Miljøstyrelsen har i dag fremlagt en plan for fastsættelsen af de miljøkvalitetskrav, som Danmark mangler. Det sker på bestilling af miljøministeren, der har bedt om en plan for fastsættelse af de op til 14 stoffer, som Danmark mangler at fastsætte et miljøkvalitetskrav
for. Miljøkvalitetskrav er centrale for vurderingen af det danske havmiljøs tilstand.
Der overvåges i Danmark samlet for 158 miljøfarlige stoffer i det danske havmiljø. For 145 af disse stoffer skal der ifølge EU-lovgivningen fastsættes såkaldte miljøkvalitetskrav. Der er i dag fastsat krav for 131 ud af de 145 stoffer, og Miljøstyrelsen er nu klar med en plan for de resterende 14 miljøfarlige stoffer, der mangler krav eller skal vurderes nærmere.
Det er fortsat Miljøstyrelsens faglige vurdering, at de hidtil manglende krav ikke svækker beskyttelsen af havmiljøet, da myndighederne ved behandling af miljøgodkendelser altid skal bruge den nyeste faglige viden og gå ud fra det mest forsigtige scenarie.
Med den nye plan kan Danmark få fastlagt samtlige miljøkvalitetskrav, der kræves som følge af EU-lovgivning, og dermed styrke overvågning og tilstandsvurderingen af vandmiljøet.
“Forløbet med den manglende fastsættelse af miljøkvalitetskrav strækker sig desværre mange år tilbage. Det er nu mit ansvar er at få ryddet op og sikre, at Danmark lever op til EU-reglerne. Da jeg den 6. juni 2025 blev oplyst om, at Danmark ikke lever op til EU-forpligtelserne om fastsættelse af miljøkvalitetskrav, bad jeg straks om en samlet plan fra Miljøstyrelsen for, hvordan vi kommer helt i mål. Den plan er nu klar, forelagt Folketingets partier, og arbejdet med at komme i mål er i gang.”
Magnus Heunicke
miljøminister
Fakta
- Miljøkvalitetskrav fastlægger grænseværdier for, hvor meget af et miljøfarligt stof, der må findes i vand, sediment (fx havbund) og biota (fx fisk og skaldyr). De tre elementer kaldes matricer.
- Fastsættelse af miljøkvalitetskrav er EU-retlige krav efter vandrammedirektivet, som alle medlemslande skal efterleve. Det er et omfattende fagligt arbejde at fastsætte nye
miljøkvalitetskrav. Arbejdet kræver specialiseret ekspertviden, bl.a. om stoffernes toksikologi, økotoksikologi, udvaskning og forekomst i forskellige matricer. - Miljøkvalitetskravene bruges til at vurdere den kemiske tilstand i vandmiljøet og indgår i den samlede NOVANA-overvågning efter EU’s vandrammedirektiv.
Miljøstyrelsens plan for fastsættelse af manglende miljøkvalitetskrav
Miljløstyrelsens plan for fastsættelse af manglende miljøkvalitetskrav kan ses her.
- Der overvåges i Danmark samlet for 158 miljøfarlige stoffer i overvågningsprogrammet NOVANA, og når der overvåges for stofferne, så skal der ifølge EU-lovgivningen fastsættes såkaldte miljøkvalitetskrav for de stoffer, som er relevante at overvåge, og overvågningen skal ske i den rigtige såkaldte matrice, dvs. vand, sediment eller biota.
- Ud af de 158 miljøfarlige stoffer er der 11 stoffer, der overvåges på grund af havkonventioner, og hvor der ikke skal fastsættes miljøkvalitetskrav. To af stofferne vil udgå af overvågningen, da der ikke længere er behov for at overvåge for dem.
- Det giver 145 stoffer, hvoraf der er fastsat miljøkvalitetskrav for 131 stoffer. Det betyder, at der udestår 14 stoffer.
- Af de 14 stoffer, der mangler, er der syv stoffer, hvor yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå, om de skal have et miljøkvalitetskrav, udgå af overvågningen, eller om overvågningen skal fortsætte pga. krav i havkonventioner mm. Miljøstyrelsens vurdering for de første tre stoffer forventes færdig i foråret 2026. Folketinget vil blive
orienteret. - For de resterende syv stoffer med manglende miljøkvalitetskrav er fem af dem metaller, som enten vil få fastsat nye krav eller en anden overvågning frem mod 2028. Og to af
dem er EU-prioriterede stoffer, hvor fastsættelsen af miljøkvalitetskrav afsluttes i 2026.
Miljøkvalitetskrav til miljøgodkendelser for virksomheder
- Miljøkvalitetskravene bruges også ved udarbejdelse af miljøgodkendelser for virksomheder. Hvis der ikke findes et miljøkvalitetskrav for et stof, vurderer myndighederne påvirkningen ud fra Miljøstyrelsens miljøkvalitetskriterier og den nyeste faglige viden.
- Myndighederne administrerer samtidig efter et ”worst-case”-princip, når der mangler et miljøkvalitetskrav, hvor myndighederne går ud fra, at vandmiljøet er i dårlig tilstand. Det sikrer, at manglen på et miljøkvalitetskrav ikke medfører et lavere beskyttelsesniveau.
- Det er fortsat Miljøstyrelsens faglige vurdering, at de hidtil manglende krav ikke har svækket beskyttelsen af havmiljøet, da myndighederne ved behandling af miljøgodkendelser altid skal bruge den nyeste faglige viden og gå ud fra det mest
forsigtige scenarie.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk