Dansk drikkevandspolitik bygger på forebyggelse frem for rensning. Vi beskytter blandt andet vores drikkevand ved at regulere for sprøjtemidler og beskytte områderne ved drikkevandsboringerne. Et nyt lovkrav skal for første gang nogensinde gøre det forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.
I 2021 blev der konstateret rester fra sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter i ca. 50 pct. af de undersøgte drikkevandsboringer. I ca. 13 pct. var koncentrationerne over kravværdien for drikkevand. Derfor vil det nye lovkrav fra regeringen pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejeren.
"Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand", siger miljøminister Magnus Heunicke.
Herunder kan du læse mere om, hvordan vi beskytter vores grundvand mod forurening:
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
I 2019 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en aftale om, at vandværkerne med hjælp fra kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe med at bruge sprøjtemidler i områder tæt på drikkevandsboringer inden udgangen af 2022.
En evaluering fra 2022, har siden vist, at det kun er lykkedes at beskytte fem procent af de boringsnære beskyttelsesområder mod sprøjtemidler fra landbruget gennem frivillige aftaler. Der har dog siden denne evaluering blev foretaget været fremgang, og de seneste tal viser, at ni procent af de boringsnære beskyttelsesområder, der har behov for beskyttelse, er beskyttet.
Et nyt lovkrav vil nu pålægge kommunerne at skride ind og forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringerne, hvis der er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale med lodsejer. I alt skal 2.982 drikkevandsboringer beskyttes - det svarer til et areal på ca. 6.800 hektar.
Lovforslaget forventes at træde i kraft i midten af 2024. Indtil da, skal indsatsen med at indgå frivillige aftaler fortsætte. For at sætte den indsats op i gear, vil Miljøstyrelsen etablere en digital platform på styrelsens hjemmeside, hvor der løbende føres en status over beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder i alle landets kommuner.
Lodsejere kompenseres
Lodsejere, der ophører med at anvende sprøjtemidler i BNBO, vil blive kompenseret for tabt indtjening. Størrelsen af kompensationen vil indgå i de frivillige aftaler mellem lodsejere og vandforsyningen. I forbindelse med et påbud vil lodsejeren få mulighed for at få vurderet erstatningen af taksationsmyndighederne på ekspropriationslignende vilkår.
Grundvandsbeskyttelse
Ligesom regeringen vil beskytte områderne rundt om boringerne, er der også behov for at vi beskytter vores drikkevand i de områder under jorden, hvor vores grundvand dannes. Ifølge DANVA, der repræsenterer vand- og spildevandsselskaberne, er der i dag udfordringer for omkring 200.000 hektar, eller hvad der svarer til fire gange Lollands areal. Regeringen vil igangsætte en kortlægning af de 640.000 hektar, der er udpeget som indsatsområder, med henblik på at identificere de områder, hvor det er nødvendigt at beskytte grundvandet. Kortlægningen begynder med et pilotprojekt på Fyn, og erfaringerne herfra skal bruges, når kortlægningen trinvist opskaleres og udrulles til hele landet fra 2024.
I 2022 udgav Miljøministeriet rapporten ”Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand”, som skal danne grundlag for den videre kortlægning af de 640.000 hektar af områder, hvorunder vores drikkevand dannes. Rapporten peger bl.a. på at områder, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding, muligvis ikke er tilstrækkeligt beskyttet ift. sprøjtemidler. Manglende beskyttelse kan medføre behov for rensning eller etablering af nye boringer, der vurderes at være tre til 10 gange dyrere end en rettidig indsats for at beskytte drikkevandet. Rapporten peger også på udfordringer med PFAS-forurenet drikkevand og på, at der mangler viden om drikkevandskvaliteten i private vandboringer.
Regulering af sprøjtemidler
Når et sprøjtemiddel skal godkendes til brug, vurderes risikoen for udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet. Danmark har fastsat skrappere krav end EU. Det giver ekstra beskyttelse af grundvandet i Danmark. Vi har desuden ”Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand” (VAP), hvor godkendte sprøjtemidlers udvaskning testes på fem forsøgsmarker. Resultaterne fra VAP inddrages ved godkendelse af sprøjtemidler som en ekstra sikkerhed for, at der ikke sker uacceptabel udvaskning.