Miljøminister Lea Wermelin besøger Kina
Publiceret 25-11-2019Fra den 25. november til den 29. november besøger miljøminister Lea Wermelin Kina. På turen skal hun mødes med Kinas vandminister og åbne en konference om cirkulær økonomi i Beijing samt en konference om vandteknologi i Beijing.
Miljøministeren besøger også byerne Shenzhen og Guangzhou, hvor hun har møde med borgmesteren i Shenzhen og viceguvenøren i Guangdong-provinsen. I Shenzhen skal hun åbne en konference om vandteknologi og besøge en virksomhed, der beskæftiger sig med cirkulær økonomi og i Guangzhou skal hun besøge nationalparken Guangzhou Haizhu Wetland Park.
Ministeren ledsages af en erhvervsdelegation med deltagelse af en række danske virksomheder, herunder Danfoss, Grundfos, Kamstrup, Rambøll, AVK, Krüger-Veolia og Sven Hoyer, der alle arbejder med vandteknologi. Ud over dette deltager Dansk Industri i erhvervsdelegationen.
Yderlige oplysninger:
Pressesekretær Ming Ou Lü, e-mail: Obfuscated Email, +45 2077 0459