Drikkevand

Det skal være sikkert at drikke vand fra hanen, både nu og i fremtiden. Miljøministeriet arbejder for at beskytte Danmarks drikkevand.

Vi skal trygt kunne drikke vandet fra vandhanen

I Danmark har vi noget af verdens bedste vand, og det skal vi trygt kunne drikke. Det er naturligt for danskere at åbne for vandhanen og drikke vand uden smag af klor, og uden at det kommer i en plastikflaske. Sådan skal det også være i fremtiden.

Vores drikkevand er en værdifuld ressource, der kommer fra grundvandet. Faktisk kommer 99 procent af vores drikkevand fra grundvandet. Derfor er der i Danmark indført forskellige initiativer, der skal sikre grund- og drikkevand til nutidige og fremtidige generationer. Regeringen har i juni 2023 sat gang i en kortlægning af Danmarks grundvand samt lanceret en akutplan for at beskytte områderne rundt om vores drikkevandsboringer (de boringsnære beskyttelsesområder). Herudover er der i 2022 etableret en drikkevandsfond.

Herunder kan du læse mere om:

Beskyttelse af grundvandet

Initiativer til beskyttelse af drikkevandet

Drikkevandsfonden

 

Beskyttelse af grundvandet


Før grundvandet kan bruges som drikkevand, gennemgår det en simpel vandbehandling, hvor vandet iltes og filtreres. Dansk grundvandspolitik fokuserer generelt på forebyggelse frem for avanceret rensning med blandt andet aktiv kulfiltrering. Forebyggelsen indebærer, at vi beskytter grundvandet i Danmark mod forurening fra aktiviteter på jordoverfladen.

Vi beskytter vores drikkevand mod forurening ad to spor:

  • Generel regulering

Den generelle regulering omfatter blandt andet, at pesticider skal godkendes inden brug (læs pesticidgodkendelsesordningen her) og krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Reguleringen omfatter også et krav om, at der skal være 25 meters beskyttelseszoner om almene vandboringer. I beskyttelseszonerne må der ikke må anvendes pesticider eller fortages dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige eller offentlige formål.

  • Målettet beskyttelse

Den målrettede grundvandsbeskyttelse varetages af kommuner og vandforsyninger gennem indsatsplanlægningen, hvor der beskrives, hvad der konkret skal gøres for at beskytte grundvandet i et indsatsområde og gennem en sårbarhedsvurdering af områ­derne rundt om vandboringerne, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Hvad er boringsnære beskyttelsesområder?

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er områder, der ligger tæt på boringer til almene vandforsyninger, og hvor der kan være en særlig risiko for forurening af det grundvand, som bruges til drikkevand.

De boringsnære beskyttelsesområder udpeges af miljøministeren. Kommunerne vurderer herefter de enkelte boringsnære beskyttelsesområder i forhold til sårbarhed overfor erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler.

Hvis et boringsnært beskyttelsesområde vurderes som sårbar, vil det betyde, at der er behov for beskyttende indsatser. Det kan for eksempel være at omlægge området til sprøjtemiddelfri drift eller til økologi.  

På billedet herunder ses en vandboring. Rundt om vandboringen er det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), hvor risikoen for nedsivning af sprøjtegifte kan være særlig stor.

Initiativer til beskyttelse af drikkevandet

 

Indsatsplanlægning
Udover boringsnære beskyttelsesområder udpeger miljøministeren også:

  • Områder med drikkevandsinteresser
  • Områder med særlige drikkevandsinteresser
  • Indvindingsoplande uden for områder med særlige drikkevandsinteresser
  • Nitratfølsomme indvindingsområder
  • Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder
  • Indsatsområder

Inden for de udpegede indsatsområder skal kommunerne udarbejde indsatsplaner, som skal tage højde for arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af grundvandsressourcerne.

Læs mere om de forskellige beskyttelsesområder på mst.dk

 

Akutplan for beskyttelse af de danske drikkevandsboringer

Den 6. juni 2023 lancerede regeringen en akutplan for beskyttelse af BNBO. For første gang nogensinde bliver det ved lov forbudt at bruge sprøjtemidler omkring danske drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at sprøjtemidlerne nedsiver.

Akutplanen består af to dele:

  1.  En fortsættelse af den nuværende ordning frem til 1. juli 2024, hvor vandforsyninger og kommuner skal indgå aftale om beskyttelse af BNBO med lodsejere. Hertil kan man på Miljøstyrelsens hjemmeside følge status for BNBO på kommuneniveau.
  2. Der indføres pr. 1. juli 2024 en forpligtelse for kommunerne til at sikre beskyttelse af BNBO gennem påbud, hvis der ikke kan nås enighed om beskyttelse gennem frivillige aftaler.

 

Kortlægning af Danmarks grundvand

Regeringen har sat gang i en kortlægning af Danmarks grundvand. Kortlægningen skal udpege, hvor vores drikkevand er truet af forurening, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at beskytte det. 

Kortlægningen begynder i 2023 med et pilotprojekt på Fyn, og erfaringerne herfra skal bruges, når kortlægningen trinvist opskaleres og udrulles til hele landet fra 2024.

 

Drikkevandsfonden


Med finansloven for 2022 blev der for første gang afsat statslige midler til drikkevandsbeskyttelse. Det er sket gennem Drikkevandsfonden. På finansloven for 2022 blev der afsat 170 millioner kroner til drikkevandsbeskyttelse, og det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil styrke Drikkevandsfonden.

Drikkevandsfonden skal blandt andet støtte drikkevandsbeskyttende projekter gennem to tilskudspuljer. I den første tilskudspulje, kan vandforsyninger og kommuner søge om tilskud til drikkevandsbeskyttende projekter inden for strategisk vigtige arealer. De strategisk vigtige arealer er eksempelvis mindre øer, hvor man er meget afhængig af en begrænset mængde grundvand. Et andet eksempel på et strategisk vigtigt areal kan være omkring større byer, hvor der ligeledes er en begrænset grundvandsressource.

I den anden tilskudspulje, ydes tilskud til at lukke såkaldte spøgelsesbrønde. Spøgelsesbrønde er brønde, der ikke længere bruges, og som udgør en trussel for grundvandet, hvis de ikke lukkes korrekt.