Samarbejdsprojektet har til formål at forbedre naturværdierne på Mandø og understøtte mulighederne for friluftsliv og turisme på øen og i regionen. Mandø er en del af Nationalpark Vadehavet, UNESCO Verdensarv og optaget i den danske naturkanon.
Øen huser et af de vigtigste områder i Vadehavet for både trækkende og ynglende vade- og engfugle, hvoraf flere af fuglarterne er i tilbagegang både på Mandø og globalt.
På dagen vil Mandø-projektet blive præsenteret.
Udover miljøministeren deltager direktør i Den Danske Naturfond, Flemming Nielsen, sekretariatsleder for Nationalpark Vadehavet, Peter Saabye Simonsen, formand for Plan og Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Karen Sandrini (A), Miljøchef i Esbjerg Kommune, Christina Føns, direktør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe, skovrider Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen Vadehavet og Claus Christensen fra Mandø Fællesråd.
Pressen er velkommen, og der vil være mulighed for fotos og interview.
Tid: Fredag den 6. september, kl. 13.45-15.00
Sted: P-plads ved ankomsten til Mandø.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 9359 7082