenner, Ørnefenner, Grishøjgård Krat, Ryssengrav, Grevens Ris, samt tilstødende Stavad Enge)

Beskrivelse

Store Vildmose er udpeget som internationalt Naturbeskyttelsesområde (Ramsarområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde). Det betyder, at naturtilstanden i nævnte områder ikke må forringes. Hertil kommer, at engarealerne i kanten af Store Vildmose og langs Ryå er på top 10-listen over naturbeskyttelse af engområder i Danmark

Bilag

  1. n12_store_vildmose.pdf 

Emne(r)

International naturpolitik, Klimaforandringer

 

Titel

Stop med at drive landbrug på offentlige arealer

Beskrivelse

Staten/kommuner driver økologisk/konventionelt landbrug/skovbrug. det burde udelukkende finde sted på fx. friluftsmuseer. Der er ikke behov for mere landbrug i Danmark, men mindre.
Jeg syntes man skal lade de private styre dette vigtige erhverv også kan det offentlige tage sig mere af biodiversiteten som også er vigtigt, men ikke rentabelt.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Manuelt vandløbspleje. Maskinel pleje ødelægger unik natur til ulempe for livet i vandløbet samt de insekter og fisk der fourragere i dem.

Beskrivelse

Maskinel vandløbspleje tager ikke hensyn til de gode planter samt livet i og omkring vandløbene. Derfor bør der ikke spares på naturplejen - den bør udføres af dygtige åmænd, der har været i faget i mange år og som tager hensyn til livet i og omkring vandløbet. Jeg har har set denne you tube video der på glimrende vis fortæller om hvorfor det er så vigtigt at pleje vore vandløb nænsomt/skånsomt.

Link til video hermed: https://naturfilm.info/vandloebsvedligeholdelse-og-oversvoemmelser/?fbclid=IwAR3Ytx0xMmGQPJSj3hj4iMvkoASVSCeyLhF9fnfjR7jolZeyXZ1QfcWbrYY

Video

https://naturfilm.info/vandloebsvedligeholdelse-og-oversvoemmelser/?fbclid=IwAR3Ytx0xMmGQPJSj3hj4iMvkoASVSCeyLhF9fnfjR7jolZeyXZ1QfcWbrYY

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

krav om naturarealer på landbrugsjord

Afsenderorganisation

landmand

Beskrivelse

I dag straffes landmænd for at udlægge eller opretholde natur i landskabet, idet man ikke modtager hektartilskud for småbiotoper og andre naturarealer. Tværtimod burde landmænd blive tilskyndet til at opretholde og skabe småbiotoper i landskabet. Dette kan gøres ved at give samme tilskud til natur som til produktionsarealer på arealer, som er defineret som landbrugsarealer. Faktisk burde der være krav om, at alle landbrug har et minimum af naturarealer, f.eks. et krav om en naturandel på 1-15%, således at landmanden har en tilskyndelse til at lade ukurante marker og marginale jorde overgå til natur, og som i dag ikke er driftsøkonomisk rentable at dyrke, men som kun dyrkes for ikke at blive trukket i hektarstøtten.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Grundvandsbeskyttelse

Beskrivelse

Mange pesticider er biologisk aktive overfor vandlevende organismer i koncentrationer, som er lavere end grænseværdierne for drikkevand. Derfor er det forkert at fokusere ensidigt på drikkevandsbeskyttelse og glemme den generelle grundvandsbeskyttelse, for mennesker er ikke særlig følsomme overfor pesticidrester sammenlignet med aljer og insekter, og grundvandet siver i modsætning til drikkevandet urenset ud i åer, søer og kystnære farvande. Det samme gælder nitratforureningen af vort grundvand.
De målrettede reguleringer, som i disse år indføres for at beskytte oplandet til drikkevandsboringer bør derfor omfatte hele grundvandsdannelsen for at sikre vandmiljøet imod pesticidrester og nitrat.

Emne(r)

Vandmiljø

 

Titel

Hektarstøtte

Afsenderorganisation

landmand

Beskrivelse

Store landbrug får mere i landbrugsstøtte end mindre landbrug, fordi hovedparten af støtten uddeles som et fast beløb per hektar. Al forskning på området viser, at store driftsenheder er mindre rentable end mindre landbrug, og kun er driftsøkonomisk rentable fordi de får mere i støtte.
Store driftsenheder fordrer store tunge maskiner, som kræver store marker. Hektarstøtten resulterer derfor i sammenlægning af marker og nedlæggelse af læhegn og andre småbiotoper.
Hektarstøtte er en EU-ordning, men Danmark kunne vælge at anvende en betydelig andel af midlerne til nationale miljøfremmende tiltag, og på den måde løse nogle problemer og finansiere det ved at fjerne årsagen til andre problemer.

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Omlæg statslige jorde

Beskrivelse

se vedlagt

Bilag

  1. oml__g_statsejede_jorde_og_opk__b_de_lavtliggende_jorde-2.docx 

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

P4G samarbejdet.

