Ny lov skal beskytte vores drikkevand mod sprøjtemidler

I dag fremsættes et lovforslag, som skal beskytte de områder omkring drikkevandsboringer, hvor der er en særlig stor risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.

Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO, hvis der omkring drikkevandsboringen er risiko for forurening, og hvis det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren. Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud, men nu bliver det en pligt.

- Vi er endnu ikke i mål med beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder. Processen med at indgå frivillige aftaler er gået for langsomt, der mangler stadig alt for mange aftaler. Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand, og det bliver derfor et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der ikke indgås frivillige aftaler, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til aftale om pesticidstrategi 2017-2021 om at nedbringe risikoen for forurening i BNBO.

En evaluering i 2022 foretaget af Miljøstyrelsen viste imidlertid, at de frivillige aftaler ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede, at tempoet skulle sættes op. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens akutplan for BNBO fra juni 2023 og træder i kraft den 1. juli 2024. En frist på seks måneder giver lodsejere og vandforsyninger mulighed for at indgå en frivillig aftale om beskyttelsen af BNBO. Hvis fristen ikke overholdes, forpligtes kommunerne til at udsende påbud om sprøjtestop. 

Sådan går det med beskyttelse af BNBO

Siden Miljøstyrelsens evaluering i 2022 er der indgået flere frivillige aftaler og gennemført flere indsatser i BNBO. Tabel 1 viser kommunernes indberetning af status for BNBO i hhv. 2022 og i 2024 per 21. februar.

Trods fremdriften er beskyttelsesindsatsen dog mål, idet over 2.600 BNBO mangler at blive beskyttet.

Kun én kommune har gennemført indsatser i alle de BNBO, hvor beskyttelse er vurderet nødvendig. Derimod har hele 12 kommuner hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man følge fremdriften i risikovurderingerne og beskyttelsesindsatserne. Her findes tre kort, som angiver status for de BNBO, hvor en beskyttelsesindsats er vurderet nødvendig kombineret med en procentvis angivelse af, hvor en frivillig aftale er tilbudt og/eller indsatser er gennemført i BNBO.

Læs status på, hvordan det går med fremdriften i beskyttelsen af BNBO i de forskellige kommuner her.  

Miljøordførere fra partier bag sprøjtemiddelstrategi for 2022-2026 udtaler:

Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti:

- Det vækker stor bekymring, at under halvdelen af udsatte danske drikkevandsboringer er beskyttet mod sprøjtegift. Vi har derfor måtte erkende, at den hidtidige indsats ikke er været tilstrækkelig. Det er helt afgørende for at sikre vores alles drikkevand, og det kræver hårdere metoder taget i brug.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten:

- Det er på én gang glædeligt, at regeringen nu vil indføre et lovkrav om sprøjtestop, og samtidig helt utroligt, at vi skal vente så længe på den nødvendige indsats for at beskytte vores dyrebare drikkevand. Vi har mange års erfaring med, at frivillige aftaler med landbruget ikke leverer, så vi foretrækker at vedtage et lovkrav, der virker med det samme. 

Erling Bonnesen, Venstre:

- Vi skal beskytte drikkevandet og sikre, at fremtidige generationer fortsat vil have rent vand i hanerne. Gennemførelsen af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er et nødvendigt skridt på vejen. Vi ser også fortidens synder, f.eks. nitrat, rester fra træbeskyttelsesmidler, gamle nu forbudte pesticider og PFAS mv. melde sig i udfordringerne. Vi skal fortsat have stort fokus på drikkevandsbeskyttelsen.

Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne:

- I Danmark har vi i mange generationer kunnet åbne hanen og drikke rent vand. Det skal vi kunne blive ved med. Derfor er det dybt bekymrende, at der i dag kan findes pesticidrester i over halvdelen af landets drikkevandsboringer. I Moderaterne mener vi, at frivillighed er bedre end påbud, men det er desværre gået for langsomt med de frivillige aftaler. Derfor får kommunerne nu mulighed for at indgå i frivillige aftaler med lodsejerne i resten af 2024, før der indføres påbud. Hermed er vi et skridt tættere på at fortsat kunne sikre rent vand.

Anne Paulin, Socialdemokratiet:

- Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan drikke rent vand direkte fra vandhanen. For vi vil ikke risikere at sprøjtemidler kan ryge direkte ned i vores grundvand. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver kommunerne mulighed for at forbyde brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer, hvis ikke det er muligt at lave en frivillig aftale.

Fakta

  • I 2019 igangsatte daværende VLAK-regering og S, RV, SF og DF med tillægsaftale (2019-2022) til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 en indsats for at nedbringe risikoen for forurening af BNBO. Indsatsen pålagde kommunerne fra 2019 frem til og med 2022 at risikovurdere BNBO samt afsøge muligheden for at lave frivillige aftaler om sprøjtestop i samarbejde med vandværker og lodsejere.
  • I juni 2023 blev regeringens akutplan for BNBO annonceret. Akutplanen indebærer at kommunerne skal forpligtes til at udstede påbud om beskyttelse af BNBO, der ifølge kommunens vurdering er truet mod forurening med sprøjtemidler. Inden da skal vandforsyninger og lodsejere forsøge at indgå frivillig aftale inden for en frist på seks måneder fra 1. juli 2024, hvorefter kommunerne forpligtes til at udstede påbud om sprøjtestop.
  • Lovforslaget, som skal forpligte kommunerne til at udstede påbud, fremsættes i dag den 29. februar 2024.

Yderligere oplysninger:

Miljøministeriets pressetelefon +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk