I Danmark er der opnået betydelige fremskridt for LGBT+ personers rettigheder og frihed. Alligevel viser undersøgelser, at mange stadig oplever utryghed og overgreb. Det anslås, at op mod 3.000 LGBT+ personer i Danmark hvert år oplever en voldelig hadforbrydelse. Hadforbrydelser kan have alvorlige konsekvenser for både de direkte berørte og for den generelle oplevelse af tryghed i LGBT+ miljøet.
Den nye LGBT+ handlingsplan skal styrke LGBT+ personers tryghed, trivsel og lige muligheder samt bekæmpe hadforbrydelser og chikane. Regeringen sætter også ind mod homofobi og negativ social kontrol mod minoritetsetniske LGBT+ personer.