Beskrivelse

Mere fokus på biodiversitet og habitatsbeskyttelse i p4g samarbejdet. De lande vi er sammen med er jo kæmpe store land der råder over enorme natur ressourcer, med mange sjældne arter. Det er også lande der potientielt kan binde en masse co2. Det ville være godt at de ikke begår de samme fejltagelser som Indonesien og Brasilien ved at rydde alt for meget natur til landbrug, men også ting som bæredygtigt fiskeri bør der være fokus på.

Emne(r)

International naturpolitik

 

Titel

Urbant miljø

Afsenderorganisation

Medlem af Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening

Beskrivelse

Bevar Amager Fælled! Modsat ALLE andre storbyer i Europa mister København - støttet af Folketinget - grønne arealer. Metro skal betales af Staten og ikke af byens borgere med højere billetpriser, færre stationer, færre buslinier og mere plads til bilerne på større veje over natur, der ikke er solgt vil byggeri for at afvikle Metrogæld. Vi ønsker sammenhængende naturarealer i hovedstaden, á lá systemet med cykelstier, der sikrer, at biodiversiteten bevares og udvikles på egne betingelse. Siden 1995 er antallet af biler i København steget med 30% hvert tiende år på grund af manglende porioritering af offentlig transport, der opererer på privatbilismens betingelser. Grøn politik, også til hovedstaden! DET HASTER!

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Miljøpunkter og miljøambassadører

Beskrivelse

In every activity center of different areas there must be place for environment related activities.Awareness about the importance of saving nature for future generations is the key to reach the goal.Without the involvement of locals(insiders)who know problems of the area, taking any step is useless.
Activities can be mushroom collection,growing your own vegetables,exchange of potte plants,cycling in nature,awareness workshops(harmful effects of plastic wastes),ways of saving energy,sorting of waste materials.....

Emne(r)

Andet

 

Titel

Naturlige vandløb i ådalene

Beskrivelse

Naturlige vandløb i ådalene
På min hjemegn syd for Silkeborg har vi mange smukke og dybe ådale, hvor bække eller åer på lange strækninger enten er rørlagte eller løber som kanaler trukket efter en lineal. Kun ganske få steder finder man strækninger, hvor vandløbene slynger sig frit og danner naturlig meandrering.
Både med og uden succes for bestræbelserne for at frigøre lavlandsjorde for dyrkning, bør der gøres en forstærket indsats for naturlige vandløb til gavn for plante- og dyreliv.
Naturligt slyngede vandløb vil også kunne bidrage til mere afdæmpet vandafledning – og dermed bedre klimasikring af landskabet.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Naturfredningsforeningens artikel om beplantning af fællesarealer

Afsenderorganisation

Sommerhusejer

Beskrivelse

I mange grundejerforeningers vedtægter og deklarationer er det beskrevet, at på de fællesarealer, som bestyrelserne forvalter, skal der ske bekæmpelse af "frøspredende ukrudt". Disse bestemmelser strider imod al sund fornuft. Forskellige grundejerforeninger ofrer store beløb på gartnerregninger, for at græsklippe arealer, der blot ligger hen. Disse arealer kunne med fordel tilplantes med diverse "grøftekantsbeplantning". Men sådanne tiltag kan bestyrelserne ikke imødekomme. Det står i deklarationerne. Kan man kollektivt erklære sådanne deklarationer ulovligt tinglyst. Der er vel ingen der ved, hvad frøspredende ukrudt er. Det er sådanne urter som "Michelin-kokke" kalder krydderier.

Bilag

  1. naturfredn_.doc 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i byer

 

Titel

Forslag og kommentarer til miljøminister Lea Wermelin om natur og biodiversitet. 6.11.2019

Beskrivelse

De største og alvorligste problemer opstår i mine øjne på grund af det konventionelle landbrugs dyrkningsmetoder og brug af sprøjtegifte samt ikke mindst den omfattende svineproduktion i Danmark. Store dele af vores natur og biodiversitet er væk i mange områder. Det kan ikke blive ved. Der er ingen vej udenom: Der skal tages fat på lovgivning om landbrug. Jeg foreslår regeringen at skærpe kravene for, hvordan man må drive landbrug. Det skal ske gennem skærpelser af lovgivning for husdyrbrug og regler for anvendelse af gift og gødning. Det skal ikke længere være muligt at have over 30 millioner svin plus overproduktion i et lille land som Danmark. Det kan vores land ikke holde til. Se mit bilag, som er den egentlige tekst med forslag.

Bilag

  1. forslag_til_milj__ministeren_om_natur_og_biodiversitet_nov_2019.docx 

Emne(r)

Bæredygtig produktion, Hav, International naturpolitik, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, VandmiljøTilba

Titel

Politisk troværdighed

Beskrivelse

Start med at gennemføre det, som vi har fået lovning på ved flere lejligheder. Nemlig mindst 75.000 hektar skov uden kommerciel skovdrift...også kaldet urørt skov. Herefter indstil al skov og landbrugsdrift på alle statens arealer, som vi vel et eller andet sted alle ejer. Og så drop det der underliggende fup med, at det først er om 10 til 50 år at det virkelig er urørt skov...efter at skovfolkene lige har fået fældet alle de gamle træer. Fjern alle får fra statens arealer og indstil al honningproduktion. Det er ikke muligt troværdigt, at stå som politisk fortaler for bedre biodiversitet og så lade disse forhold fortsætte. Tro mig...der vil blive holdt nøje øje med dette i de kommende par år.

