Friluftsliv

Naturen skal både være rig og fuld af oplevelser. Miljøministeriet arbejder for at sikre gode muligheder for natur- og friluftsoplevelser for alle.

Vi skal have glæde af naturen samtidig med, at vi passer på den.

Alle skal have mulighed for at komme ud og opleve den skønne danske natur og få en naturoplevelse uden at skulle betale for det. Samtidig skal aktiviteter i det fri naturligvis ske under hensynstagen til naturen og landskabet.

Friluftsliv på statens arealer

Mange friluftsaktiviteter finder sted på statens naturarealer, som for eksempel ridning, jagt og gåture. Naturen kan bidrage til befolkningens livskvalitet og sundhed gennem naturoplevelser, motion, og en større forståelse for natur og kulturhistoriske værdier.

Miljøministeriet arbejder for at sikre gode muligheder for natur- og friluftsoplevelser for alle, blandt andet på statens skov- og naturarealer. Arbejdet sker i tæt samarbejde med organisationer på friluftsområdet.

Det er Naturstyrelsen, der varetager forvaltningen af statens skove, naturområder og langs kysterne i Danmark – herunder også mountainbikespor, ridestier og kulturhistoriske værdier.

Naturoplevelser og aktiviteter

Læs mere om naturoplevelser og aktiviteter i naturen på Naturstyrelsens hjemmeside Naturoplevelser (naturstyrelsen.dk)  

Muligheder for adgang til naturen

Alle må færdes i naturen, men adgangen til naturen kan være begrænset. Samtidig med at der skal være gode muligheder for natur- og friluftsoplevelser, skal der tages hensyn til dyre- og planteliv samt den private grundejers rettigheder.

Miljøministeriet arbejder for at sikre den rette balance i adgangsreglerne og samarbejder med relevante organisationer på området for at sikre den rette balance mellem disse hensyn. Du kan læse mere om, hvor du må færdes i naturen nedenfor.

Regler i naturen
På naturstyrelsen.dk kan du læse mere om adgangsregler i naturen: https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/regler-i-naturen/

Jagt

Jagt i Danmark er reguleret efter særlige regler om, hvor og hvornår man må gå på jagt, samt hvilke arter der må jages. Miljøministeriet har ansvaret for jagt- og vildtforvaltningsloven. Lovens formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf. Det gøres blandt andet ved at beskytte vildtet i yngletiden og sikre vildtets levesteder, blandt andet ved oprettelse af vildtreservater.

Der er nedsat et vildtforvaltningsråd, som skal rådgive miljøministeren i sager om jagt og vildt.

Læs  mere om Vildtforvaltningsrådet.