PFAS-stoffer er efterhånden at finde overalt i vores samfund. Stofferne kaldes også for ’evighedskemikalier’, fordi de er svære at nedbryde.
PFAS-stoffer kan ophobe sig i vores kroppe og i miljøet. Blandt de negative konsekvenser ved PFAS er dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.
Derfor sendte Danmark og fire andre lande i januar 2023 et forslag til EU om et fælles forbud mod alle PFAS-stoffer. Det er det mest omfattende forslag til begrænsning af kemikalier i EU nogensinde. Indtil forslaget bliver til virkelighed, ser ministeriet løbende på, hvordan vi bedst begrænser brugen af PFAS i Danmark.
"Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød", siger miljøminister Magnus Heunicke.
Forbud mod PFAS i brandslukningsskum
Miljøminister Magnus Heunicke vil også udfase PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser i Danmark. Vi skal sætte ind mod PFAS, hvor det er muligt, og hvor Danmark kan rykke hurtigt, og her er et forbud mod PFAS i brandslukningsskum på øvelsespladser et godt sted at starte.
Hvad er PFAS?
PFAS er en samlet betegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
Stofferne har været brugt i industrien i over 50 år og mange bruges stadig. De er kendetegnet ved at være vand- og fedtafvisende, og derfor har man brugt dem i hverdagsprodukter som fx tøj, sko, elektronik og maling. Stofferne kan skade miljø og sundhed, og netop fordi de er vand- og fedtafvisende, er de også meget svære at nedbryde. De ophober sig i miljøet, i dyr og i mennesker.
En national handlingsplan
Regeringen arbejder på en national PFAS-handlingsplan for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forureninger.
Handlingsplanen for PFAS skal sætte fokus på beskyttelsen af mennesker og miljø mod forureningen fra PFAS. Derfor er formålet med handlingsplanen at fortsætte en intensiv kortlægning og overvågning af PFAS-forureningen i Danmark, som skal give et overblik og vise, hvor og hvordan der bedst sættes ind over for PFAS-forureningen. Illustrationen nedenfor viser, hvor myndighederne bl.a. er i gang med at analysere, kortlægge og overvåge for PFAS.
Videnstaskforce for PFAS
Videnstaskforcen for PFAS har igennem 2023 skabt overblik over både national og international viden om PFAS og identificeret konkrete videnshuller vedrørende forekomst, skæbne og effekter af PFAS i relationen til human eksponering.
Arbejdet i 2023 er opsummeret i denne rapport, der peger på videnshuller om PFAS i Danmark og giver forslag til i alt 12 projekter, som kan lukke nogle af videnshullerne i løbet af 2024.
I marts 2024 er aftalekredsen (regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti) bag Videnstaskforcen for PFAS blevet enige om at prioritere otte af de 12 forskningsprojekter, der kan rummes indenfor Videnstaskforcens ramme for 2024.
De otte udvalgte projekter er:
- PFAS i restprodukter til landbrugsmæssig anvendelse
- Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS
- Plan for biomonitorering for PFAS i den danske befolkning
- Vurdering af forskellige eksponeringsvejes bidrag til den samlede humane eksponering
- Videreudvikling af PFAS-analysemetoder til overvågningsformål (miljøprøver, fødevareprøver og humane prøver)
- Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde
- Diffus forurening og i forvejen forekommende koncentrationer af PFAS
- Risikostyring - principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauer
Der er afsat 5 millioner kroner til Videnstaskforcen for PFAS og de otte projekter i 2024.
Læs mere om Videnstaskforcen for PFAS hos Miljøstyrelsen.
Myndighedernes roller og ansvarsområder
Mange forskellige myndigheder er involveret i overvågning og håndtering af PFAS-forurening:
- Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS samt for at opspore forureningskilden
- Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i miljøet
- Fødevarestyrelsen overvåger, kontrollerer og håndterer forureninger i fødevarer og foder
- Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver statslige, regionale og kommunale myndigheder i sundhedsmæssige forhold, når der er fundet PFAS i miljøet
- Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være eksponeret for PFAS og udarbejder vejledninger om eventuelle undersøgelser for borgere, der har været eksponeret for PFAS.
Læs mere
Læs mere om PFAS på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/pfas