Både i EU og i resten af verden er biodiversiteten i tilbagegang. I følge Det Internationale Biodiversitetspanel (IPBES) er op mod én million ud af jordens otte millioner dyre- og plantearter i fare for at uddø. Nedgangen skyldes primært klimaforandringer, udnyttelse af naturens ressourcer, mindre plads til natur, forurening og invasive arter. Miljøministeriet arbejder både i EU og på globalt plan for at styrke biodiversiteten.
Herunder kan du læse mere om:
Biodiversitet i EU
Centralt i EU’s arbejde for at bevare biodiversiteten er blandt andet EU´s biodiversitetsstrategi, fugle- og habitatdirektiverne, vandrammedirektivet og havstrategidirektivet.
EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi for 2030
EU-Kommissionen offentliggjorde i foråret 2020 en biodiversitetsstrategi, der lægger op til en øget indsats frem mod 2030 for at beskytte naturen og standse tilbagegangen af arter. Strategien lægger blandt andet op til at tænke biodiversitet ind i forskellige sektorer, som for eksempel landbrug og skovbrug.
Et af strategiens vigtigste mål er at beskytte 30 procent af naturen i EU på land og i havet, hvoraf de 10 procent skal være strengt beskyttet. Det skal ske senest i 2030. Danmark har i april 2023 foreløbigt bidraget til EU-målene med ca. 15 procent beskyttet landareal og 29 procent beskyttet hav, heraf er 4 procent strengt beskyttet. Se Danmarks foreløbige bidrag til EU-målet om beskyttede arealer på land og til havs på mst.dk
Beskyttet natur i havet
I juni 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med samtlige af Folketingets partier en aftale om Danmarks Havplan. Med planen bidrager Danmark til målet i EU’s biodiversitetsstrategi, idet 31,7 procent af de danske havareal skal være skal være beskyttet. Andelen af strengt beskyttede områder på havet stiger fra ca. fire procent til 10 procent i 2030.
Biodiversitetstrategien rummer også:
- Forslag om nye forpligtelser til naturgenopretning frem mod 2050
- En opfordring til bedre efterlevelse af EU-forpligtelser
- En ramme for EU’s håndtering af den globale biodiversitetskrise i naturkonventionerne
Habitatarter, naturtyper og vilde fugle
EU har sat mål om at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter – herunder vilde fugle, som er særligt sårbare eller karakteristiske i Europa. Det er der vedtaget regler om i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og EU’s habitatdirektiv. I forbindelse med direktiverne er der udpeget beskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.
FN’s Biodiversitetskonvention
Danmark har sammen med 196 andre lande og EU underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Konventionen anerkendte for første gang i international ret, at bevarelse af biodiversitet er et fælles anliggende.
Konventionen har tre formål:
1) at bevare den biologiske mangfoldighed
2) at fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer
3) at sikre en rimelig og retfærdig fordeling og udbyttedeling ved udnyttelsen af genetiske ressourcer fra planter, dyr, svampe og andre mikroorganismer, der har værdi for samfundet.
Vigtige aftaler
I 2022 vedtog FN Kunming-Montreal-planen, der bygger videre på Biodiversitetskonventionens tre formål. Planen har 23 handlingsorienterede målsætninger for natur, miljø, klima og forurening frem mod 2030 og 2050. Målene frem mod 2030 skal stoppe det globale tab af biodiversitet, mens målene mod 2050 skal sikre global fremgang af biodiversitet. Danmark har sammen med EU tilsluttet sig aftalen.
Under FN’s Biodiversitetskonvention findes også Nagoya-protokollen og Cartagena-protokollen.
Nagoya-protokollen udmønter konventionens tredje formål om en rimelig og retfærdig deling af udbyttet af klodens genetiske ressourcer. Det er især vigtigt for verdens oprindelige folk, som ofte bor de steder, hvor de genetiske ressourcer udvindes.
Cartagena-protokollen omhandler genetisk modificerede organismer (GMO'er). Formålet med protokollen er at sikre et passende beskyttelsesniveau ved grænseoverskridende handel, håndtering og brug af levende genetisk modificerede organismer.
Arktis
Den arktiske natur rummer et rigt dyreliv med ikoniske arter som isbjørne, moskusokser og flere hvalarter.
Varmere temperaturer og et forandret nedbørsmønster påvirker vegetationen, og der er behov for forskning til at forstå, hvordan dyre- og plantelivet spiller sammen, og hvordan det bliver påvirket af klimaforandringerne.
