Den globale skovrydning har store konsekvenser for klima, natur, miljø og biodiversitet. Skovrydning fratager dyr og planter deres levesteder og er samtidig en af de største kilder til CO2-udledning. Skovrydning har også betydelige sociale konsekvenser, især for oprindelige folk og lokalbefolkninger, der lever af skovens ressourcer. I perioden fra 1990 og 2020 er der på verdensplan forsvundet skove på et areal, der er større end hele EU. Det svarer til omkring 10 % af verdens tilbageværende skove.
Hvilke konsekvenser har global skovrydning?
- Hvert år mister verden et skovareal, der svarer til mere end to gange Danmarks areal (omkring 10 millioner hektar).
- Drivhusgasudledninger fra skovrydning udgør 11 % af verdens samlede udledninger.
- Verdens skove er hjem for omkring 80 % af alle jordens dyre- og planterarter på land.
Miljøministeriet arbejder aktivt for at standse den globale skovrydning både på nationalt, europæisk og internationalt niveau.
Læs mere om vores arbejde på:
Nationalt niveau
I Danmark deltager Miljøministeriet i Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie og Dansk Alliance for Ansvarlig Kaffe. Her deler Miljøministeriet faglig viden om skovenes betydning for biodiversitet og klima, globale værdikæders betydning for skovrydning, samt vender konkrete handlemuligheder med de virksomheder og øvrige aktører, der er medlemmer af alliancerne.
Ministeriet får også udarbejdet universitetsrapporter om udviklingen i, hvordan det danske forbrug påvirker den globale skovrydning. Denne viden formidles bl.a. i alliancerne, så der er mulighed for løbende at følge med i, om der sker en fremgang i indsatsen, eller om der er behov for yderligere tiltag.
Læs de seneste rapporter, om hvordan det danske forbrug påvirker afskovning:
Skovrydning og sojaproduktion
En del af den globale skovrydning skyldes en øget efterspørgsel på soja, som blandt andet bruges til dyrefoder. Den store efterspørgsel på soja kan derfor kobles sammen med en stigende efterspørgsel på kød. Danmark importerer mere end 1,6 millioner ton soja årligt, og er derfor en af de større forbrugere af soja i Europa. Soja, der importeres til Danmark, blandt andet til husdyrbrug, dyrkes på et areal på størrelse med Sjælland, og medfører en CO2 udledning på flere millioner tons CO2.
EU-niveau
Fra 1990 til 2020 blev et område større end EU tabt til skovrydning, 10 procent af dette tab vurderes at være forbundet med EU's forbrug. For at ændre denne bevægelse og bekæmpe klimaforandringer og tab af biodiversitet har man i EU vedtaget en forordning mod global skovrydning og skovforringelse, EU Deforestation-Free Regulation (EUDR). Forordningen trådte i kraft den 30. juni 2023. Store og mellemstore virksomheder skal derfor leve op til kravene i forordningen d. 30. december 2024, 18 måneder efter ikrafttrædelse, mens mikro- og små virksomheder skal leve op til kravene fra d. 30. juni 2025, 24 måneder efter ikrafttrædelse.
Miljøministeriet har i forbindelse med vedtagelsen af EUDR forhandlet på Danmarks vegne. Miljøministeriet forbereder en dansk implementering af EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse.
EUDR (EU Deforestation-Free Regulation)
EUDR stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov.
Forordningen forpligter virksomheder til at sikre, at en række produkter, der handles med i EU, ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse verden over efter 31. december 2020. Dertil skal virksomheder sikre, at produktionen er foregået i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning, herunder at blandt andet miljølovgivning, menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder respekteres. Oprindelige folk spiller en væsentlig rolle i forbindelse med bekæmpelsen af global skovrydning.
For at sikre at forpligtigelserne overholdes, skal virksomheder udstede en såkaldt "due diligence"-erklæring og sikre sporbarhed i hele værdikæden, før varer kan markedsføres i EU eller eksporteres fra EU.
EUDR vil således garantere europæiske forbrugere, at de produkter, som de køber, der er omfattet af EUDR, ikke bidrager til at verdens skove ryddes eller forringes, og vil dermed være med til at reducere EU's bidrag til klimaforandringer og biodiversitetstab på globalt plan.
Omfanget af EUDR skal løbende evalueres, og i 2024 skal Kommissionen tage stilling til, hvorvidt man skal udvide omfanget til ikke alene at omfatte skov, men også andre træbevoksede områder. Desuden skal Kommissionen senest to år efter lovgivningens ikrafttrædelse vurdere, om man skal udvide anvendelsesområdet til andre økosystemer, hvilket Danmark støtter op om.
Det bliver Miljøstyrelsen, der får ansvaret for håndhævelse og vejledningen af virksomheder omkring EUDR.
Ved behov for uddybende forklaringer af indholdet i forordningen, kan du få hjælp i Miljøstyrelsens og Kommissionens FAQ, som findes her:
Læs hele forordningen på dansk her og på engelsk her.
EU's tømmerforordning
Den nuværende tømmerforordning, EUTR (EU timber regulation), der sigter efter bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst, vil på sigt blive ophævet efter ikrafttrædelsen af EUDR.
Det er Miljøstyrelsen som har ansvaret for håndhævelsen og vejledningen af virksomheder omkring EU's tømmerforordning.
Læs mere om Miljøstyrelsens arbejde med bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst (EUTR) (mst.dk)
Amsterdam Partnerskabet
Ministeriet deltager også på Danmarks vegne i Amsterdam Partnerskabet, sammen med Fødevareministeriet. Amsterdam Partnerskabet er et partnerskab mellem ti europæiske lande, der har et mål om at fremme ansvarlige og skovrydningsfri værdikæder.
Internationalt niveau
Danmark har tilsluttet sig Glasgow-deklarationen (Glasgow Leaders’ Declaration on Forests and Land Use) og dermed målet om at standse skovrydningen, og få sat gang i genopretningen af verdens skove senest i 2030. Miljøministeriet deltager desuden i FACT (Forest, Agriculture and Commodity Trade) dialogen, som også er en udløber af COP26 i Glasgow, hvor forbruger- og producentlande mødes og diskuterer, hvilke tiltag der skal til for at standse den globale skovrydning.
Derudover arbejder Miljøministeriet blandt andet sammen med Udenrigsministeriet, hvor ministerierne samarbejder med forskellige interessenter i andre producent- og forbrugslande om at bekæmpe global skovrydning.