Miljøministeriet inviterer i samarbejde med brancheforeningerne VKH og Kosmetik- og Hygiejnebranchen igen til Informationsdag for Kosmetikbranchen efter et par års pause. Informationsdagen giver dig info og kontekst om nogle af de lovgivninger og emner, der er mest relevante i arbejdet med kosmetik. Derfor får du information om EU’s Green Deal, om lovgivning på emballageområdet og indsigter fra et projekt om genanvendt plast til kosmetikemballage. Derudover vil der være en præsentation af afskovningsforordningen og et case-eksempel på arbejdet med denne samt forklaringer og eksempler på Forbrugerombudsmandens arbejde med grønne anprisninger. Desuden rummer dagen en workshop om kosmetikforordningen, som står til at skulle revideres, hvor du både kan bringe dine erfaringer i spil og blive klogere.
Se mere info samt dagens program her