Presseinvitation: Regeringen præsenterer initiativer til at reducere CO2-udledningerne fra affaldssektoren

Publiceret 17-05-2020

Miljøminister Lea Wermelin og klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen præsenterer mandag regeringens bud på en mere grøn affaldssektor med langt mindre CO2-udledning.

Forbrænding af affald går hårdt ud over klimaet og særligt plastik står for den største CO2-udledning fra affaldssektoren. Der forbrændes 370.000 tons plastikaffald om året i Danmark. Hvis ikke der tages initiativer til at reducere udledningerne, forventes forbrændingsanlæggene at stå for 1,5 mio. tons CO2 i 2030. Det svarer til ca. 3,6 pct. af de nationale udledninger. Den CO2-regning vil regeringen have ned.

Som led i klimahandlingsplanen vil regeringen derfor præsentere en række initiativer, der skal bidrage til en mere grøn affaldssektor. Det handler blandt andet om, at danskerne skal sortere mere affald og at det skal gøres på samme måde uanset, hvor i landet man er.

Præsentationen sker ved et pressemøde og rundtur på Sydhavn Genbrugscenter, hvor miljøminister Lea Wermelin og klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen præsenterer initiativerne.


Tid og sted:
Mandag d. 18. maj 2020 kl. 11.30 

Sydhavn Genbrugscenter, Bådehavnsgade 50, 2450 København SV.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Jakob Sejr Teichert, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf. 61 39 17 26, e-mail: Obfuscated Email

Pressekontakt til miljøministeren

Pressevagten: Tlf. +45 2091 5901
(kan ikke modtage SMS) 
Mail: Obfuscated Email

Pressechef Kirsten Palmer
Tlf. 41 85 11 30 
Mail: Obfuscated Email