En del af Danmarks landbrugsjord er lavbundsjorde, der engang har været vådlagte områder, som eksempelvis enge eller moser. For at udnytte jorden til landbrugsproduktion har man ledt vandet væk. Det kan dog være problematisk, da lavbundsjorde indeholder meget organisk kulstof eksempelvis i form af ikke nedbrudte plantedele, som bliver frigivet som CO2 til atmosfæren, når man bortleder vandet og ilter jorden.
Miljøministeriet arbejder derfor på at tage lavbundsjorde ud af landbrugsdrift for at reducere udledningen af CO2 og for at genoprette naturlige vandforhold. De vådere arealer tiltrækker blandt andet ynglefugle, trækfugle, frøer og smådyr og kan på den måde være med til at styrke biodiversiteten.
Ministeriet for fødevare, landbrug og fiskeri er overordnet ansvarlig for udtagningsindsatsen.
Hvorfor udleder lavbundsjorde CO2?
Lavbundsjorde indeholder ikke-nedbrudte planterester, der indeholder kulstof. Når jorden drænes, for at man kan udnytte den til landbrugsproduktion, tilføres der ilt til jorden, hvorefter planteresterne vil blive nedbrudt og i denne proces frigive CO2 til atmosfæren.
Hvis lavbundsjorde vådgøres med en naturlig vandstand, og jorden igen bliver permanent eller periodevis vådere, vil det bremse iltningen og nedbrydningen af planteresterne, og dermed i sidste ende udledningen af CO2.
Aftale om grøn omstilling af landbrug
Med Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug fra 4. oktober 2021 blev der iværksat udtagning af 88.500 hektar kulstofrig landbrugsjord med en ambition om udtagning af cirka 100.000 hektar inkl. randarealer. Jorden skal omdannes til natur og samtidig bidrage til at nå målet om at nedbringe Danmarks udledning af klimagasser med 70 procent inden 2030.
Ministeriets rolle
Miljøministeriet arbejder for at koordinere indsatsen på tværs af de involverede ministerier, aktører og interessenter. Derudover implementerer Miljøstyrelsen en af de tilskudsordninger, der understøtter udtagning af den kulstofholdige lavbundsjord via Klima-Lavbundsordningen, mens Naturstyrelsen selv udfører lavbundsprojekter. Der er med landbrugsaftalen og tidligere aftaler afsat cirka syv mia. kr. til indsatsen. Finansieringen består af EU-midler fra CAP-planen (den fælles landbrugspolitik) samt nationale midler. EU-midlerne anvendes særligt til kommunernes gennemførelse af lavbundsprojekter og administreres af Landbrugsstyrelsen. EU-midlerne anvendes fortrinsvis til større projekter, der involverer mange lodsejere og kræver jordfordeling.