Vandområdeplaner for et bedre vandmiljø

Der indgår 18.600 km. vandløb i vandområdeplanerne. Heraf er 5.050 km. i god tilstand. Følgende tiltag skal forbedre tilstanden i vandløbene:

• Der skal ske fysiske forbedringer i ca. 5.500 km. vandløb ud af et samlet behov på ca. 8.000 km.
• Genslyngning af ca. 450 km. vandløb, der forbedrer forholdene i ca. 1.450 km. vandløb.
• Der skal fjernes ca. 750 spærringer ud af et samlet behov på 1.550 spærringer.
• Spildevandsindsats: for 103 km. vandløb forbedres spildevandsrensning i op til 44 regnbetingede overløb og ca. 612 ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse

Der indgår 986 søer, hvoraf fem er i god tilstand. Følgende tiltag skal forbedre tilstanden i søerne:

• Etablering af ca. 800 ha fosfor-vådområder, som skal bidrage til at reducere fosforudledningen i søerne med mindst 4 tons.
• 41 søer skal restaureres, bl.a. ved kemisk rensning og opfiskning af fredfisk.
• Opkøb af ca. 30 dambrug med en forventet reduktion af fosfor til søerne på ca. 2,75 tons.
• Spildevandsrensning: for 8 søer forbedres spildevandsrensning i op til 56 regnbetingede udledninger.

Der indgår 109 kystvande, hvoraf fem er i god tilstand. Følgende tiltag skal forbedre tilstanden i kystvandene:

• Begrænsning i udledning af 10.400 tons kvælstof årligt vil få 84 ud af 109 kystvande i god tilstand.
• Blandt virkemidlerne til at reducere udledningen er målrettet regulering/ny reguleringsmodel med indsatser som efterafgrøder, braklagte arealer, energiafgrøder og præcisionslandbrug, og kollektive kvælstofvirkemidler med indsatser som frivillige tilskudsaftaler til kvælstofvådområder, minivådområder, privat skovrejsning og lavbundsprojekter.

2.041 ud af 2.050 grundvandsforekomster er i god kvantitativ tilstand. Det vil sige, at der er tilstrækkeligt vand. 1.764 ud af 2.050 grundvandsforekomster er i god kemisk tilstand. Følgende tiltag skal forbedre grundvandets tilstand:

• Etablering af vandsamarbejder mellem kommuner og forsyningsselskaber med henblik på mere bæredygtig vandindvinding.
• Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle drikkevandsboringer til almene vandforsyninger.

Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) dækker over en række stoffer, som i for høje koncentrationer kan skade menneskers sundhed og plante- og dyreliv på land og i vand. Det er f.eks. metaller, pesticider, PFAS og lægemidler. MFS i vandmiljøet kommer fra mange forskellige kilder, bl.a. landbrugsgødning, virksomheder og nedfald fra luften. Stofferne kan transporteres rundt i vandmiljøet, f. eks. fra vandløb til kystvande eller via renseanlæg og regnbetingede udledninger. Mange vandområder er også præget af tidligere tiders forurening.

• Der mangler viden om MFS. Derfor er indsatsen fokuseret på vidensopbygning og kildeopsporing

For alle vandtyper er der igangsat udviklingsinitiativer, der skal bidrage med ny viden eller nye metoder til at opnå god vandkvalitet.

Målet er, at alt vand skal være i god tilstand i 2027. God tilstand måles på en række biologiske parametre, fx tilstedeværelsen af smådyr, bundplanter, bestemte typer af alger og fisk.

Derfor skal på resultaterne af de igangsatte forsknings- og udviklingsinitiativer vurderes i 2024, så regeringen kan træffe beslutning om, hvordan målet om god vandkvalitet opnås i 2027.