Q&A

Den danske rødliste* 2019 viser, at en stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø. Mange af vores truede arter behøver mere lys, vand og dødt træ for at trives, og det er netop noget af det, urørte skove skal være med til at skabe.

Når vi lader vores skove stå urørte, bliver de over tid rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Gamle træer, som i dag er en mangelvare i Danmark, får lov at blive stående og skaber dermed levesteder for en lang række arter på rødlisten. Samtidig dannes der mere dødt træ på skovbunden, som hver femte af de rødlistede skovarter har brug for.

*Den Danske Rødliste er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø. Rødlisten giver et samlet overblik over, hvor truet en art er, og om artens antal og levesteder er stabile eller har frem- eller tilbagegang. Lær mere om rødlisten på miljøstyrelsens hjemmeside: Rødlisten (mst.dk)

Urørt skov er skove, hvor den kommercielle skovdrift er stoppet. Det betyder, at de over tid bliver rige på gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet.

I den urørte skov vil der være eller komme meget gamle, ofte mosbegroede træer. Ofte vil store grene eller måske halvdelen af kronen være revet af i en storm. I de forrevne træer finder flagermusen en sprække, som den kan opholde sig i om dagen. Insekter og svampe bruger træets skader til at finde vej ind til træets indre.

Nogle steder vil man støde på døde træer med gode spættehuller og poresvampe. Andre steder vil man støde på væltede stammer i skovbunden. Nogle af disse stammer vil være friske fra den seneste storm, mens andre kan være så porøse, at de smuldrer, hvis man rører ved dem.

Egestammer kan ligge i skovbunden i mange årtier - måske hundrede år - mens døde birketræer hurtigt nedbrydes. I de døde træer trives insekter som træbukke og smældere samt mange forskellige svampearter. Når der er døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning, giver det plads til en meget stor artsrigdom i skoven.

Mosser og svampe er almindelige i den urørte skov. Især fordi luften ofte er fugtig i de skyggefulde dele af skoven. Desuden findes der masser af døde blade, kviste og stort og småt dødt træ, som svampene lever af og dermed nedbryder.

Som en del af Natur- og Biodiversitetspakken bliver det muligt at nå et samlet areal af urørt skov på op imod 75.000 hektar, inkl. privat urørt skov.

I de urørte skove vil der fortsat være plads til friluftsaktiviteter, så alle får mulighed for at gå på opdagelse i en ny og vildere natur. Stier og skovveje kan fortsat udvikles og tilpasses, så det kan understøtte naturoplevelser og formidling af naturværdierne.

De urørte skove ligner ikke de skove, de fleste af os kender. Træer og planter vokser mere vildt, og der ligger væltede træstammer i skovbunden, der ikke bliver fjernet, så man nogle steder må gå udenom. Her er der et sandt mylder af liv – for eksempel biller, edderkopper og svampe.

Det gør de urørte skove til en sjov legeplads, der kan udfordre alle dine sanser.

Naturstyrelsen har lavet en guide med tips til aktiviteter med børn i urørte skove over hele landet. Prøv for eksempel at balancere på en væltet træstamme, læg dig i skovbunden eller tag en bingoplade med i skoven og find forskellige arter.

Gå på eventyr med ungerne i de urørte skove:
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/aktiviteter/aktiviteter-i-uroert-skov/

 

Der vil være urørt skov i alle de kommende naturnationalparker. Her indgår det urørte element sammen med bl.a. store græssende dyr, som skal være med til at skabe en mere varieret og spændende natur. De græssende dyr skal være med til at sikre, at områderne ikke udvikler sig til tæt mørk skov, og at enge, heder og overdrev med de tilknyttede dyr og planter fortsat har gode levesteder. Områdernes naturlige hydrologi genskabes, så f.eks. småsøer, vandhuller og sumpe igen kommer tilbage i landskabet. 

Men områderne med urørt skov begrænser sig ikke kun til de kommende naturnationalparker. Der vil også være mange områder uden for naturnationalparkerne med urørt skov. Fælles for de urørte skove – uanset hvor de ligger - er at den kommercielle skovdrift er stoppet, og at døde træer og væltede stammer får lov at ligge urørte til gavn for biodiversiteten.

Når vi stopper skovdriften i mange af de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra skovene, skal finde andre leverandører. Det kan være svært af gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

Som led i naturgenopretningen kan der fortsat sælges træ fra skovene i en årrække, når det giver mening i forhold til naturen. F.eks. skal der fjernes eksotiske nåletræer, der ikke naturligt hører hjemme i den danske natur. 