Emne(r)

Arealanvendelse, Skov

 

Titel

Minimumskrav til Grøftekanter og levende hegn

Beskrivelse

Forslaget går ud på at forbedre kvaliteten af allerede eksisterende "natur" ved at stille minimumskrav til kvaliteten af beplantning langs vejkanter (vejgrøfter) og levende hegn i agerlandet.
Både vejgrøfter og levende hegn har i forvejen en funktion som korridorer for flora og fauna - den funktion kunne forbedres ved at øge kvaliteten af disse - f. eks ved at sikre en minimumsbredde på 2 meter grøftekant + regler for vedligehold/slåning af dem og minimumskrav til markhegn f.eks minimum 5 rækkers hegn og minimums afstande mellem hegn

Emne(r)

Natur i landbrugslandet

 

Titel

Mere biodiversitet

Afsenderorganisation

Københavns Universitet

Beskrivelse

Forslag, der berører forvaltning, sammenhæng, fri dynamik og adgang til naturen.

Bilag

  1. dokument__3_.docx 

Emne(r)

Arter, International naturpolitik, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov

 

Titel

Bevar Amager Fælled

Beskrivelse

Fred de arealer der blev affredet til fordel for at bygge beton bygninger. Natur/dyr ville forsvinde. Vi har brug for den vilde natur, det ikke ok at man istedet vil bygge noget bæredygtigt og man vil bygge en anden unaturlig park Danhostel som ligger derude og som også er i fare og er et tab at miste i byen, de bidrager til naturen og til et segment for skoleophold, så de kan opleve bæredygtighed, uddannelse, kultur og natur til en overkommelig pris, det kan ingen andre steder.
Vi vil miste så meget af naturen vores åndehul

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Muliggør frasalg af bygningsløs landbrugspligtig jord til ikke landmænd , med formål at lave et naturprojekt

Beskrivelse

en alm. borger kan ikke købe bygningsløs landbrugspligtig jordlod , det bør laves om , så bonde der vil sælge og køber der vil investere i et naturprocekt kan handle (og det er frivilligt), det koster ikke samfundet penge , men gavner miljø og natur til gavn for alle , der burde faktisk laves en kampagne så interesserede kunne finde hinanden

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Behandling af mellemnatur

Afsenderorganisation

Danmarks Naturfredningsforening Horsens

Beskrivelse

Forslaget omhandler pleje og behandling af "mellemnatur" (grøftekanter, markskel, vejgrøfter m.v.) til gavn for biodiversiteten.

Forslaget bør ikke medføre væsentlige omkostninger, da det alene kræver, at vejmyndigheder og landmænd ændrer tidspunkter for slåning/buskrydning af de omhandlede arealer.

Bilag

  1. dn_-_mellemnatur.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Grøftekanter

Beskrivelse

Undlade at slå grøftekanter og bevar vilde planter
Evt indføre en "naturens dag i skolerne hvor eleverne arbejder med natur og miljø. Evt lade dem skrive en rapport om deres arbejde.
Indføre skolehaver igen

Emne(r)

Arter

 

Titel

Forsuring af halvdelen af gyllen i Danmark

Afsenderorganisation

Biocover A/S

Beskrivelse

I samfundsmæssigt perspektiv vil forsuring af halvdelen af den danske gylleproduktion betyde at vi når tæt på det politisk besluttede mål for at reducere ammoniakemissionerne i 2020 til 64 Kt.
Det betyder, at sundhedssektoren spares for 429 mio. kr. årligt og vandmiljøet spares årligt for mellem 4.589 og 6.883 tons luftbåren deponering af kvælstof, hvilket er i niveau med målet for reduktion af kvælstofudledninger til vandmiljøet inden 2021.
Der sker desuden en reduktion af drivhusgasemissioner på 23,598 tons CO2e, svarende til 2,6% af vores mål for reduktion af drivhusgasser fra 2015 til 2030. Ny forskning ved Aarhus Universitet viser at gylleforsuring også har en positiv effekt på luftforurening med svovl.
FL19 (24.11.79.)

Økonomibilag (skøn for omkostning og finansiering)

  1. lf_-_finanslov_2019.pdf 

Bilag

  1. scenarie_for_forsuring_af_halvdelen_af_gyllen_i_danmark.pdf 

Video

https://www.youtube.com/watch?v=oI4u9LBB7v0

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion, Hav, International naturpolitik, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Udvidelse af skovarealet

Beskrivelse

Som ejer af en mindre skov 100% økologiske vil jeg foreslå, at der etableres skov på nedlagte husmanssteder skovareal arealet må højst være på 5 hektar. Skoven plantes som blandet løvskov med blomstrede træer som kirsebær og æble. Der skal ligeledes være vandhuller og lysninger i skoven. Biodiversiteten vil være et eldorado for insekter/gnavere / fugle og råvildt da skovene etableres i tilknytning til det Åbne Land.

