EU-samarbejdet

EU sætter rammerne for en del af Danmarks miljøpolitik. Miljøministeriet arbejder for at fremme danske interesser og understøtter en progressiv miljøpolitik i EU.

Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Siden Danmark i 1973 officielt blev medlem af EU (dengang EF), har en stor del af arbejdet med dansk miljøpolitik bygget på EU´s miljøpolitik. EU-samarbejdet har blandt andet medført, at vi i Danmark har sagt farvel til plastiksugerør, forbudt skadelige kemiske stoffer i børns legetøj og forpligtet os til at bevare truede naturtyper og arter.

 

Miljøministeriets rolle i EU
Rammerne for dansk miljøpolitik fastsættes i høj grad i EU, hvor EU-medlemslandene forhandler om og fastsætter fælles europæiske målsætninger, eksempelvis inden for affaldshåndtering og forbud mod skadelige kemiske stoffer. Miljøministeriet arbejder for at fremme danske interesser og støtter en progressiv miljøpolitik i EU. Ministeriet deltager i forhandlingerne gennem rådsarbejdsgrupper, komitéer og ekspertgrupper under EU-Kommissionen. EU forhandler på vegne af Danmark og andre medlemslande i de fleste internationale fora, når internationale miljøaftaler skal vedtages.

Ministerrådsmøder
Miljøministeren deltager i ministerrådsmøder i Bruxelles og Luxembourg i Miljørådet (ENVI) cirka fire gange årligt. Her drøfter medlemslandenes miljøministre sager på den miljøpolitiske dagsorden i EU og vedtager nye EU-retsakter.

Inden et rådsmøde fremlægger den danske miljøminister dagsordenen for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Ministerrådet har et skiftende formandskab for hvert halve år, og Danmark overtager formandskabet i anden halvdel af 2025.

Hvad er en EU-retsakt?

EU's love kaldes for retsakter. Retsakter bliver vedtaget i ministerrådet og i Europa-Parlamentet. En retsakt kan for eksempel være en forordning, et direktiv eller en afgørelse.

EU’s miljøpolitik
EU’s miljøpolitik er fastlagt i miljøpolitiske handlingsprogrammer, som udstikker kursen for kommende lovforslag samt mål for EU´s miljøpolitik. EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet vedtog i 2022 det ottende miljøhandlingsprogram. Miljøhandlingsprogrammet har seks mål:

  • At opnå klimamålene for 2030 og opnå klimaneutralitet i 2050
  • At fremme tilpasning til klimaforandringer
  • At fremme en cirkulær økonomi
  • At forfølge en ambition om nulforurening
  • At fremme og beskytte biologisk mangfoldighed
  • At reducere miljømæssige konsekvenser i produktion og forbrug.

 

Ud fra de seks mål er kommissionen kommet med konkrete forslag til initiativer. Initiativerne er en del af Den Europæiske Grønne Pagt (EU Green Deal), som skal bane vejen for den grønne omstilling og klimaneutralitet i 2050 i EU-medlemslandene. Den grønne pagt indeholder blandt andet en biodiversitetsstrategi, en kemikaliestrategi og en handlingsplan for cirkulær økonomi.