Havet udgør størstedelen af Danmarks areal og er Danmarks største naturområde med mange forskellige dyre- og plantearter. Mange menneskelige aktiviteter resulterer i ødelæggelser af levesteder, forurening og iltsvind, og det påvirker arter, organismer og hele havets økosystem. De forskellige arter er afhængige af hinanden i de rette mængder for at kunne overleve, og nedgangen i en art kan derfor påvirke hele fødekæden i havmiljøet.
Miljøministeriets rolle
Miljøministeriet arbejder for at forbedre havets miljøtilstand i de danske havområder. Det sker blandt andet gennem Danmarks havstrategier og gennem internationalt samarbejde i EU og IMO samt de regionale havkonventioner HELCOM og OSPAR.
Miljøministeriet har desuden ansvaret for en lang række love og regler, som vedrører havmiljøet, herunder havmiljøloven. Find Havmiljøloven på Retsinformation.dk
Derudover overvåger Miljøstyrelsen havet og gennemfører tiltag mod blandt andet forurening og udledning af næringsstoffer. Miljøstyrelsen regulerer også forskellige aktiviteter i havet og på havbunden, for eksempel klapning.
Miljøministeriet arbejder både på nationalt og internationalt plan:
Danmarks Havstrategi
Miljøministeriet har ansvaret for Danmarks Havstrategi, som har til formål at opnå god miljøtilstand i havet. Danmarks Havstrategi tegner et billede af tilstanden i de danske havområder og sætter pejlemærkerne for et godt og sundt havmiljø i fremtiden.
Miljøministeriet udarbejder dele af Danmarks Havstrategi (tilstandsvurdering og indsatsprogram), mens Miljøstyrelsen varetager den nationale overvågning (overvågningsprogram).
Havstrategien beskæftiger sig med 11 temaer (deskriptorer), som er:
- Biodiversitet
- Invasive arter
- Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande
- Havets fødenet
- Eutrofiering (kvælstofudledning)
- Havbundens integritet
- Hydrografiske ændringer
- Forurenende stoffer
- Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum
- Marint affald
- Undervandsstøj.
For hvert tema er der sat miljømål for, hvornår god miljøtilstand er opnået. Miljømålene er bindende for myndighederne. Det indebærer, at myndigheder eksempelvis ikke må give tilladelse til aktiviteter eller udledninger, som er uforenelige med opnåelse af målene. På den måde medvirker Danmarks Havstrategi til at skabe et sundere og bedre havmiljø til gavn for mennesker, dyr og planter. Havstrategien revideres hvert sjette år.
Sådan er Danmarks havstrategi opbygget:
Havstrategien består af tre dele.
- Første del skaber overblik over tilstanden i havet og dets påvirkninger og opstiller mål, der sigter mod en god miljøtilstand.
- Anden del er et opdateret overvågningsprogram, der tager højde for ny viden og nye overvågningsmetoder.
- Tredje del er et indsatsprogram, der følger op med initiativer og indsatser, der er gennemført eller skal sættes i værk, for at havet kan opnå eller opretholde god miljøtilstand.
Udpegning af beskyttede områder
Havstrategiens indsatsprogram udpeger beskyttede havområder. Udpegningerne skal bidrage til sammenhængende og repræsentative net af beskyttede havområder der i tilstrækkelig grad dækker diversiteten i de enkelte økosystemer. De beskyttede områder, som er udpeget i havstrategiens indsatsprogram, kaldes havstrategiområder.
Med Aftale om Danmarks Havplan fra juni 2023 blev det besluttet at udpege nye havstrategiområder - både almindeligt beskyttede og strengt beskyttede. Med aftalen bliver i alt 31,7 procent af havet udlagt som beskyttet. 6 procent skal udpeges som strengt beskyttet nu, og i 2030 skal 10 procent af havet være strengt beskyttet.
Se havplanen her og læs Aftale om Danmarks havplan her
Læs Danmarks Havstrategi
Havstrategi II (2018-2024):
- Tilstandsvurdering, miljømål og socioøkonomisk analyse (2019)
- Overvågningsprogram (2020)
- Indsatsprogram (2024)
- Afgørelse og klagevejledning om havstrategiens indsatsprogram 2024
- Læs Danmarks havstrategi II (2018-2024) som booklet
- Find tidligere havstrategier på Miljøstyrelsens hjemmeside
- Læs mere om rammerne for Danmarks Havstrategi i den danske lov om havstrategi
Internationalt samarbejde
EU´s havstrategidirektiv
EU’s havstrategidirektiv har siden 2008 været med til at sætte havmiljøet på dagsordenen, både i Danmark og EU.
Danmarks Havstrategi er baseret på EU’s havstrategidirektiv og den danske lov om havstrategi. Direktivet fastlægger rammerne for at opnå eller opretholde en god miljøtilstand i havets økosystemer og skal gøre det muligt at udnytte havets ressourcer på en mere bæredygtig måde. Det gøres blandt andet ved fastsættelse af mål og tærskelværdier for de 11 temaer (deskriptorer) der indgår i havplanen.
Læs mere om EU´s havstrategidirektiv her
FN´s Verdensmål for bæredygtig udvikling
FN’s Verdensmål er også en integreret del af Danmarks Havstrategi. FN‘s verdensmål indeholder blandt andet en række delmål til forurening, marint affald, næringsstoffer, økosystemer, fiskeri og beskyttede havområder.
Læs mere om Fn´s verdensmål for bæredygtig udvikling
FN’s Søfartsorganisation (IMO)
FN’s søfartsorganisation (IMO) er FN’s særlige organisation for maritim sikkerhed, sikring af den internationale søfart og forebyggelse af forurening fra skibe. De seneste år har der været særligt fokus på miljødagsordenen i IMO, herunder beskyttelse af følsomme havområder, øget regulering af transporter med olie, samt krav til skibes brændstof og udledninger til hav og luft. Det sker gennem IMO’s Marine Environment Protection Committee (MEPC), hvor Miljøministeriet er ressortansvarlig på miljøområdet.
Læs mere om IMO MEPC.
Internationale konventioner
Danmark er en del af det internationale samarbejde, der arbejder for at beskytte dele af havmiljøet. Miljøministeriet deltager i arbejdet i OSPAR- og HELCOM-konventionerne, der arbejder for at beskytte miljøet i henholdsvis Østersøen og det nordøstlige Atlanterhav.