Q&A om dyrevelfærd, hegn, adgang og friluftsliv

Dyrevelfærd

- Det er ikke et krav, at der skal udsættes dyr i naturnationalparkerne.

- Når der er tale om at sætte kreaturer og andre græssende dyr ud i naturnationalparkerne, er det fordi, de kan hjælpe naturen. Dyrene kan både skabe og afgræsse lysåbne pletter og sørge for, at naturen bliver mere varieret med både krat, skov og lysåbne områder. De har dermed en vigtig opgave med at sikre biodiversiteten.

- Der er allerede eksempler på vilde nøglearter på statens arealer. For eksempel bisonerne på Bornholm og de vilde heste på Langeland. Her er det lykkedes med både at få naturpleje, større biodiversitet og samtidig en mere spændende natur at gå på opdagelse i.

- Dyrene i naturnationalparkerne får bedre muligheder for naturlig udfoldelse og naturlig adfærd – sammenlignet med dyr, der holdes på mindre arealer, og dyr på stald. Det nævnes ofte som en væsentlig faktor, når der tales om dyrevelfærd.

- Det er tanken, at dyrene i naturnationalparkerne skal kunne indgå i naturen på mere naturlige præmisser og med mindre indblanding fra mennesker. Enkelte af reglerne i dyrevelfærdsloven er til hinder for, at dyrene kan leve i naturnationalparkerne med begrænset indblanding fra mennesker. Det handler især om, at det skal være muligt at have tilsyn med bestanden frem for det enkelte dyr. Når der dispenseres for reglerne i naturnationalparkerne, fastsætter Fødevarestyrelsen samtidig vilkår, så dyrevelfærden sikres.

- Der vil ikke blive gået på kompromis med dyrevelfærden. God dyrevelfærd og natur skal gå hånd i hånd.

- I forbindelse med dispensation vil Fødevarestyrelsen stille vilkår for dispensationen. Vilkårene kan bl.a. handle om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsynet med dyrene og regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.

- Det skal fremgå af forvaltningsplanen for den enkelte naturnationalpark, hvordan dyrenes velfærd sikres – herunder hvordan eventuelle syge eller tilskadekomne dyr skal opdages og håndteres, så de ikke udsættes for unødig lidelse. Det skal også fremgå, hvordan der skal ske regulering af dyrebestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.

- Det forudsættes i den forbindelse, at tilsynet omfatter en vurdering (scoring) af dyrenes huld og adfærd.

- Udgangspunktet er, at områderne skal kunne understøtte dyrene året rundt. Naturstyrelsen vil gennem en proaktiv indsats løbende regulere antallet af dyr, så dyrebestanden er tilpasset områdets størrelse og den tilgængelige fødemængde.

- Det skal fremgå af forvaltningsplanerne for områderne, hvordan der skal ske regulering af dyrebestanden, hvis levevilkårene ændrer sig.

- Naturstyrelsen vil desuden udarbejde en beredskabsplan for håndtering af dyrene i særligt kritiske situationer, hvor det ikke er muligt at afhjælpe fødemanglen ved at reducere dyrebestanden. De tiltag, der kan indgå i en beredskabsplan, omfatter bl.a. tilskudsfodring, nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste mv. og flytning af dyrene.

Hegn

- I naturnationalparkerne er det hensigten, at der kan udsættes store planteædere, der gennem deres afgræsning kan skabe flere levesteder for planter, dyr og svampe, og som dermed kan bidrage til en større biodiversitet.

- Hegnene skal sikre, at dyrene bliver på området, så de ikke vandrer ud og søger føde andre steder, for eksempel på landmændenes marker.

- I nogle af områderne vil man som bruger af naturen kunne opleve, at der faktisk vil komme færre hegn, da de udsatte dyr så vidt muligt frit skal kunne vandre omkring i ét stort sammenhængende naturområde. Mange af de hegn, der allerede i dag er i området – rundt om nyplantning, kreaturfolde mm. – vil blive fjernet.