Ejeren af skoven dispenseres med undtagelse fra ejendomsskat for arealet.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Bevar HELE Amager Fælled

Beskrivelse

Jeg foreslår at hele Amager Fælled (for) bliver fredet, dvs at der ikke bliver bygget nye boliger og andet, ingen asfalterede cykelstier mm. Vi har brug AF som et byens åndehul. Dyrene og planterne på AF har brug for hele arealet - og vi har brug for alle dyre - og plantearterne.
Istedet for at plante nyt så lad os dog bevare et område der er unikt og som allerede er til gavn og glæde.
Og lad os få nogle politikere og socialdemokrater der tør handle på deres grønne ord og visioner. Nogle politikere der tør lytte til Københavnerne og almindelig sund fornuft.

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

begrænset sprøjtning i landbruget

Beskrivelse

begrænsning sprøjtning hos landbruget

betyder at fugle, dyr, insekter, fauna kan få lidt mere luft til livet, landbruget vil selvfølgelig klage højlydt men biodiversiteten vil få en lille chance mere nej landbruget skal ikke have en eneste krone i erstatning de får stadig ha. støtte så det

MVH. Søren

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Natur i landbrugslandet

 

Titel

Stop byggeriet på Amager fælled

Beskrivelse

Tag den rette beslutning og aflys byggeriet på Amager fælled og hjælp de truede dyrearter med et sted at overleve.
Stop den hykleriske facon, der udadtil vil gøre alt for miljø og natur, men i praksis ødelægger den smule natur og dyreliv der er tilbage.

Emne(r)

Arter, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

En fritløbende Gudenå

Beskrivelse

Mere nedbør og højere vandstand som følge af klimaforandringerne, samt en øget grødevækst som et resultat af næringsstoffer fra bl.a. landbruget, giver forhøjet vandstand i Gudenåen.

En vigtig del af løsningen må være fjerne opstemningen ved Tange, hvor Gudenåen har et fald på 10 meter.

En fritløbende Gudenå er en forudsætning for opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Den hurtigt strømmende Gudenå vil også give naturen og biodiversiteten et løft!

Emne(r)

Arealanvendelse, Naturoplevelser og friluftsliv, Vandmiljø

 

Titel

Se mail af 5 november til Kresten Petersen

Afsenderorganisation

pensionist

Beskrivelse

Se mail til Kresten Petersen,

Emne(r)

Andet

 

Titel

Bynatur

Beskrivelse

Kære Lea.
Jeg er bosat i Århus og er bekymret for byens grønne fremtid. Lige nu er der en voldsom debat om bynære grønne områder og især det grønne område omkring Århus Stadion og Væddeløbsbanen er truet af planer om storstilet boligbyggeri, som vil ødelægge stedets vilde natur med træer og stor biodiversitet. I en kommende naturplan, er det vigtigt at sikre størst mulig vild natur helt ind i byens kerner både for naturens skyld og for den almene menneskelige trivsel. Alternativet er menneskefjendske fortættede bymiljøer uden øje for natur og levesteder for de vilde planter og dyr.

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Plant et træ

Beskrivelse

Der er millioner af uudnyttede offentlige kvadratmeter, hvor der kan plantes træer. Eksempelvis langs med motorveje, jernbaner og offentlige institutioner. Lad os gøre det til en folkebevægelse at få dem plantet til med træer og buske. Staten og kommunerne udpeger områderne og sørger, eventuelt i samarbejde med private planteskoler, for billige træer og buske til udplantning. Simple og nøjsomme vækster som fyr, birk og pil vil kunne gøre det. En uge hvert efterår, f.eks. i uge 42, inviteres vi alle til at komme med et eller flere træer og en spade til de udpegede områder og, under kyndig vejledning fra Naturstyrelsens og kommunernes gartnere, at plante vores træer. Projektet kræver ikke flere års udvalgsarbejde. Bare kom i gang.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Vild natur i landbrugslandet

Beskrivelse

I kommende bindende natur- og biodiversitetslov er det vigtigt ikke at glemme at sikre små randområder, små vandområder og markskel i det dyrkede land, som igennem de seneste mange i stor udstrækning er blevet opdyrket. Økonomisk koster det ikke meget, da disse områder i forvejen ikke er særlig produktive i en landbrugskontekst. Gevinsten for naturen vil være relativ stor og umiddelbart bidrage til større biodiversitet.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Andet

 

Titel

Grønne naturområder udvides

Afsenderorganisation

Tidl. medlem af Odense Byård (S)

Beskrivelse

Folketinget afsætter et beløb f.eks. 100 mio. kr. som kommunerne kan søge, så f.eks. Kerteminde Kommune kan opkøbe jord ved fjorden (evt. et enkelt hus, der ligger i vejen), når man ankommer til Kerteminde fra Odense, så ligger der lange smalle strimler af landbrugsjord helt ned til stranden, de kunne omdannes til natur op til hovedvejen. Kig generelt på landbrugsjord der går for tæt på vandløb, fjorde m.m.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

SKOVGÅRDEN. Forsøgsdrift med permakultur.

