Miljøminister: Jeg ønsker ikke flere og større havbrug i Danmark

Publiceret 26-08-2019

Bekymring over tilstanden i vandmiljøet får miljøminister Lea Wermelin til at bremse udvidelser af havbrugssektoren. I stedet skal der satses på en bæredygtig udvikling af den danske akvakultursektor.

Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden det risikerer at gå ud over miljøet.  

Det er budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, som nu siger stop for udvidelser af havbrugssektoren.

- Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt. Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren, siger Lea Wermelin.

Miljøministeren har besluttet ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet loven om kompenserende marine virkemidler og ønsker helt at fjerne bestemmelserne herom fra loven.

Ansøgninger om havbrugsproduktion vil fortsat skulle behandles efter gældende regler, dvs. uden mulighed for brug af kompenserende marine virkemidler. Det vil i praksis betyde, at den samlede havbrugsproduktion får svært ved at vokse. 

- Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen. Vandmiljøet har trænge kår flere steder, men med den rigtige teknologi kan der produceres flere fisk med mindre miljøbelastning. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet, siger Lea Wermelin.


Yderligere oplysninger:

Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9359 7082, e-mail:Obfuscated Email 

Pressekontakt til miljøministeren

Pressevagten: Tlf. +45 2091 5901
(kan ikke modtage SMS) 

Pressechef Kirsten Palmer
Tlf. 41 85 11 30 
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Lisa Ryge Ioannou
Tlf. 24 77 12 26
Mail: Obfuscated EmailObfuscated Email

Presserådgiver Malena Chandrasekaran
Tlf. 21 72 53 93
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen (På barsel)
Tlf. 24 77 11 30
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Niels Brandt Petersen 
Tlf. 20 18 95 68
Mail: Obfuscated Email

Kommunikationsrådgiver Anne Fønss Bach 
Tlf. 21 27 97 37 
Mail: Obfuscated EmailObfuscated Email