Vi forbruger langt flere biologiske ressourcer fra skov, hav og mark, end kloden kan nå at producere. Hvis hele jordens befolkning havde samme forbrug, som vi har i Danmark, ville vores forbrug kræve hele fire jordkloder. Cirkulær bioøkonomi handler om at udnytte naturens ressourcer som tømmer og afgrøder bedst muligt og minimere spild, for eksempel ved at forbedre produktionen og anvende restprodukter på tværs af sektorer.
Stigende efterspørgsel presser naturressourcer
Miljøministeriet arbejder med at styrke den cirkulære bioøkonomi. Den store efterspørgsel på jordens naturressourcer betyder nemlig, at presset på natur, miljø og klima stiger. Det fører til tab af natur og gør vores økosystemer ustabile og mere følsomme over for eksempelvis klimaforandringer. Det betyder også, at fornybare naturressourcer, som for eksempel tømmer, afgrøder og fisk ikke kan følge med efterspørgslen og risikerer at blive overudnyttede.
Det er derfor vigtigt, at vi ændrer brugen af vores arealer, så vi både kan høste højere udbytter, men også kan få plads til natur og biodiversitet. Produktionen skal udnytte det fulde potentiale i de fornybare ressourcer for eksempel ved at anvende restprodukter på tværs af sektorer. På den måde kommer de fornybare ressourcer til at kunne bidrage til flere formål og spild minimeres.
Ministeriets rolle
Miljøministeriet arbejder blandt andet med, hvordan teknologi og partnerskaber kan være med til at styrke den cirkulære bioøkonomi. Ministeriet samarbejder med Fødevareministeriet på området blandt andet ved at understøtte Det Nationale Bioøkonomipanel, der har til opgave at komme med anbefalinger til regeringen om udvikling af bioøkonomi i Danmark.
Det Nationale Bioøkonomipanel
Hvad er cirkulær bioøkonomi?
Cirkulær bioøkonomi handler om at optimere produktionen, der hvor vi bruger naturens ressourcer, for eksempel fra landbruget og skovbruget. Man kan optimere produktionen ved at anvende restprodukter på tværs af producenter og industrisektorer. Det kan man for eksempel gøre ved hjælp af bioraffinering, hvor man bryder biologiske restprodukter ned i mindre ”byggeklodser” som protein og fiber. I den form kan de indgå i andre produkter. Fx kan protein bruges til fødevarer og kosmetik - og fibre kan bruges til byggemateriale og bioenergi.