Kongeriget Danmark, der består af Danmark, Grønland og Færøerne, er medlem af Arktisk Råd. Miljøministeriet indgår i Arktisk Råds arbejdsgruppe ”Protection of the Arctic Marine Environment” (PAME). Kongeriget Danmark har sammen med de andre arktiske stater igangsat en lang række naturfaglige projekter, der skal skaffe ny viden om havmiljøet i Arktis, og hvordan havmiljøet bedst beskyttes. Læs mere om PAME’s arbejde
Andre globale konventioner
Danmark deltager i en række globale konventioner for at styrke biodiversiteten. Danmark har blandt andet tilsluttet sig:
- Ramsar-konventionen: om beskyttelse af vådområder, særligt som levesteder for vandfugle
Ramsar-konventionen blev vedtaget i 1971. Den trådte i kraft i Danmark i 1978. Konventionen forpligter blandt andet til beskyttelse af vådområder, særligt som levesteder for vandfugle. Ramsar-områder udpeges af det enkelte land, og i Danmark har vi udpeget 28 områder. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside: Ramsar-konventionen (mst.dk)
- Bonn-konventionen: om at bevare de vildtlevende dyrearter, der regelmæssigt krydser landegrænser
Bonn-konventionen blev vedtaget i 1979. Den trådte i kraft i Danmark i 1983. Konventionen har til hensigt at bevare de vildtlevende dyrearter, der til lands, på vandet eller i luften, regelmæssigt krydser landegrænser. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside: Bonn-konventionen (mst.dk)
- Bern-konventionen: om at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder
Bern-konventionen blev vedtaget i 1979. Den trådte i kraft i Danmark i 1983. Formålet med konventionen er at bevare vilde planter og dyr samt deres levesteder med særlig fokus på truede og følsomme og migrerende arter. 45 europæiske og afrikanske stater er med i konventionen, som også er tiltrådt af EU. Dertil kommer et antal stater, der har observatørstatus. Du kan læse mere om Bern-konventionen på Miljøstyrelsens hjemmeside: Bern-konventionen (mst.dk)
- CITES: om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter
Cites trådte i kraft i 1977 og står for “Convention on International Trade on Endangered Species of Wild Fauna and Flora”. CITES er en international konvention til kontrol af handel over landegrænser med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, det vil sige, at man ikke fjerner mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære. Læs mere her: Om CITES (mst.dk)
- Londonkonventionen og Londonprotokollen: konvention for forebyggelse af forurening af havmiljøet
Londonkonventionen og Londonprotokollens formål er at forebygge forurening af havmiljøet ved dumpning af stoffer og materialer. Danmark er en del af både Londonkonventionen og Londonprotokollen.
Londonprotokollen går forud for Londonkonventionen, og protokollen er tiltrådt af 121 lande. Den udgør samlet set 97 procent af verdens bruttotonnage for skibe. Londonprotokollen forbyder enhver bevidst bortskaffelse af stoffer og materialer i havet, herunder også hele skibe, kemikalier, affald, jord og lignende. Londonprotokollen giver dog landene mulighed for at tillade bestemte typer af dumpning. I Danmark er det kun muligt at få tilladelse til at dumpe optaget havbundsmateriale (klapning) og CO2, når det lagres i geologiske lag under havbunden (CO2-lagring).
- MARPOL: konvention for beskyttelse af havmiljøet
MARPOL-konventionen (International Convention for the Prevention of Pollution from Ships) er udarbejdet af FN´s søfartsorganisation. Den indeholder regler til begrænsning af forurening fra skibe i forhold til:
- Olier
- Kemikalier i bulk
- Farligt gods i emballeret form
- Spildevand
- Affald
- Røggasser i forhold til luftforurening.
De lande, der har ratificeret konventionen, forpligter sig til at følge de i konventionen vedtagne forhold.
MARPOL er tiltrådt af 161 lande og udgør samlet set 98 procent af verdens bruttotonnage for skibe, hvilket vil sige, at langt størstedelen af alle skibe i verden skal leve op til kravene i MARPOL.
Konventionen gælder også for alle danske skibe, uanset hvor de befinder sig i verden og for alle udenlandske skibe, som befinder sig i danske havområder.
- IMO – International Maritime Organisation (Organisation for maritim sikkerhed og miljø)
IMO er FN´s søfartsorganisation for maritim sikkerhed, sikring af den internationale søfart og forebyggelse af forurening fra skibe. De seneste år har der været fokus på miljø, herunder beskyttelse af følsomme havområder, øget regulering af transporter med olie samt krav til skibes brændstof og udledninger til hav og luft. Det sker gennem IMO’s Marine Environment Protection Committee (MEPC), hvor Miljøministeriet er ressortansvarlig på miljøområdet. Læs mere om IMO MEPC
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om Danmarks miljøarbejde i relation til skibsfart og IMO: https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/skibsfart-imo/