Beskrivelse

SKOVGÅRDEN. Omlægning af ministeriel 'ejendom' eller 'areal' til - 'forsøgsgård' med teknikker til permakultur, skovhave, gravefri dyrkning, integration af dyr og insekter, flerårige grøntsager m.m. (Permakultur: den kendte natur-kultur i balance tænkning.)
For at få erfaring til omlægning af offentlige arealer - parker, haver, kirkegårde, bynatur, arealer på landet, landbrug.
Inspiration til borgernes havedrift. Og til landbrugets omlægning.
SKOVGÅRDEN: næsten gratis - besparelser og tiltag udlignes. Samarbejde med uddannelser og organisationer.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Andet

 

Titel

At tung trafik bliver omdirigeret uden om boliger

Afsenderorganisation

privat

Beskrivelse

Bor i dejligt kvarter,dog tæt på ring 4 der er udvidet samt daglig på mindre vej på Gammelmosevej tung trafik i flere timer,flere og flere biler gør det samme,kan trafikken dog ikke fordeles bedre?det burde politikere se på og gøre noget ved,letbanen påbegyndes næste år her i Gladsaxe,men endnu mere støj og uro,der er så mange biler at vi er ved at blive kvalt af luftforurening Hjælp

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Ingen luftforurening

Beskrivelse

Jeg foreslår kraftige Filtre på alle fabriksskorstene for at beskytte ozonlaget og dermed mindske drivhuseffekten.
Allerhelst skulle der indføres sol-, vand- og vindenergi som erstatning for kulkraftværker.

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Solceller på Storebæltsbroen

Afsenderorganisation

Slagelse Kommune, Miljøafdelingen

Beskrivelse

Jeg er en helt "almindelig" miljømedarbejder i Slagelse Kommune. På seneste centermøde blev problematikken med at finde egnede arealer til placering af solceller nævnt - herunder inddragelse af landbrugsarelaer og naturområder. Det var her jeg fik en idé som "nogen" måske kunne gå videre med. Er det overvejet at beklæde Storebæltsbroen med solceller - ikke nødvendigvis pylonerne, men rækværkerne? Der er jo kilometervis rækværker. Herfra var der heller ikke langt til at tænke solceller på vindmøller.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Danmarks Naturkanon

Beskrivelse

Kære Miljøminister

Der er netop blevet udpeget en Danmarks Naturkanon, efter en lang proces med folkelig inddragelse og vurdering af en fagjury. Jeg ser gerne, at Danmarks Naturkanon kommer til at indgå i arbejdet og bliver styrket yderligere - gerne også med en juridisk status. Det vil give kontinuitet og seriøsitet til indsatsen, samt en bredere folkelig og politisk støtte, inkl. - må man gå ud fra - fra den tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen, som udpegede Naturkanon.

Venlilg hilsen
Anders Jensen

Video

https://www.facebook.com/venstre.dk/videos/vb.21465928829/305601653621626/?type=2&theater

Emne(r)

Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

NaturAlarmen

Beskrivelse

NaturAlarmen, en neutral (web-)side - ministerielt regi, hvor du og jeg - i blanketformat - (navn og adresse skjult, men kendt) kan rapportere hændelser og tiltag der bekymrer os - her og nu - når vi oplever alt lige fra begrænsninger i den offentlige tilgang til kyststrækninger til - træfældning - klitrydning - dyrkning, sprøjtning og gylleudbringning tæt på beskyttelseszoner.
Opstart og drift af NaturAlarmen er (næsten) gratis med hjælp fra brændende ildsjæle, praktikanter, studenterhjælp og en frivillig (pensionist-)faggruppe der giver feedback på borgernes rapporter.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

 

Titel

Obfuscated Email

Beskrivelse

Kære Lea

Jeg er rystet over at der er planlagt byggeri på Amager Fælled- det skal og MÅ forhindres. Der lever så mange arter fugle, padder, sommerfugle og insekter, nogle af hvilke er sjældne og truede.

Det område som visse trækfugle kommer til er meget vigtigt for deres ynglen og derfor vil jeg af hele mit hjerte bede om at det fredede område som blev affredet af Frank Jensen. omgående fredes igen.

Vi har IKKE brug for flere bygninger ... vi har brug for natur hvis vi ska overleve

Venlig hilsen Tine Lönborg

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Klimaforandringer, Natur i byer, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

græs til alle.

Beskrivelse

Alle kør og kvier skal på græs i sommer halv året.
Det vil gøre at engene ikke vokser til og blomster vil havde bedre mulighed for at overleve.
Det vil ikke koste noget, da det skal være en betingelse for at få EU tilskud. Vi stiller krav for at poste penge i landbruget.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Lysåben natur, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Bevar Amager fælled og anden vild natur

Beskrivelse

Stop udryddelsen af vild natur, som f.eks. amager fælled, hvor der er masser af truede arter.
Det er godt for byen og særlig godt for naturen!

Emne(r)

Arter, Natur i byer

 

Titel

Areal og grundvandsressourser.

