Ministeriets rolle
Miljøministeriet har ansvaret for skovloven. Skovlovens formål er blandt andet at bevare og værne om landets skove samt at forøge skovarealet. Samtidig skal loven bidrage til at fremme bæredygtig drift af skovene og sikre gode vilkår for skovbruget.
Skovloven har derudover til formål at fremme robuste skove. Klimaforandringer forventes blandt andet at medføre kraftigere og hyppigere storme og tørkeperioder samt nye træsygdomme, som kan true sårbare skove og gøre dem mindre stabile. Derfor er det vigtigt, at vi har sunde og robuste skove.
Skovarealet
For bare 200 år siden var der kun tre procent skov i Danmark. Siden da er der lavet flere tiltag for at øge skovarealet. Ifølge den nationale skovstatistik var Danmarks skovareal i den seneste opgørelse (2022) vokset til knap 643.000 hektar, hvilket svarer til knap 15 procent af Danmarks samlede areal.
Den nationale skovstatistik er opgjort af Københavns Universitet. Opgørelsen af skovarealet inkluderer blandt andet vandløb, ubefæstede veje og moser i skovene.
Politiske initiativer for mere og bedre skov i Danmark
Skovplan med mål om 250.000 hektar ny skov
Tilskud til privat og statslig skov
Skovplan med mål om 250.000 hektar ny skov
I regeringsgrundlaget: ”Ansvar for Danmark (2022)” har regeringen besluttet at:
”Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner. Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende fonde samt tænke i virkemidler”.
Bæredygtig skovdrift
Det indgår i skovlovens formål at fremme bæredygtig drift af landets skove, herunder at fremme opbygning af robuste skove, sikre skovens produktion og bevare og øge skovens biodiversitet. Derudover skal hensyn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kunne tilgodeses. Initiativer på området dækker blandt andet:
- Naturnær skovdrift på statens arealer: Naturnær drift betyder, at man varierer træernes arts- og alderssammensætning i skoven og har fokus på løbende naturlig foryngelse af skoven, frem for større fladerydning og nyplantning af træer. Naturstyrelsen, som varetager driften af de statslige danske skove, følger principperne for naturnær skovdrift i deres forvaltning af de af statens skove, som ikke lægges urørt. Naturstyrelsen bidrager i denne forbindelse gennem et større EU-projekt til formidling af de erfaringer, der høstes med de naturnære driftsformer. Læs mere på naturstyrelsens hjemmeside.
- Global skovrydning: Miljøministeriet arbejder aktivt for at standse den globale skovrydning både på nationalt, europæisk og internationalt niveau. Læs mere om global skovrydning her.
Urørt skov
De udpegede arealer til urørt skov skal bidrage til, at vi samlet set opnår knap 75.000 hektar urørt skov i Danmark, når man også medregner de allerede eksisterende urørte skove.
Hvad er urørt skov: Urørt skov er skove, hvor skovdriften er ophørt, og som med tiden får mange gamle træer, døde stammer og en stor biodiversitet. Det giver plads til nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter – alt det, der giver skovene liv. I de urørte skove vil der fortsat være plads til friluftsaktiviteter, så alle får mulighed for at gå på opdagelse i en ny og vildere natur.
Tilskud til privat og statslig skovrejsning
I Danmark har man siden 1990’erne forsøgt at fremme skovrejsning ved hjælp af tilskud til privat skovrejsning og ved statslig skovrejsning, herunder projekter der medfinansieres af kommuner og vandværker. Læs mere om statslig skovrejsning her. Privat skovrejsning finansieres i dag via Landdistriktsprogrammet med midler fra EU’s fælles landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP).
I 2021 blev der åbnet op for muligheden for tilskud til kommunal og privat skovrejsning med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Samme år blev Klimaskovfonden etableret. Klimaskovfonden har til formål at opnå klimaeffekter ved at fremme og finansiere skovrejsning med etablering af skovbryn samt udtag af kulstofrige lavbundsarealer på private og offentlige arealer i Danmark. Læs mere om Klimaskovfonden her.
Gode grunde til mere skov
Mere biodiversitet: En stor del af Danmarks arter har skovene som levested. Derfor er der i dag stor fokus på skovenes betydning for den samlede biodiversitet i Danmark. Dette ses blandt andet i driften af skovene, hvor naturnær skovdrift og udlægning af urørt skov er nogle af de mange implementeringer, som gavner skovenes biodiversitet. Læs mere om biodiversitet på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/rig-natur/naturen-i-danmark/biodiversitet
Friluftsliv og kulturværdier: De danske skove danner ramme om friluftsaktiviteter som for eksempel gå-, løbe- og cykelture, ridning og jagt. En stor del af Danmarks cirka 32.000 registrerede, beskyttede fortidsminder findes også i skovene, og især mindre gravhøje er velbevarede i skovene. På den måde bidrager skovene til befolkningens livskvalitet og sundhed gennem motion, naturoplevelser og en større forståelse for natur og kulturhistorie. Læs mere her
Renere miljø: Skove kan også bidrage til et renere miljø og er samtidig et godt klimatilpasningsværktøj. Skove kan blandt andet mindske tilførslen af næringsstoffer og rester fra sprøjtemidler til vores grundvand og overfladevand. Skovdrift er nemlig kendetegnet ved et lavt forbrug af sprøjtemidler og gødning. Desuden udsættes skove sjældent for indgreb i form af jordbearbejdning, hvilket betyder at næringsstoffer eller rester af sprøjtemidler ikke vaskes ud i vandmiljøet i lige så høj grad som ved almindelig landbrugsdrift. Træer kan også hjælpe med at rense luften, fordi blade og nåle er gode til at optage forurenende stoffer.
klimatilpasning: Skove kan bidrage til klimatilpasning ved at tilbageholde og optage regnvand ved nedbørshændelser og skybrud. Regnvand kan opsamles i afgrænsede områder i skoven og danne nye vådområder, sumpskove og søer og kan på den måde være med til at hindre oversvømmelser. Træer optager desuden CO2 fra atmosfæren, som lagres i jorden samt i stammer, grene og blade. På den måde kan skove bidrage til at nedbringe mængden af drivhusgasser i vores atmosfære. Læs mere på miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-affald/skovbrug/nationalt-skovprogram-2018.