Fiskeri med bundtrawl er en af de store presfaktorer på havets økosystem. I juli 2025 indgik regeringen sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT derfor en aftale om den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Med aftalen sættes der en stopper for bundtrawl i 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
Forbuddet svarer til ca. 18,7 procent af det danske havareal. Med den nye aftale, de eksisterende trawlfri områder samt strengt og almindeligt beskyttede områder vil der samlet være forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i mere end 30 procent af det danske hav.
Det er på tide, at vi giver havbunden mere ro til at genoprette sig selv. Vores indre farvande er i dårlig tilstand, og der er brug for at sætte ind på alle fronter for at vende udviklingen. Fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ påvirkning på havbunden. Det tager kort tid at trække et bundtrawl henover havbunden, men det kan tage årevis for naturen at genopbygge sig. Med de nye store sammenhængende trawlfrie områder laver vi nu den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark, som blandt andet torsken og marsvinets fødegrundlag er så afhængig af. Det er et kæmpe skridt for et sundt og levende havmiljø i Danmark,"
Magnus Heunicke
Miljøminister
Fakta om aftalen
- Aftalen omfatter områder på i alt 19.605 km2 med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i. Det svarer til 18,7 procent af det danske havareal. Når overlap med eksisterende forbud trækkes fra, er der tale om ca. 14.042 km2 nye trawlfrie områder.
- Forbuddet gælder i hele Bælthavet fra Danmarks grænse i syd, inkl. de vigtige områder, hvor torsken gyder, og op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjord og også Smålandsfarvandet helt ned til den tyske grænse og rundt om Møn og op til Faxe Bugt mod øst.
- Området kommer bl.a. til at hænge sammen med det eksisterende forbud mod bundtrawl i Øresund og Køge Bugt. I den nordlige ende af Øresund gøres området Kilen, så hele Øresund bliver trawlfrit.
- Derudover bliver et stort område øst for Djursland trawlfrit, og det samme gælder et område i det østlige Kattegat, som kommer til at følge havgrænsen til Sverige – fra Læsø til Anholt – og bl.a. kommer til at dække det naturmæssigt meget værdifulde habitatområde ’Kims Top og den Kinesiske mur’. Endeligt gøres et område i det nordlige Kattegat omkring det naturmæssigt vigtige habitatområde
Herthas Flak trawlfrit. - Samlet set kommer Danmark i alt op på mere end 30 procent af sit havareal med forbud mod bundslæbende redskaber (svarende til ca. 32.000 km2), idet der heri tælles nye og planlagte forbud i Natura 2000-områder samt eksisterende forbud i strengt og almindeligt beskyttede områder.
- Regeringen vil nu indgå regionale aftaler med de lande, som har fiskerettigheder i områderne og få godkendt disse i EU, så forbuddet vil gælde både udenlandske og danske fiskere samtidigt. Det er en proces, som tager minimum 2 år. Det nationale forbud vil træde i kraft samtidigt.
QandA
Hvordan hjælper trawlfri områder det danske havmiljø?
Bundtrawl er en fiskemetode, hvor et stort net trækkes langs havbunden. Det bruges til at fange fisk og skaldyr, der lever på eller nær havbunden. Når der fiskes med bundtrawl, kan det påvirke havbunden og den tilknyttede flora og fauna. Netop bundfaunaen har en nøglefunktion i de marine fødekæder, da den er et vigtigt bindeled mellem havets planteproduktion og de højere led i havets fødekæde såsom fugle, fisk og pattedyr.
Hvornår kan man se en positiv effekt af trawlforbuddet?
Det kan tage alt fra få måneder til årtier før arterne er kommet tilbage, og økosystemet er tilbage på et niveau, man vil kalde god tilstand. Hvor lang tid det tager afhænger af flere faktorer. Fx afhænger det af havbundstypen, hvor påvirket området har været forud for forbuddet, samt om der er andre presfaktorer, som har effekt på områdets tilstand fx næringsstoffer. Dertil afhænger det af, hvilke arter der er mistet, og om der er områder de igen kan spredes fra. Langsomt voksende arter som fx koraldyret ”søfjer” samt rev dannet af muslinger eller krebsdyr, vil være særligt følsomme over for forstyrrelser, og det vil formentligt tage lang tid, før de har genetableret sig.
Billede: En torsk gemmer sig på havbunden. Torsken lever af små fisk og bunddyr, der lever i eller lige over bunden. Mange bunddyr er derfor lig med meget mad til torsken. I Øresund, hvor der har været et trawlforbud siden 1932, kan man se, at både torsk og ålegræs trives. Modsat resten af Bælthavet, hvor bestanden af torsk er faldet kraftigt siden midten af 1990'erne.
Fotograf Lars Laursen/ Biofoto/ Ritzau Scanpix