Beskrivelse

Naturen skal beskyttes, ingen tvivl om det. Det skal vores grundvand også, heller ingen tvivl om det. Når der tales om skovrejsning og udfasning af landbrugsjord, er det vel værd at rejse skove og de meget store sprøjtefri landbrugsarealer over drikkevandsressourcerne.
To fluer med et smæk.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Forbyd miljøgifte som "Round Up".Nu.

Beskrivelse

Forbyd miljøgifte som "Round Up". Det vil virke - direkte og indirekte - på hele flora - fauna balancen i Danmark.
Skåne grundvandet. Give mere biodiverse oplevelser i land og by.
Giv effektive sanktioner, hvis forbuddet overtrædes.
Det vil motivere brugere, private og offentlige, til at gå nye, grønne, vilde, veje.
Det er gratis.
Det virker opgående, fra første år forbuddet træder i kraft.

Emne(r)

Arter, Bæredygtig produktion, Hav, Klimaforandringer, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø, Andet

Titel

Obfuscated Email

Beskrivelse

Bevar Amager fælled. Vi har brug for vores åndehuller, og et sted hvor vi kan lade op, løbe ture, dufte til træer, få sollys i ansigtet og lade op efter en hård dag. Det at være i naturen reducerer stress og giver livsglæde. Københavns Kommune er ved at ødelægge alt det, der gør København en skøn by. En fredning skal beskytte natur og mennesker mod kommercielle interesser. Ved at ophæve fredning signalerer man, at borgere ikke kan regne med systemet, og at demokrati og menneskelig velfærd er sat ud af spillet. S er gået til valg på mere fri natur ud fra en tanke, at naturen er livsnødvendig. Lad os ikke ødelægge den dejlige vilde natur, vi allerede har. Tak!

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Pant på dåser fra grænsebutikker i Tyskland

Beskrivelse

Regeringen bør omgående sørge for at få indført pant på dåser, der sælges fra grænsebutikker i Tyskland. Størstedelen af de dåser, man finder smidt i naturen er tyske dåser uden pant. Hvorfor er den aftale, som den tidligere regering indgik i 2014/2015 i øvrigt ikke blevet gennemført i praksis ? Samtidig bør man hæve pantet fra 1 kr. til 2 kr. for de mindre dåser og fra 3 kr. til 5 kr. for de større dåser/flasker m.v. for at tilføre mere værdi til dåserne og dermed opnå en større genanvendelsesprocent. Det er generelt et stort problem med henkastet affald i naturen, i form af dåser, plastik, metal m.v. Er konstateret ved selvsyn ved mange affaldsindsamlinger.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Stop Handel

Beskrivelse

Man bør stoppe al handel med lande der ikke er med i Paris aftalen. Vi hører hele tiden, at Danmarks udledning af co2 er en dråbe i havet og at det ikke batter noget. Danmark og EU bør lægge pres på de lande (USA) som udleder mest.

Emne(r)

International naturpolitik, Klimaforandringer

 

Titel

Stop dispensationer

Beskrivelse

Stop med at give dispensationer til pesticider i landbruget. Desuden forbyd salg og brug af Round-Up.

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Lad vejrabatter vokse

Afsenderorganisation

AOF rødovre

Beskrivelse

Ved at forbyde klipning af vejrabatter
vil man nemt og gratis øge biodiversiteten
betydeligt

Emne(r)

Andet

Titel

Affaldsspande i naturen.

Afsenderorganisation

Socialdemokratiet

Beskrivelse

Der ligger meget affald rundt omkring i naturen. Hvis der var flere affaldsspande i naturlige farver som ogsåbliver tømt. Det vil skåne naturen for meget affald.

Emne(r)

Andet

 

Titel

Hank op i de lokale socialdemokrater...

Beskrivelse

Vores parti har længe haft et noget blakket ry blandt NGO'er og enkeltpersoner når det gælder det at kere sig om naturen. Man synes det for ofte viser sig at man giver køb og lader erhvervs/bolig/job-interesser gå forud for hensynet til naturen. Se nu bare vores folk på rådhuset i København der har bragt det meget kedelige udtryk "affredning" på banen. Fredning er vel til for at friholde natur(...eller kulturminder) fra indgreb, fx bebyggelse. Men - vups så beder man Folketinget om at affrede tre områder så de kan bebygges, og får det. Med opbakning fra vores parti. Det er ikke sådan noget der "ser pænt ud" og det højner bestemt ikke tiltroen. Fej først for egen dør...
v.h.

Emne(r)

Arealanvendelse, Natur i byer

 

Titel

Oprensning og veligeholdelse af arealer

Beskrivelse

Forslag :Oprens små og store vandløb. Brinkerne er ved at falde sammen ,oversvømmelser skaber bare myg.At fange en fisk på en græsplæne er udtryk for dårlig planlægning. Slå vejkanter meget mere , ingen fugle kan leve af skarntyder, Lav sprøjte fri soner på 300 meter fra vandboringer til drikke vand. opsæt mange flere skralde spande i naturen, få noget miljø pleje så miljøet kan trives. Men da jeg kun er gartner og ikke akademiker. har det her nok ikke så meget værdi .Mange har i god tro ødelagt meget natur , det er lidt træls at se på Ring Hvis I vil vide mere

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter

 

Titel

Stop affredning af naturområder

Afsenderorganisation

Borger i Kbh. Kommune

Beskrivelse

Folketinget har affredet områder.
Bl.a. Stejlepladsen i Kbh Sydhavn. Man vil bygge boliger på dette naturligt skabte område!
Herved nedlægger man et superb biodiversitet område.
Stop det nu i Sydhavnen og stop det andre steder.

