Naturen i Danmark er under pres. Flere naturtyper er i dårlig tilstand, vores dyre-, plante- og svampearter mangler plads og levesteder, og mange arter er i risiko for at uddø.
Den seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand. Desuden viser den seneste danske rødliste, at danske dyre-, plante- og svampearter generelt ikke har fået det bedre siden rødlisten sidst blev opdateret i 2010, og at mange arter fortsat er i risiko for at uddø i Danmark.
Hvorfor er naturen under pres?
Tabet af biodiversiteten i den danske natur skyldes flere faktorer, blandt andet at naturen har fået mindre plads. For høje udledninger af næringsstoffer er også med til at presse naturen ligesom afvanding med grøfter, dræn og pumpning gradvist over lang tid har konverteret fugtige enge, moser og vandhuller til dyrkningsegnet jord. Derudover kan nævnes faktorer som klimaforandringer, mangel på gamle træer og dødt ved, invasive arter og forstyrrelser af ynglelokaliteter.
Den danske rødliste
Rødlisten er en oversigt over danske plante-, dyre- og svampearters risiko for at uddø.
I Danmark og langt de fleste andre lande vurderes arternes risiko for at uddø på baggrund af internationale regler og kriterier, som fastættes af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN). Rødlisten er et internationalt anerkendt redskab, som anskueliggør biodiversitetens tilstand.
Hvad gør vi i Danmark?
For at give naturen og biodiversiteten et løft i Danmark er der på politisk niveau en række initiativer. I regeringsgrundlaget: ”Ansvar for Danmark (2022)” har regeringen besluttet at:
- Indføre en samlet lov for natur og biodiversitet
”Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur.” (Ansvar for Danmark 2022)
- Etablere op til 20 naturnationalparker
”De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale kommunalbestyrelser/byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift. Dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven skal evalueres, så dyrevelfærden sikres i naturnationalparkerne. Der skal etableres lokale bestyrelser med relevant deltagelse efter inspiration fra organiseringen af de fem nationalparker. Der kan udpeges yderligere op til fem områder, hvor der kan etableres naturnationalparker” (Ansvar for Danmark 2022).
Naturnationalparkerne styrker natur og biodiversitet i områderne ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser. Læs mere om naturnationalparkerne her.
- Etablere op til tre yderligere nationalparker
”(…) der kan udpeges op til tre yderligere nationalparker, f.eks. Åmosen på Vestsjælland m.fl., for at skabe store sammenhængende naturområder, hvor naturen får prioritet” (Ansvar for Danmark 2022).
Nationalparkerne skal blandt andet sikre, at vigtige danske naturtyper ikke går tabt, og at vi styrker formidlingen og bevaringen af enestående natur- og kulturværdier. Læs mere om nationalparkerne her.
- Fremlægge en ambitiøs skovplan
”Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner”.
”Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende fonde samt tænke i virkemidler.”
Skovrejsning bidrager væsentligt til optag af CO2, men dertil skal skovplanen også sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov. Læs mere om skov i Danmark her.
- Udlægge knap 75.000 hektar urørt skov
Målsætningen er at etablere et samlet areal på knap 75.000 hektar urørt skov i Danmark. Med den sidste runde udpegning af urørt skov på Fanø og i Thy er der udpeget knap 70.000 hektar urørt skov på statens areal. Hertil er der udlagt knap 5.000 hektar på private og kommunale arealer.
Urørt skov er skove, hvor tidligere tiders skovdrift er ophørt. De urørte skove giver nye levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og planter. Læs mere om urørt skov her.
- Ambition om at omdanne 100.000 hektar lavbundsjorder til vådområder
Med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug er der en ambition om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord inklusiv randarealer fra produktion og omdanne dem til vådområder. Udtagning af lavbundsjorde reducerer udledning af drivhusgasser og næringsstoffer og er med til at forbedre natur og biodiversitet. Læs mere om udtag af lavbundsjord her.
- Mere beskyttet natur i havet
I indsatsprogrammet for Danmarks Havstrategi II udlægges i alt ca. 31,7 procent beskyttede havområder via. Danmarks havplan 2023. Der udpeges 6 procent strengt beskyttede havområder i 2023, 8 procent i 2028, og 10 procent streng beskyttelse i 2030. Læs mere om Danmarks hav her.