- Muligheden for fri passage afhænger blandt andet af, hvilken type hegn der anvendes, hvilket igen afhænger af, hvilke dyr der sættes ud.

- Kreaturhegn, der for eksempel anvendes til heste og kreaturer, giver mulighed for fri passage for den naturlige fauna.

- Ved opsætning af vildthegn til for eksempel hjortevildt vil mindre pattedyr ofte kunne passere ved at kravle igennem eller grave sig under hegnet – desuden vil der blive etableret faunapassager til formålet.

- Hegnstypen vil afhænge af, hvilke store planteædere der ønskes udsat i det enkelte område. Det vil være muligt at etablere et lavt hegn eller et højt hegn. Det vil også være muligt at etablere naturnationalparker uden hegn.

- Naturstyrelsen udarbejder projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for de kommende naturnationalparker. I den forbindelse vil der blive lejlighed til at komme med input og kommentarer til, hvordan forvaltningen i områderne skal se ud.

 

Adgang og friluftsliv

- Naturnationalparkerne skal også danne rammen om friluftsliv. Som udgangspunkt kan nuværende friluftsaktiviteter fortsat foregå i områderne, særligt hvis man er opmærksom på at tage de forbehold, der skal til, når man færdes blandt dyr. I fx Gribskov og Fussingø, som er de to første naturnationalparker kan man både ride, cykle, løbe og gå tur med hunden, selvom der fremgår noget andet af debatten.

- I forbindelse med planlægning af naturnationalparkerne vil der blive indbudt til dialog for at finde hensigtsmæssige løsninger. Der nedsættes bl.a. lokale projektgrupper for hver naturnationalpark.

- Der er også lavet en trepartsaftale mellem Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet for at finde gode løsninger for friluftslivet.

- Der er afsat midler til at sikre og videreudvikle faciliteter, som fx stier, som gør det muligt at færdes rundt i naturnationalparkerne. Konkret er der afsat 5 mio. kroner til hver enkelt naturnationalpark.

- I de tilfælde, hvor aktiviteter begrænses i naturnationalparkerne, kan man undersøge muligheden for at skabe alternativer i nærliggende naturområder.

- Ja, det er vigtigt, at børn og unge får adgang til naturen og naturoplevelser, og det vil naturnationalparkerne give gode muligheder for.

- Når man færdes blandt græssende dyr, skal man være opmærksom på at tage de nødvendige forbehold. Og derfor vil der også være fokus på formidling omkring god adfærd blandt dyr i naturnationalparkerne målrettet børn og målrettet voksne, der færdes med børn.

- I udgangspunktet kan der rides i naturnationalparkerne, hvor det i dag er muligt i de pågældende områder.

- Ridning påvirkes primært, når der udsættes vildheste, hvilket kan blive tilfældet nogle steder, men langt fra alle.

- I de områder, hvor ridning bliver påvirket, kan man undersøge muligheden for alternativer i nærliggende naturområder.

- Rigtig mange danskere har hund, og de skal også kunne komme i naturnationalparkerne.

- Derfor er det et særligt fokus, at der bliver formidlet tydelige anbefalinger til, hvordan man færdes hensigtsmæssigt med hund i områder, hvor der er udsat dyr.

- Naturnationalparkerne forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn med henblik på, at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser.

- Jagt, der sker som led i forvaltningen af områderne, vil fortsat kunne finde sted. Det vil sige f.eks. bestandsregulerende jagt og jagt på invasive arter.

- For hver naturnationalpark bliver der udarbejdet en forvaltningsplan. I de enkelte forvaltningsplaner vil spørgsmålet om mulighed for lystfiskeri blive vurderet i forhold til, om det er foreneligt med hovedhensynet til natur og biodiversitet. 

- Man må gerne samle bl.a. svampe og bær til privat brug.

- Det forventes ikke muligt at få sankekort til træ i naturnationalparkerne.