Miljøministeren genudpeger Jan Eriksen som formand for Vildtforvaltningsrådet

Publiceret 19-08-2022
Miljø & Natur

Jan Eriksen fortsætter som formand for Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver ministeren i sager om jagt og vildtforvaltning.

Jan Eriksen har mange års erfaring med jagt og vildtforvaltning og har siden 2014 været formand for Vildtforvaltningsrådet. Det fortsætter han med, efter at miljøminister Lea Wermelin har genudpeget ham.

I sin periode som formand har Jan Eriksen blandt andet været med til at udvikle principperne for jagttidsforhandlingerne og målsætningerne for de jagtbare arter i Danmark. Desuden har rådet under hans ledelse udviklet principperne bag biotopplanerne, som laves i forbindelse med udsætning af fasaner, og han har bl.a. stået i spidsen for forvaltningsplanen for kortnæbet gås samt forslaget til forvaltningsplan for ulv.

- Det glæder mig, at Jan Eriksen har takket ja til endnu en formandsperiode for Vildtforvaltningsrådet. Jan Eriksens mangeårige erfaring med jagt og vildtforvaltning i kombination med hans ledererfaring danner et rigtigt godt grundlag for formandskabet. Jagt og vildtforvaltning er et dynamisk område, der hele tiden er i udvikling. Jeg ser det derfor som en stor fordel for rådets virke og interne samarbejde, at Jan Eriksen kommer med rig viden om historikken og udviklingen af rådets arbejde gennem årene, siger miljøminister Lea Wermelin.

Jan Eriksen er uddannet folkeskolelærer i biologi og geografi og har siden 1986 beskæftiget sig med jagt og friluftsliv. Blandt andet i Friluftsrådet, hvor han besad posten som direktør fra 1990 til 2014. Jan Eriksen har omfattende kendskab til det jagt- og vildtpolitiske landskab samt indgående kendskab til interessenterne, der er involverede i jagt og vildtforvaltning i Danmark. Dertil har han bred ledererfaring i kraft af sine forskellige tillidshverv.

- Jeg er rigtig glad for genudpegningen og ser frem til at fortsætte det gode og konstruktive samarbejde i Vildtforvaltningsrådet. Den danske fauna oplever en spændende og udfordrende udvikling, bl.a. ulve, hjorte, gæs og sæler, hvor vi skal medvirke til at finde fornuftige forvaltningstiltag, siger Jan Eriksen.

Jan Eriksens nye formandsperiode begynder den 1. oktober 2022 og udløber den 30. september 2026.

Fakta:

  • Vildtforvaltningsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljøministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, som forelægges rådet af Miljøministeriet, eller som rådet selv finder grund til at tage op.
  • Vildtforvaltningsrådet er nedsat i henhold til § 51 i lov om jagt og vildtforvaltning.
  • Vildtforvaltningsrådet består af en formand samt otte medlemmer, som alle udpeges af ministeren for en periode af fire år.
  • Medlemmerne af Vildtforvaltningsrådet udpeges efter indstilling fra Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet, der hver indstiller ét medlem. Landbrug & Fødevarer indstiller to medlemmer.
  • Miljøminister Lea Wermelin har genudpeget Jan Eriksen som formand for Vildtforvaltningsrådet. Formandsskabet løber frem til d. 30. september 2026. 

Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: 24 77 11 30, e-mail: Obfuscated Email

Pressekontakt til miljøministeren

Pressevagten: Tlf. +45 2091 5901
(kan ikke modtage SMS) 

Pressechef Jakob Sejr Teichert
Tlf. 61 39 17 26
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Lisa Ryge Ioannou
Tlf. 24 77 12 26
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen
Tlf. 24 77 11 30
Mail: Obfuscated Email

Presserådgiver Niels Brandt Petersen 
Tlf. 20 18 95 68
Mail: Obfuscated Email

Kommunikationsrådgiver Anne Fønss Bach 
Tlf. 21 27 97 37 
Mail: Obfuscated EmailObfuscated Email