Emne(r)

Arealanvendelse

 

Titel

Organisering af oprydning i naturen - "Danmark rydder op i naturen".

Afsenderorganisation

Regionrådsmedlem i Region Syddanmark

Beskrivelse

Jeg har nu oplevet flere gange, at rigtig mange gerne vil hjælpe til oprydning i naturen dag. Denne positive tendens mener jeg, vi fremadrettet skal udnytte og bruge. Der skal arbejdes på at finde lokale indsjæle, der vil stå for indsamling af affald i naturen. Gøre det nemt for dem, at organisere disse indsamlinger - fx. med redskaber, poser og mulighed for annoncere på kendte hjemmesider/Facebook. Det skal være nemt at aflevere sorteret materiale efter indsamling.
Det skal også være muligt, at komme forbi indsamlings depoter og hente indsamlings poser og redskaber, til folk/foreninger der er på tur i naturen. Samtidig skal der ved alle skove, parker og naturområder være opsætte mange affaldsstativer. Så det er nemt at komme af med affald.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Drikkevandsfond

Afsenderorganisation

Danmarks Økologiske Jordbrugsfond

Beskrivelse

se vedhæftede

Obs. Hvis staten fritages for bidrag i den valgte model , men i stedet stiller statsgaranti kan økonomien forbedres ved at Realkreditten kan blive større

Bilag

  1. drikkevandsfond_ny_pp_ver._okt_19_copy_20.pdf 

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Lysåben natur, Natur i byer, Natur i landbrugslandet, Naturoplevelser og friluftsliv, Skov, Vandmiljø

 

Titel

Obfuscated Email

Beskrivelse

Vi bør beskatte fødevarer der flyves ind fra fjerne lande for at reducere CO2 forbruget. Vi behøver f.eks. ikke at spise æbler og anden frugt fra Sydafrika eller Argentina når vi har fine danske æbler.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter, Bæredygtig produktion, International naturpolitik

 

Titel

Statsjord er naturjord/Statsareal er naturareal

Beskrivelse

Alle statsejede arealer skal sikre biodiversiteten.
Vi/staten kunne overveje at opkøbe jorder i forbindelse med allerede eksisterende statsjord., for at udvide arealer hvor naturen kan udvikle sig...som den vil med træer blomster insekter, padder etc etc.

Emne(r)

Arealanvendelse, Arter

 

Titel

Forbyd pesticider i private og offentlige haver

Beskrivelse

Brugen af pesticider i private og offentlige haver bør kunne udfases ved at forbyde brug (og salg) af pesticider til private og offentlige myndigheder.
Alternativt kunne der pålægges en miljøafgift på pesticider, en afgift der kunne stige år for år.

Mod forslaget kunne være de stigende omkostninger der vil være med “manuel” vedligeholdelse. Her kunne man jo give de, der har det svært ved at finde fodfæste på det “normale” arbejdsmarkedet en chance

Titel

Obfuscated Email

Beskrivelse

Jeg foreslår at der beplantes langt mere skov på braklagte landbrugsområder og andre områder der ikke udnyttes som f.eks. i Vestjylland og andre øde områder til at beskytte mod vejrændringer så som mere regn, oversvømmelser og vind som er en af følgerne at klimaforandringerne. Vi beklager os jævnligt over at lande i de tropiske områder som Brasilien fælder regnskoven, men vi skal huske at vi i Europa har gjort det for mange år siden for at skabe plads til landbrug. Vi bør derfor vise os som foregangsland og ”fejre for vores egen dør” før vi kritiserer andre.

Emne(r)

Arealanvendelse, Bæredygtig produktion, Klimaforandringer, Luftforurening, Natur i landbrugslandet, Skov

 

Titel

Respekt for naturen

Beskrivelse

Mange af de gode, grønne tiltag kan formentligt indføres ved lov.
Men vi kommer næppe udenom, at tiltagenes succes afhænger af, at borgerne tager ejerskab for vores fælles miljøopgave, og en forudsætning for ejerskabet er bl. a., at borgerne har respekt for miljøet. En forudsætning for respekten er viden. En større viden om miljøet og de indbyrdes afhængigheder skal skabes ved at give de naturvidenskabelige fag i skolen mere prioritet, ligesom naturvidenskabelige temaer i børnehaven bør vægtes højt. Motivationen til at gøre en forskel skal skabes gennem viden, og oplyste, motiverede børn kan påvirke de ældre generationer positivt.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Obfuscated Email

Beskrivelse

Skabe mulighed for taghaver i alle byområder, det vil øge biodiversiteten, og skabe bedre luft i byerne

Alle landmænd skal mindst have 3 bistader

Emne(r)

Natur i byer

 

Titel

Selvkørende el-biler i Dansk-Uber app, automatisk EV batteri-udskiftning, gratis offentlig transport, el-Airbus, mere vind

Beskrivelse

Læs mere om mine 5 punkter i PDF herunder og se min video:

1. Legalisere Selvkørende el-biler nu (ikke noget bøvl, de skal bare legaliseres nu på alle de danske veje) inviter Google/Waymo/Uber/Lyft nu osv. Ikke noget hybrid kun el 100%.

