15 statsejede naturområder rundt omkring i Danmark er allerede udvalgt til at blive naturnationalparker, og der skal udvælges seks områder mere, så der samlet set kommer 21 naturnationalparker i Danmark.
Naturnationalparkerne styrker naturen og biodiversiteten i områderne ved etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser. Grøfter, der før blev gravet for at lede vandet væk, forsvinder, så der igen kommer småsøer, vandhuller og sumpe. Skovene lægges urørte, og landbrugsproduktion indstilles. I stedet skal store græssende dyr være med til at skabe en spændende natur med flere levesteder for dyr, planter og svampe.
Udover de 21 naturnationalparker skal der etableres en såkaldt 'bynær Naturnationalpark' ved Kalvebod Fælled på Amager i København, så også hovedstadens indbyggere får bedre adgang til unik natur. Indtil videre er det kun Naturnationalpark Fussingø, som er etableret. Den blev indviet d. 21. juni 2025.
Læs mere om de forskellige naturnationalparker
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om de enkelte Naturnationalparker: Naturnationalparker (naturstyrelsen.dk)
Inddragelse
Kommuner, interesseorganisationer, forskere, eksperter og lokalsamfund indgår i arbejdet med naturnationalparkerne.
Der er nedsat en national videnskabelig arbejdsgruppe og en national arbejdsgruppe for interessenter. Grupperne medvirker til at sikre, at naturnationalparkerne bliver etableret på det bedste videnskabelige grundlag, og at interessenter bliver inddraget.
Der nedsættes lokale bestyrelser for alle kommende naturnationalparker. Bestyrelserne inddrages eksempelvis i udarbejdelsen af planerne for naturnationalparkerne.
Læs mere om bestyrelser i naturnationalparker her.
Læs mere om proces og organisering af arbejdet med naturnationalparkerne her
Læs om etableringen af de 15 naturnationalparker her
Friluftsliv
Udover at gavne biodiversiteten vil naturnationalparkerne give besøgende en masse nye og spændende naturoplevelser samt muligheder for at dyrke friluftslivet.
Miljøministeriet lancerede i foråret 2021 en aftale om Principper for natur og friluftsliv i naturnationalparker sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Aftalen skal bane vejen for, at natur og friluftsliv kan gå hånd i hånd i de kommende naturnationalparker.
Læs aftalen om Principper for natur og friluftsliv i naturnationalparker
Hvad er en naturnationalpark?
En naturnationalpark er et større, sammenhængende naturområde, hvor naturen i højere grad får lov til at udvikle sig på naturlige præmisser. Der drives ikke landbrug eller skovbrug, og skoven henlægges som urørt skov.
Områdernes naturlige hydrologi søges genskabt, så småsøer, vandhuller og moser vil komme tilbage i landskabet.
I naturnationalparkerne skal store græssende dyr være med til at skabe grundlaget for en vildere natur. De græssende dyr er en vigtig brik i økosystemet og for biodiversiteten, fordi de med deres græsning, vandring, bid og skrab på træer og buske er med til at skabe og vedligeholde en varieret natur med mange levesteder for dyr, planter og svampe.
Naturnationalparkerne opfylder fire ud af fem anbefalinger til at genoprette biodiversiteten på land i Danmark fra en række danske eksperter. Der drejer sig om 1) etablering af flere store selvforvaltende naturområder, 2) udlægning af urørt skov, 3) genopretning af naturlig hydrologi, så vandhuller og moser kommer tilbage i landskabet, og 4) genopretning af nøglearter f.eks. ved at udsætte græssende dyr. Anbefalingerne er udgivet af det danske IPBES-kontor (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services).
Alle disse tiltag skal hjælpe en mere varieret natur på vej i naturnationalparkerne.
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om dyrevelfærd, biodiversitet, hegn og friluftsliv mv.: Ofte stillede spørgsmål om naturnationalparker - Naturstyrelsen
Hvad er en bynær naturnationalpark
Det blev besluttet i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark (2024), at den vilde natur på Kalvebod Fælled skal videreudvikles, og at området skal etableres som en såkaldt ”bynær naturnationalpark”. Den bynære naturnationalpark skal have hjemmehørende græssere som kvæg og evt. heste. Antallet af græssere skal tilpasses i takt med årstidernes skiftende fødeudbud på et areal, der i perioder af året er meget vådt.
Kalvebod Fælled vil ikke blive en klassisk naturnationalpark efter lovgrundlaget om naturnationalparker. Det skyldes bl.a., at Kalvebod Fælled adskiller sig fra andre naturnationalparker ved, at området i perioder er meget vådt, hvilket gør det mindre egnet til helårsgræsning. De nærmere rammer for den bynære naturnationalpark skal fastlægges af aftalepartierne, da det er den første af sin slags.