Der er brug for at handle hurtigt på biodiversitetskrisen, og her er det naturligt, at staten går forrest på vores fælles arealer og får udnyttet de potentialer, der findes der. Men private skove spiller også en vigtig rolle i målsætningen om at nå op på op imod 75.000 ha urørt skov. Derfor er der fra politisk side afsat penge til en tilskudsordning, hvor private lodsejere kan ansøge om tilskud til at udlægge deres private skovarealer urørte.

Læs mere om tilskudsordningen på Miljøstyrelsens hjemmeside: Privat urørt skov (mst.dk)

Da skovene i lang tid har været designet til skovdrift, er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der fældes og fjernes træer af hensyn til truede lyselskende arter, eller før genetablering af skovens vådområder, så der skabes lysninger og variation. Som en del af naturgenopretningen vil der derfor blive fjernet og solgt en del træer, ikke mindst eksotiske nåletræer, for at give mere plads til den hjemmehørende natur.

Når vi stopper skovdriften i de statslige skove, betyder det, at de virksomheder, som i dag får bæredygtigt produceret løvtræ fra statens skove, skal finde andre leverandører. Det kan være svært at gøre fra dag til dag, og derfor vil der også være en overgangsordning på seks år, hvor leverancerne fra statens skove gradvist nedtrappes, mens træbranchen kan finde andre leverandører.

 

Vi fælder primært de træer, der ikke oprindeligt voksede i Danmark. Det sker for at give plads til de hjemmehørende træer, som har flere tilknyttede arter af dyr, svampe og insekter.

Nogle steder fælder vi træer med det formål at skabe lysninger, fordi lys til skovbunden skaber bedre levevilkår for flere plante- og dyrearter.

Nogle træer fældes og efterlades i skoven. Det sker for at få mere dødt ved. Døde træer og stammer i mange forskellige stadier af nedbrydning giver plads til en meget stor artsrigdom i skovbunden.

Derudover arbejdes der også med at gøre yngre træer naturmæssigt gamle. Det sker ved at beskadige barken og stammen med vilje, så træet hurtigere bliver et godt levested for svampe og insekter og på den måde bidrager til endnu mere liv i skoven.

Processen med at gøre træer naturmæssigt gamle kaldes for veteranisering.

Rådne, hule eller skæve træer er vigtige levesteder for sjældne dyr og planter. Eksempelvis sortspætte, fluesnappere, perleugle og mange andre fugle, samt flagermus, skovmår og en lang række truede arter af svampe, lav, biller og blomsterfluer.

De ikke-hjemmehørende træarter blev i sin tid plantet i skovene med henblik på at producere tømmer og brænde. Disse træer har få andre arter knyttet til sig i forhold til hjemmehørende træarter, hvorfor de har relativt lille betydning for den danske biodiversitet. Når de bliver fældet som led i naturgenopretning, giver det mere plads til den hjemmehørende natur i form af skovenge, -moser og hjemmehørende træer og buske. Ny skov vil vokse frem, men vil i sit udseende adskille sig fra den tidligere skov ved at være langt mere varieret i sit udtryk med træer i forskellig aldre og sorter samt flere lysninger og mere vand i skovbunden. Det samlede skovareal bliver derfor ikke mindre af at fjerne de ikke-hjemmehørende arter, men områderne vil ændre karakter til gavn for biodiversiteten.

Der arbejdes samtidig aktivt på at øge det samlede skovareal i Danmark, også arealet med produktionsskov, bl.a. gennem statslig skovrejsning, tilskud til privat skovrejsning og via Den Danske Klimaskovfond. I Klimafremskrivning 22 regnes således med en samlet skovrejsning fra tilskud til privat skovrejsning, klimaskovfondens skovrejsning og statslig skovrejsning på 27.935 ha i 10-års-perioden 2021-2030, begge år inklusive.

Læs mere om etableringen af nye statsskove hos Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har i mange år etableret ny statsskov, hvor landbrugsjord opkøbes og omlægges til natur og skov. Der afsættes hvert år midler på finansloven til skovrejsning, og der er siden 1967 kommet mange nye skove til. 
Læs mere om Naturstyrelsens skovrejsningsprojekter på: https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/skovrejsningsprojekter/