De danske regler om miljøregulering af husdyrproduktion skal på den ene side værne om miljø og natur, samtidig med at de på den anden side skal sikre forudsigelige og økonomisk bæredygtige rammer for erhvervet.
Siden 2017 har reguleringen af husdyrbrugenes anlæg og reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning været adskilt. Reguleringen af arealer til udbringning af husdyrgødning hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hvad er husdyrbrug
Husdyrbrug kan være en stald med tilhørende dyrehold – fx køer, svin eller fjerkræ, der har et produktionsareal på mere end 100 m2.
I husdyrbrugsloven defineres husdyrbrug således: ”Husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m², gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.”
Godkendelser og tilladelser
Husdyrreglerne indebærer, at der kræves godkendelser eller tilladelse ved etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, som i godkendelsen/tilladelsen skal fastsætte konkrete vilkår om husdyrbrugets indretning og drift. Vilkårene skal blandt andet sikre, at husdyrbrugene anvender den bedst tilgængelige teknologi, at de såkaldte specifikke ammoniakkrav (krav om beskyttelse af ammoniakfølsom natur i nærheden af husdyrbruget) og de særlige lugtgenekriterier overholdes.
Ovenstående områder er reguleret af afskærings- eller grænseværdier, der samlet kaldes for beskyttelsesniveauer. Hvad angår andre forureningsparametre som for eksempel støj, støv og landskabelige forhold, er der ikke på samme måde nationalt fastsatte beskyttelsesniveauer. Her skal kommunen i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, hvordan det sikres, at husdyrbruget ikke giver anledning til væsentlig påvirkning på omgivelserne. Hvis de vilkår, kommunen fastsætter, ikke kan sikre, at der ikke er væsentlig påvirkning fra husdyrbruget, herunder at husdyrbruget lever op til beskyttelsesniveauerne, skal kommunen give afslag.
Moderne teknologi bidrager til reduktion i ammoniakudledningen
Et væsentligt element i beskyttelsen af omgivelserne er kravet om, at produktionen skal drives på baggrund af moderne teknologi. Det betyder, at blandt andet ammoniakudledningen ikke må overstige det niveau, som kan opnås ved at anvende moderne tekniske løsninger, dvs. kravet om bedste tilgængelige teknik (BAT).
BAT-niveauet er fastsat under hensyntagen til erhvervets indtjeningsmuligheder, idet der indgår et såkaldt proportionalitetshensyn.
BAT-reguleringen bidrager til en meget væsentlig reduktion af ammoniakudledningen, og den bidrager til Danmarks overholdelse af en række EU-direktiver herunder direktivet om industrielle emissioner (IE), direktivet om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer (NEC) og habitatdirektivet.
EU-regulering
Husdyrreguleringens tilladelses- og godkendelsesordning bidrager til opfyldelse af miljømål i en række EU-direktiver, herunder:
- VVM-direktivets krav til, at miljøhensyn integreres i forberedelsen og godkendelsen af projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt.
- Habitatdirektivets krav om vurdering og beskyttelse af Natura 2000-områder og visse plante- og dyrearter.
- IE-direktivets krav om forudgående godkendelse af større industrielle aktiviteter.
- Nitratdirektivets mål om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget.
- NEC-direktivets mål om at beskytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfalden. Dette sker blandt andet via de nationale emissionslofter for ammoniak.
Grøn omstilling
Landbruget står for cirka 35 procent af Danmarks CO2-udledninger. Miljøministeriet bidrager til arbejdet for en grøn omstilling af landbruget.
Miljøministeriet bidrog til Aftalen om en grøn omstilling af landbruget. Aftalen blev indgået mellem S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA og KD den 4. oktober 2021. Den grønne omstilling af dansk landbrug skal i henhold til aftalen ske igennem konkrete implementeringstiltag og med hjælp fra nye grønne teknologier, under hensyn til klimalovens principper. I forbindelse med den politiske aftale arbejder Miljøministeriet særligt med klimavenlige tiltag til at håndtere gylle og gødning, herunder bidrag til forskning i diverse udviklingstiltag. Miljøministeriet bidrager desuden til det årlige Klimaprogram og til Klimafremskrivningen, der udarbejdes af Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet.