Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt ­ nationalt vand-katastrofeberedskab

For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.

Trusselsbilledet er skærpet de seneste år, og der har været cyberangreb mod små vandværker i Danmark, der har ledt til vandafbrydelser. Det viser med tydelighed, at det er nødvendigt at være forberedt på uventede hændelser i den samfundskritiske infrastruktur.

Derfor har regeringen besluttet at afsætte 254 mio. kroner frem mod 2029 til bl.a. at oprette et vandkatastrofeberedskab, der skal have fokus på drikkevand og spildevand i Danmark i beredskabssituationer.

Det er fortsat de enkelte vandværker, som har opgaven med at sikre vandforsyningen til forbrugerne, men på grund af trusselsbilledet mod sektoren etableres der et yderligere beredskab, som skal højne det generelle sikkerhedsniveau.

Med vandkatastrofeberedskabet skal der investeres 140 mio. kr. i materiel, som mindre vandforsyninger og beredskabet kan trække på, hvis der sker større afbrydelser af forsyningen i en beredskabssituation. Der skal bl.a. investeres i palletanke, nødgeneratorer, pumper og kritiske reservedele.

Som en del af investeringen etableres et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med en 24/7 vagtordning, der skal styrke arbejdet med beredskab i vandsektoren betydeligt. Centeret vil med et nyt rejsehold kunne hjælpe med konkret beredskabsplanlægning og målrettet vejledning til sektorens mange vandforsyninger og spildevandsselskaber, der er en del af den kritiske infrastruktur. Centeret skal også løbende vurdere behovet for konkrete tiltag i sektoren i takt med udviklingen i trusselsbilledet mod Danmark.

“Vi står i en helt anden alvorlig virkelighed, end vi gjorde for bare få år siden, og derfor skal vi forberede os på angreb på kritisk infrastruktur, som vandsektoren er en afgørende del af. Derfor opretter vi nu et vandkatastrofeberedskab, som operationelt kan gøre en forskel i en alvorlig situation. Vi afsætter 254 mio. kr. hvoraf 140 mio. kr. skal bruges på materiel, som kan rykke ud og gøre gavn i hvert hjørne af landet. Vi køber palletanke til drikkevand, nødgeneratorer, der kan holde vandværker og rensningsanlæg kørende under strømsvigt og pumper og kritiske reservedele. Vi skal være forberedt på det, vi håber aldrig sker.”

Magnus Heunicke

Miljøminister

Ud over vandkatastrofeberedskabet indføres der i 2026 også nye og skærpede krav til vandsektorens egen forberedelse. Det sker dels gennem nye EU-regler på området og ved et lovforslag, der fremsættes i slutningen af februar

Fakta

Økonomi

Der afsættes på Miljø- og Ligestillingsministeriets område i alt 254 mio. kroner frem mod 2029 til at styrke beredskabet i vandsektoren, heraf 60 mio. kroner, der går til indkøb af materiel allerede i 2026. I alt er der over fire år afsat 140 mio. til indkøb af materiel.

I supplement til den store investering i vandberedskabet vil et lovforslag, der efter vedtagelse forventes at træde i kraft i første halvdel af 2026, gøre det muligt at fastsætte regler om både vandforsyninger og spildevandsforsyningers beredskabsplanlægning og konkrete tiltag, der skal styrke sikkerheden. Dette skal supplere EU-regler, som gælder for de største og mest kritiske selskaber.

 

Hvordan er drikkevandsområdet organiseret?

Vi har i Danmark en decentral vandforsyningsstruktur. Det betyder, at drikkevandet typisk produceres på en vandforsyning i lokalområdet. De store selskaber, som allerede omfattes af NIS2- og CER-lovene, der stiller nye og skærpede krav til fysisk- og cybersikkerhed, leverer ca. 65 procent af danskernes drikkevand. Ca. 35 procent af drikkevandet til danskerne forsynes således fra mindre, lokale vandforsyninger. Miljøministeren har fremsat lovforslag om også at lade de mindre vandforsyninger omfatte af NIS2- og CER-lovene. Det forventes, at lovforslaget og de nye regler vil træde i kraft i første halvdel af 2026.

 

Hvordan er spildevandsområdet organiseret?

Der er lidt over 1.000 renseanlæg i Danmark. Ca. 800 er kommunalt ejede, herunder et mindre antal fælleskommunale, mens ca. 200 er private. De kommunalt ejede renseanlæg afleder langt den største spildevandsmængde. De kommunalt ejede renseanlæg drives af spildevandsselskaber. Dem er der ca. 100 af – ca. et selskab pr. kommune.

Yderligere oplysninger:

Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk