Naturens tilstand

Naturen er under pres. Herhjemme og i resten af verden. Danske dyre-, plante- og svampearter har ikke fået det bedre siden 2010, og mange arter er fortsat i risiko for at uddø i Danmark. Det viser Den Danske Rødliste 2019. Rødlisten er en fortegnelse over danske plante-, dyre- og svampearter, som er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø.

Hvert sjette år skal Danmark - jævnfør Habitatdirektivets Artikel 17 - rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-kommissionen. I august 2019 fremsendte Miljøstyrelsen Danmarks nyeste afrapportering. I den vurderes det, at 95 % af naturtypevurderingerne og 57 % af artsvurderingerne er i ugunstig bevaringstilstand. For eksempel er ca. 2/3 af alle overdrev, eng, og klippenaturtyper i dårlig tilstand, mens alle skovnaturtyper er i dårlig tilstand. 

Læs om den danske natur og biodiversitet her.

Udfordringer for den danske natur til lands og til vands

Listen herunder er eksempler på nogle af de udfordringer, den danske natur er udsat for. Du kan finde uddybende forklaringer for hvert enkelt punkt i Miljøstyrelsens rapport "Behov på naturområdet - en sammenfatning af behov på naturområdet baseret på eksisterende viden" fra 2017.

 

Danmarks areal skal opfylde mange formål, og mange naturarealer i Danmark er små og spredt. Det har betydning for, hvilke arter der kan opretholde levedygtige bestande på arealet, fordi de egnede levesteder er få, begrænsede i størrelse og fordi mulighederne for spredning er begrænsede, når der er langt til det næste egnede levested. 

Ophør af græsning og høslæt på lysåbne naturarealer medfører tilgroning med krat, buske og træer. Herved vil levesteder for de mere nøjsomme arter forsvinde.

Den del af den danske flora, der kan udnytte et højt næringsniveau i jorden og fra luften, er både almindelig og vidt udbredt. Omvendt er en række sårbare plantearter i tilbagegang på arealer, der er påvirkede af næringsstoffer, da de taber kapløbet om lys og plads til næringselskende arter. Påvirkning med kvælstof og fosfor fra tidligere dyrkning, afstrømning og afløb samt kvælstof fra luften er derfor blandt udfordringerne i forhold til at opretholde sårbare naturtyper og plantearter. 

Afvanding ved grøftning, dræning og pumpning har gradvist over lang tid konverteret fugtige enge, moser og vandhuller til dyrkningsegnet jord. Planter, padder og insekter knyttet til disse naturtyper har fået sværere ved at sprede sig og overleve på de nuværende levesteder. De fugtige naturtyper som fx rigkær og højmoser er ikke bare afhængige af vand, men af vand med den rette oprindelse og kvalitet for naturtypen. 

En stor del af den naturlige flora og fauna er knyttet til skovene. Store, gamle træer og dødt ved af tilstrækkelige store dimensioner er vigtige levesteder for en række af disse arter. Det lave antal af gamle træer og mængden af død ved betyder, at der er behov for at sikre bl.a. flere træer til naturlig død og henfald. Lys og vand i skovene har også betydning for en række af de sårbare arter. 

Mangel på plads i naturen har begrænset levestederne for visse arter i en grad, så forstyrrelse af tilbageværende ynglelokaliteter udgør en risiko for en bestandstilbagegang.

Invasive arter af planter og dyr lægger et pres på den hjemmehørende flora og fauna og kan have betydelig samfundsøkonomiske konsekvenser. 

De forandringer i klimaet, der er sket nu, og de ændringer, der vil ske i lang tid fremover, har betydning for en række naturtyper og for arternes mulighed for at overleve på deres nuværende levesteder. Arternes spredningsevne og hastigheden, hvormed klimaændringerne sker, er afgørende for, om arterne er i stand til at forskyde deres udbredelse nordover. Den højere temperatur betyder også en indvandring af nye arter til Danmark sydfra. Ændringer i klimaet er en belastning for en del arter og naturtyper, som i forvejen har det svært. Stigning i havniveauet kan få betydning for kystnaturen, der gradvist forventes at få mindre areal. Ændringer i klimaet kan forstærke andre påvirkninger som fx tab af egnede levesteder og fragmentering af bestande. 

De danske havområder er genstand for en lang række aktiviteter og fremtidige interesser, såsom skibsfart, fiskeri, havvind, energiøer, infrastruktur, CO2-lagring, olie/gas udvinding, indvinding af sand og grus, havbrug, forsvarsaktiviteter, spildevandsudledning fra land, udledning fra landbrug, rekreative aktiviteter mv. Enkeltvis kan deres påvirkning være begrænset, men samlet set udgør de en udfordring for mange arter og naturtyper i havet.

Naturen globalt

 

På globalt plan estimerer The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, IPBES, at 1 million dyre- og plantearter er i fare for at uddø. Desuden er udryddelsesraten på nuværende tidspunkt op til 100 gange højere, end den har været de seneste 10 millioner år.

IPBES peger på fem hovedårsager til naturens tilbagegang verden over:

  • Ændring i arealanvendelse
  • Direkte udnyttelse af organismer i form af fx høst og fangst
  • Klimaforandringer 
  • Forurening
  • Invasive arter

Den Danske Rødliste

Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. 

