Lige muligheder på arbejdsmarkedet og i familielivet
Danmark er blandt de lande i verden, hvor flest kvinder arbejder. Det bidrager til en stærk økonomi og konkurrenceevne. Men kvinder og mænd arbejder fortsat typisk inden for forskellige fag og brancher. Ligesom kvinder fortsat er underrepræsenterede i topledelse og bestyrelser og oftere arbejder på deltid.
Det kønsopdelte arbejdsmarked kan både have konsekvenser for den enkelte og for de virksomheder, der efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Samtidig bidrager det til de forskelle, der fortsat er mellem kvinder og mænds løn og pensionsformuer. Ligesom forskellen i løn og pension vokser, når kvinder får børn.
Selvom fædre tager markant mere orlov efter den øremærkede orlov blev indført, så tager kvinder stadig størstedelen af både orloven og børns sygedage. Og de bruger mere tid på arbejde i hjemmet. Det kan være en barriere for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, men kan også have betydning for mænds muligheder for at tage del i forældreskabet og få en stærk tilknytning til deres barn.
Det offentlige beskæftiger ca. en tredjedel af de danske lønmodtagere. Langt størstedelen er kvinder, og beskæftigelsen er stærk kønsopdelt. Social beskyttelse, sundhedsvæsen og undervisning udgør tilsammen mere end tre fjerdedele af den offentlige beskæftigelse. Her er kvinder overrepræsenteret, mens mænd er overrepræsenteret inden for fx politi og Forsvar. Mænd er også fortsat overrepræsenteret i den øverste ledelse, selvom kvinder udgør størstedelen af de ansatte i den offentlige sektor.
Ligestilling i uddannelsesvalg
Det danske uddannelsessystem er stærk kønsopdelt. Og det starter tidligt. Allerede i fjerde klasse angiver flere piger end drenge, at de ikke kan lide at lære matematik, og de giver udtryk for lav faglig selvtillid. Samtidig trives pigerne dårligere i skolen og er i højere grad bange for at blive gjort til grin end drengene.
Omvendt får drengene generelt lavere karakterer end pigerne både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Og det faglige gab vokser. Der er også stadig flere piger, der vælger en gymnasial uddannelse, og flere drenge end piger, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.
Unge vælger også fortsat meget kønstraditionelt, når de skal vælge uddannelsesretning. Samtidig kan det at vælge kønsutraditionelt have betydning for trivsel og frafald. Mænd på en kvindedomineret videregående uddannelse overvejer fx langt oftere at stoppe, mens kvinder på en mandsdomineret uddannelse har større risiko for mistrivsel og oftere er ensomme.
Kønsopdelingen på uddannelserne kan have konsekvenser både for den enkeltes muligheder for at udfolde sig og vælge uddannelse. Men det bidrager også til et mindre fleksibelt arbejdsmarked.
Ligestilling i ledelse
På hjemmesiden ligestillingiledelse.dk kan du få et overblik over kønsfordelingerne i toppen af den offentlige sektor.
Læs også inspirationskataloget Kønsbalance i ledelse
Fakta
- Kvinder udgjorde 18,6 pct. af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2024. 48,7 pct. af virksomhederne havde ikke en eneste kvinde i bestyrelsen.
- I 2023 havde 33,9 pct. af de offentlige institutioner og virksomheder en underrepræsentation af kvinder i den øverste ledelse. Tallet for mænd er 25,3 pct.
- I 2023 var den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på 12,4 pct. I 2022 var den 12,2 pct.
- Mænds pensionsformuer var i 2023 i gennemsnit 25 pct. større end kvinders. I 2014 var det 30 pct.
- Kvinder mellem 40-59 år uden børn har 7 pct. lavere pension end mænd uden børn, mens mødre med to børn har 23 pct. lavere pension end fædre og for mødre med fire eller flere børn er det 38 pct.
- Fars/medmors orlov er steget fra 6,2 til 9,3 uger efter øremærkning af orlov.
- I 2022 tog mor 1,6 gange flere af barnets sygedage end far. I 2013 var det 1,8 gange flere.
- I 2023 angiver 42 pct. af piger i 4. klasse, at de ikke kan lide at lære matematik. Det samme gælder for 37 pct. af drengene.
- I 2023 giver 39 pct. af piger i 4. klasse udtryk for lav faglig selvtillid, mens det gælder for 26 pct. af drengene.
- I dansk i grundskolen var pigernes karaktergennemsnit ca. 1,5 karakter højere end drengenes i 2022/2023. I 2006/2007 var det ca. 1 karakter.
- 81,9 pct. af de piger, der i 2024 søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse søgte en gymnasial uddannelse, mens det gjaldt 64,3 pct. af drenge.
- 28,2 pct. af de drenge, der i 2024 søgte en ungdomsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse søgte en erhvervsuddannelse, mens det gjaldt 11,1 pct. at pigerne.
- 39 pct. af de studerende på en videregående uddannelse går på en uddannelse, hvor det ene køn udgør over 75 pct. af de studerende.
- 1 pct. af alle studerende er kvinder på en mandsdomineret uddannelse, mens 4 pct. er mænd på en kvindedomineret uddannelse.
- 31. pct. af danskere arbejder i en branche, hvor deres eget køn udgør mere end 75 pct. af de ansatte.
- Mænd udgør ca. 90 pct. af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, mens kvinder udgår ca. 80 pct. af de beskæftigede inden for sundhed og socialområdet.