Presseinvitation: Fødevareministeren besøger Landsskuet og et græsraffinaderi

Publiceret 03-07-2019

Den nye fødevareminister Mogens Jensen åbner torsdag den 4. juli Danmarks største dyrskue, Landsskuet i Herning. Samme dag besøger han også AU Foulum for at se Danmarks nye højteknologiske græsraffinaderi, der skal skaffe klimavenlige proteiner til husdyrproduktionen. Pressen er velkommen til begge arrangementer.

Striglede køer, velklippede får og løbende grise er på programmet, når fødevareminister Mogens Jensen tager ud på sin første ministeropgave. Sammen med Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, vil han åbne Landsskuet i Herning og byde velkommen til alle gæsterne.

Tid: Ministeren vises rundt på Landsskuet fra kl. 10.45 til 12.00 i hestevogn. Åbningstaler afholdes kl. 12.00-12.30

Sted: Landsskuet i Herning, Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning

Blandt åbningstalerne vil også være Hernings borgmester Lars Krarup og Landsskuets formand Kristian Gade.

 

Grønne proteiner til dyrene
Samme dag besøger fødevareminister Mogens Jensen også det nye højteknologiske græsraffinaderi hos AU Foulum – DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som skal gøre det muligt på en rentabel måde at udvinde protein og andre ressourcer fra græs.

Det nye raffinaderi skal omdanne græsset til proteinkoncentrat, kvægfoder og biogas, hvilket er en gevinst for klima, miljø og den nationale betalingsbalance. Danmark importerer i dag ca. 1,6 mio. tons soja om året fra bl.a. Sydamerika. Sojaproduktionen i Sydamerika er en af de væsentlige årsager til afskovning. På sigt er det tanken, at græs skal kunne erstatte en del af denne sojaimport.


Tid: 15.45-16.45

Sted: Blichers Alle 20, 8830 Tjele.

Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Ming Ou Lü, tlf. 2077 0459, e-mail: Obfuscated Email 

Pressekontakt til miljøministeren

Pressevagten: Tlf. +45 2091 5901
(kan ikke modtage SMS) 
Mail: Obfuscated Email