Lovskrivning - om at være med til at udarbejde lovgivning i ministeriet

Christian Østrup, jurist i departementet - om sit arbejde med at skrive lovene i ministeriet.

Jeg synes, det er super spændende at være med til at forberede og skrive lovene, få dem gennemført og i det hele taget at tænke i regler og regulering. Det seneste og ret sjove eksempel er vildsvinehegnsloven, som jeg var med til at lave. Vi var mange, der først troede, det var løgn, da vi hørte om det - skal vi virkelig bygge et hegn på tværs af Danmark! Men det var ikke løgn, og det skulle gå hurtigt. Vi fik godt en måned til at skrive lovforslaget, og det var en virkelig spændende proces at være med i.

Præcision og overvejelser

Der var så meget, der skulle tænkes grundigt igennem - alene det at finde ud af, hvor hegnet helt konkret skulle gå, hvor højt det skulle være, hvor dyrt det ville blive, om det skulle i EU-udbud. Oveni var der et hav af miljøhensyn, der skulle tænkes ind, fordi grænseområdet er ét stort Natura-2000 område. Og så måtte vi for eksempel også tage stilling til, hvor langt ud i Flensborg Fjord det skulle gå, for vildsvin er særdeles habile svømmere. Der var alle mulige spørgsmål, idéer og overvejelser – hjemmel til ekspropriation, EU-retlige krav osv. Hele processen med at tænke det igennem, rådføre sig med relevante fagpersoner og få det hele skrevet ned i nogle paragraffer og nogle bemærkninger - og den præcisionsgrad du skal have, i det du skriver - det synes jeg er utroligt spændende, og noget af det, der er helt unikt ved at arbejde i et ministerie. At få lov til at være med til at skrive lovene.

Det er en del af charmen ved arbejdet, at det varierer så meget. For eksempel blev jeg for et øjeblik siden ringet op af en kollega, der spurgte: hvad nu, når der kommer et folketingsvalg, kan vi så fortsætte med vores rådgivende udvalg, hvad skal stoppe, når valget udskrives, og hvad kan fortsætte? Det er nogle generelle statsretslige spørgsmål, og dem har jeg mange af i mit arbejde her i ministeriet.

Huller i hegnet

Netop de grundlovsrelaterede spørgsmål kan jeg inddrage, når jeg underviser på Københavns Universitet i statsforfatningsret og i EU-ret. Her er det er en kæmpe fordel at kunne drage dagsaktuelle sager fra ministeriet ind i min undervisning. Vildsvinehegnsloven har jeg brugt rigtig meget. De studerende syntes, det var sjovt at kunne følge med hele vejen gennem processen, og den dag det blev vedtaget, sad vi og så, hvordan sådan noget praktisk foregår. De grinte jo også lidt af det i begyndelsen og spurgte til de mange huller i hegnet. Men man kan godt vedtage en lov, selvom der er huller i hegnet, kunne jeg så fortælle, bare man oplyser det til Folketinget, så medlemmerne er klar over, hvad det er, Tinget vedtager.

Og rent faktisk har det jo vist sig, at vildsvinehegnet er et eksempel på rettidig omhu, da svinepesten pludselig begyndte at bevæge sig hastigt frem og nu er nået til det sydøstlige Belgien. Her har Frankrig valgt at følge det danske eksempel med opsætning af et vildsvinehegn.

Fakta om lovgivningsprocessen i Folketinget

Hvert år fremsættes der omkring 200 lovforslag i Folketinget.

Regeringen fremsætter langt de fleste lovforslag.

En lov skal behandles tre gange i Folketinget, inden den kan vedtages.

Ideer til nye love kommer primært fra regeringen, men kan også komme fra:

  • folketingsmedlemmerne

  • interesseorganisationer, erhvervslivet, foreninger m.v.

  • sager i medierne

  • borgere, der henvender sig til et folketingsmedlem eller et parti med en sag

Inden et lovforslag fremsættes i Folketingssalen, har det som regel været igennem en længere proces i ministerierne.