I Danmark opdrættes fisk til fødevarer enten i havet eller på land, afhængigt af den opdrættede art. Erhvervet går under paraplybetegnelsen akvakultur, der også omfatter produktion af tang og skalddyr.
Fiskeopdræt kan forurene vandmiljøet, da der udledes næringsstoffer til vandmiljøet fra blandt andet foderrester og fækalier. Udledning af næringsstoffer til vandmiljøet påvirker plante- og dyrelivet i vandmiljøet og kan føre til algeopblomstring, iltsvind og død hos fisk og andre vandlevende organismer.
Ud over næringsstoffer kan der også udledes medicin, desinfektionsmidler og biocider fra fiskeopdræt til vandmiljøet.
Ministeriets rolle
Miljøministeriet arbejder med miljøpolitik og -regulering af fiskeopdræt i Danmark, så fiskeopdræt kan ske uden en unødvendig belastning af miljøet.
På grund af risikoen for forurening er fiskeopdræt en listevirksomhed, hvilket betyder, at anlæg til fiskeopdræt skal have en miljøgodkendelse, der indeholder vilkår, som virksomheden skal overholde.
Miljøstyrelsen har ansvaret for at behandle godkendelser og tilladelser for havbrug, mens kommunerne har ansvaret for at behandle godkendelser for de landbaserede anlæg med fiskeopdræt.
Hvad er havbrug og dambrug?
Havbrug foregår i store net i havet, mens dambrug foregår på land i udgravede damme med fisk, hvor ferskvand bliver ledt ind fra åer eller grundvand, hvorefter det ledes tilbage til miljøet.
Der findes også saltvandsdambrug, hvor vand pumpes fra havet til bassiner på land, hvor fiskene opdrættes, og vandet derefter ledes tilbage til havet.
Fiskeopdræt kan også foregå i højteknologiske, indendørs anlæg på land (også kaldet RAS-anlæg), hvor enten fersk- eller saltvand pumpes ind og bliver recirkuleret for at minimere vandforbruget og samtidig rense vandet inden det ledes tilbage til miljøet.