2. Lav EU/global standard for automatisk el-bils batteri-udskiftning.

3. Offentlig transport skal være gratis, fyld alle busser og toge op.

4. EU/Danmark skal kræve af Airbus at de hurtig udvikler 100% el-passager flyvere nu.

5. Opret dobbelt så meget hav vind energi.

Bilag

  1. 5_punkter.pdf 

Video

https://www.youtube.com/watch?v=JFGati8Rt7A

Emne(r)

Klimaforandringer

 

Titel

Sikring af vore strande og kyster

Afsenderorganisation

Socialdemokratiet

Beskrivelse

Vi skal være med til fremadrettet, at sikre fri adgang til vore strande, søer for dyr, fisk og fugleliv - således, at der skal være bygningslinjer på et passende antal meter fra selve stranden og kysten
Altså ingen helårshuse, sommerhuse, hoteller e.lign. må nybygges indenfor en radius fra strande, søer måske mellem 200-300 m.

Kystsikringen på den gode måde - forskning - den vil naturen også have stor gavn af.

Emne(r)

Hav, Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Reducer CO2 fra trafikken

Afsenderorganisation

Konsulent

Beskrivelse

Sæt hastighedsgrænsen ned til 100 km på alle motorveje i Danmark, og sørg for at det bliver overholdt.

Det nedsætter CO2 udledningen fra trafikken
Det nedsætter energiforbruget
Det mindsker støjforureningen
Det nedsætter antal ulykker og reducerer skaderne ved de ulykker, der sker.

I et lille land som DK, er der ingen rationel begrundelse for at køre hurtigere end foreslået.

Omkostningerne ved forslaget: 0 kroner.

Bilag

  1. hastsik.pdf 

Emne(r)

Luftforurening

 

Titel

Naturhjælper

Beskrivelse

Lav en app “naturens grønspættebog” bygget over vore naturvejlederes lokale observationer. Hvad skal vi kigge efter, de forskellige steder, hvad undrer os, hvad glæder os. Fortæl dine indtryk i ord og billeder. Du får et certifikat som naturhjælper, hvis dine observationer kan bruges i en idebank, erfaringsbank, som andre naturhjælpere og samfund kan trække på for at tage vare på vores natur.

Emne(r)

Naturoplevelser og friluftsliv

 

Titel

Realisme

Beskrivelse

Det er en rigtig smuk tanke at vi skal passe på miljøet. Selvfølgelig skal vi det. Vi kunne starte med at lære vores unge mennesker at rydde op efter sig. Det er lidt svært at tage dem alvorligt, når de står og taler, og man så bagefter kan se, hvordan de sviner. Klimaforandringer er vi ikke herre over. Der har altid været klimaforandringer. At tro, det aldrig vil ske igen, er simpelt hen for naivt.

Emne(r)

Klimaforandringer

 

Titel

Omlægning af græsplæner til blomstereng arealer

Beskrivelse

Græsplænearealer omkring beboelse, parker, kirkegårde skal i højere grad omlægges til vedligeholdelsesfri blomstereng hvor man ikke slår græs, men slår med le en gang i sæsonen.
Hele kulturen omkring græsslåning som både er en støj og miljøbelastning skal ændres sådan at både biodiversiteten
og miljøet får bedre betingelser at eksistere på.
Private haveejere skal inspireres og opfordres til at gøre det samme.

Titel

Grobalt økolandbrug

Beskrivelse

Insektlivet beskyttes bedst ved økologisk landbrugsdrift
Giftigt landbrugsdrift udrydder
insektlivet
Kunstgødning og giftsprøjtning er forbundne kar

Emne(r)

Bæredygtig produktion

 

Titel

Kommunale naturplaner

Beskrivelse

Samtlige kommuner forpligtes til at udarbejde en sammenhængende naturplan. Ud fra planen tildeles eventuelle tilskud fra en statslig pulje for at opnå en lokal forankring og engagement.

Titel

undladelse af pleje af vandløb

Beskrivelse

Man behøver ikke fjerne grøde, nedfaldne grene og væltede træer i alle vandløb overalt. Flora og fauna er tilpasset et liv uden mennesker gennem tusinder af generationer, der er brug for at man i større grad behersker sig.
Lav varige løsninger der hvor det er relevant og lad resten være i fred.
Der er lidt for meget automattænkning i den branche( vi gør som vi plejer).
Ligeledes bør man også beherske sig med udlægning af grus til gydebanker, det er at lege akvarium at ville tilgodese en bestemt naturtype i vores vandløb. Vandløb er også sand, mudder, okker, død og råddenskab.

Emne(r)

Vandmiljø