Vandrådene blev første gang bragt i spil i 2014 i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløb for anden planperiode (VP2). I 2017 skulle vandrådene medvirke til at kvalificere afgrænsningen og udpegningen af de vandløb, som indgik i VP2. Vandrådene har senest i 2019/2020 bidraget med forslag til indsatsprogrammet for tredje planperiode (VP3).
Evalueringen af vandrådsarbejdet i 2014 viste, at det var en succesfuld fremgangsmåde i forhold til at optimere indsatserne og anbefalede, at metoden også blev taget i brug i arbejdet med VP3.
Denne side indeholder den vejledning og information, som kommuner og vandråd fik stillet til rådighed i forbindelse med vandrådsarbejdet forud for VP3. Materiale fra tidligere vandrådsarbejder kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Baggrundsmateriale til vandrådsarbejdet for VP3
For nærmere beskrivelse af de enkelte virkemidler, herunder miljømæssige vurderinger, henvises til rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” af oktober 2019 fra Aarhus Universitet, DCE. I IT-værktøjet og vejledningen er de anerkendte virkemidler angivet.
Det er sekretariatskommunerne, der faciliterede vandrådene, der som tidligere fik til opgave at rådgive kommunerne. Sekretariatskommunerne har sørget for at samle og koordinere forslag fra kommunerne i oplandet, ligesom det har været sekretariatskommunerne, der har ledt møderne i rådene.
Oversigt over sekretariatskommunerne for VP3 vandråd kan findes her.
Kommunernes og vandrådenes arbejde med forslag til indsatsprogram er lovfæstet i lov om vandplanlægning, der sætter rammerne for vandplanlægningen for de kommende planperioder.
De nærmere regler om etablering og sammensætning af vandråd samt samarbejdet mellem kommunerne hhv. kommuner og vandråd blev fastsat i bekendtgørelse om vandråd.
Høringsnotatet i forbindelse med høringen af bekendtgørelse om vandråd mv. kan findes her: Høringsnotat.
Tidligere miljøminister, Lea Wermelin, sendte den 11. oktober 2019 brev til kommunerne om annoncering af arbejdet med vandråd: Annoncering af vandråd.
Forløbet af vandrådsarbejdet i 2014 er efterfølgende blevet evalueret. Evalueringen blev foretaget for Naturstyrelsen af Ph.d.-studerende Morten Graversgaard. Læs rapporten her: Vandrådsevaluering.
Herunder findes links til det IT-værktøj, der blev anvendt til VP3 vandrådsarbejdet. It værktøjet er lukket ned. Det er derfor ikke længere mulighed for at indberette eller udveksle oplysninger. Det er dog fortsat muligt, for de kommuner og vandrådsarbejdere, der fik login, at logge ind i værktøjet, og se hvad der er indberettet og udvekslet.
Links til yderligere information i forbindelse med vandrådsarbejdet.
Orientering til kommuner og vandråd om vurderingskriterier for øvrige indsatser (15. juni 2020)
Besked vedr. frist for vandrådsarbejdet 2019/2020 (3. april 2020)
Vandrådene får 2 mdr. mere (19. maj 2020)
Kontakt
Ved spørgsmål vedr. vandrådsarbejdet kan Miljøstyrelsen informationscenter kontaktes på tlf.nr.: 7254 4466 (mandag-torsdag kl. 9:30 - 16 og fredag kl. 9:30 - 15).
Oversigt over spørgsmål, der ofte blev stillet i forbindelse med vandrådsarbejdet
Mødemateriale fra temadagene omkring vandråd 2019-2020
MFVM og KL afholdte temadage omkring vandråd 2019-2020 med kommunerne henholdsvis den 27. november og 29. november rundt omkring i landet. Oplæg fra de to temadage kan findes her:
Velkomst - hvad kan vandrådet bidrage med?
Administrative rammer for kommunernes arbejde med vandråd
Fagligt grundlag for at udarbejde forslag til indsatsprogram for vandløb
Den gode sekretariatsbetjening af vandrådet v. Gribskov Kommune
Den gode sekretariatsbetjening af vandrådet v. Aarhus Kommune
Den gode facilitering af inddragelsen af interessenter v. Landbrug og Fødevarer og SEGES
Den gode facilitering af inddragelsen af interessenter v. Danmarks Sportsfiskerforening
500 kilometers beskyttet vandløb
Tidligere miljøminister Lea Wermelin besluttede, at flere vandløb skulle omfattes af et konkret miljømål i VP3. I alt blev ca. 500 km vandløb, igen omfattet af et konkret miljømål i vandområdeplanerne 2021-2027. Det omfattede primært kunstige, stærkt modificerede eller blødbunds vandløb, som konkret vurderes at have potentiale for opfyldelse af vandrammedirektivets mål.