En opdatering af Rødlisten i 2019 fra Aarhus Universitet viser, at danske dyre-, plante- og svampearter ikke har fået det bedre siden 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø i Danmark. På grund af ændring i vurderingskriterierne er det ikke muligt at sammenligne med Rødlisten i 2010 direkte. Det overordnede billede af vurderingerne er, at de danske arter er blevet mere truede i de seneste 10 år. Det gælder, at Rødlisten i 2010 også viste, at mange arter er i fare for at uddø, og generelt kan det siges, at naturen udvikler sig langsomt.

I Den Danske Rødliste 2019 indgår 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet af rødlistens artseksperter. Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD). De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter. Figuren nedenfor viser udvalgte artsgrupper.

 Du kan læse mere om Den Danske Rødliste på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Q&A om rødlistede arter

Rødlisten er en oversigt over vurderinger af plante-, dyre- og svampearters risiko for at uddø. Arternes risiko for at uddø vurderes på baggrund af de internationale regler og kriterier, som fastættes af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).

 

Den danske rødliste indeholder information om, i hvilken grad en dyre-, svampe- eller planteart i Danmark, er i risiko for at uddø i en relativ nær fremtid. Det gøres ved at eksperter kategoriserer arterne i 7 kategorier efter deres status i den danske natur:

 

Regionalt uddød (RE)

Kritisk truet (CR)

Truet (EN)

Sårbar (VU)

Næsten truet (NT)

Utilstrækkelig data (DD)

Livskraftig (LC)

 

Formålet med den danske rødliste er at skabe et fundament, som kan bruges til at vurdere den nuværende status og udvikling af mangfoldigheden af arter i Danmark. Rødlisten er dermed et nøgleværktøj til at synliggøre, hvordan det går med Danmarks biodiversitet.

 

Rødlisten er offentligt tilgængelig og kan ses på: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/browse

Hvis en art er truet, har eksperterne kategoriseret arten som enten ”kritisk truet”, ”truet” eller ”sårbar”.

Hvis en art er rødlistet, har eksperterne kategoriseret arten som enten ”regionalt uddød”, ”kritisk truet”, ”truet”, ”sårbar”, ”næsten truet” eller ”utilstrækkelig data.”

 

At en art er rødlistevurderet betyder, at artens risiko for at uddø er blevet vurderet af en ekspert. Det betyder ikke nødvendigvis at arten er rødlistet. Arter under kategorien ”livskraftig” er derfor rødlistevurderede, men ikke rødlistede.

 Arter under kategorierne ”ikke relevant” (NA) og ”ikke vurderet” (NE) betragtes ikke som rødlistevurderede. Arter under kategorien ”ikke relevant” kan eksempelvis være indførte arter, arter under etablering og strejfende arter. Arter under kategorien ”ikke vurderet” er de arter, som ikke kan vurderes. Aarhus Universitet udpeger hvilke artsgrupper som er mulige at få rødlistevurderet ud fra tilgængelig viden og villige eksperter.

 

Nej. Selvom rødlistede arter ofte er sjældne, kan sjældne arter sagtens have det godt i Danmark, og derfor være kategoriseret som ”livskraftige”. Nogle arter er nemlig naturligt sjældne, eksempelvis fordi de kræver store territorier, fordi deres levesteder er naturligt sjældne i Danmark, eller fordi de befinder sig i udkanten af deres udbredelsesområde.

Rødlisten er ikke en oversigt over alle Danmarks arter. Det skyldes, at kun ca. 1/3 af arterne i Danmark er rødlistevurderede.

Prioriteringen af arter i rødlistevurderingerne bunder i tilgængeligheden af data og ekspertviden. Alle arter er opdelt i artsgrupper. Der vurderes årligt nye artsgrupper, men der genvurderes ligeledes gamle artsgrupper, for at opretholde et opdateret og repræsentativt billede af virkeligheden.

 

Det er eksperter inden for de enkelte artsgrupper, der foretager rødlistevurderingerne. Rødlistebedømmerne baserer deres vurderinger på data eller ekspertviden om de enkelte arters udbredelse, bestandsstørrelse, udviklingstendenser, levesteder og trusler. Baseret på disse oplysninger fordeles arterne automatisk i de forskellige rødlistekategorier. For at sikre det bedst mulige slutprodukt bliver alle vurderinger kvalitetssikret af Aarhus Universitet og relevante fagmiljøer.

I perioden 2014 til 2019 har 25 artseksperter foretaget en gennemgang af 12.000 arters risiko for at uddø fra den danske natur.

De ti artsgrupper med flest rødlistede arter på den danske rødliste er følgende: laver, gællefødder, padder, svampe, fugle, torbister, krybdyr, mosser, pattedyr og dagsommerfugle.

 

Grundet en præcisering af IUCN’s guidelines og en skærpelse af dokumentationskravene fra DCE mellem rødlistemålingerne i 2010 og 2019 kan man ikke sammenligne antallet af rødlistede dyr-, svampe, og plantearter på rødlisten direkte. Hvis man vil se de faktiske forandringer i, hvor truede arterne er, skal man i stedet benytte IUCN’srødlisteindeks, som korrigerer for forskellen i beregningsmetoderne.

IUCN’s rødlisteindeks viser, at danske svampe- og plantearter generelt er blevet mere truede i perioden 2010-2019. Herudover er nogle andre arter såsom karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer blevet mere truede mellem 2010 og 2019, mens gulsmede er blevet mindre truede i perioden. 

Rødlisten bekræfter dermed resultater fra det nationale vand- og naturovervågnings-program NOVANA, som viser at der fortsat er tab og forringelser af levestederne for vilde dyr, planter og svampe i alle de vigtigste økosystemer i Danmark.

Du kan se IUCN’s rødlisteindeks her: https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/sammenligning