FN (Forenede Nationer) er med 193 medlemslande verdens største mellemstatslige samarbejdsorganisation. FN udsteder ikke love, men bidrager til at formulere politikker i sager, der har betydning for os alle, for eksempel inden for miljø, klima og menneskerettigheder.
Miljøministeriets rolle i FN
Ministeriet og ministeren deltager i forskellige FN-fora for at påvirke de beslutninger, som der træffes her. Ministeriet arbejder især for at fremme de grønne verdensmål og for at skabe en bedre global og strategisk miljøforvaltning, hvor det sikres, at konventioner, der er vedtaget, bliver overholdt.
Indgåelsen af internationale miljøaftaler i form af traktater eller konventioner har stor betydning for ministeriets arbejde og for udviklingen af både dansk og global miljøpolitik. I de fleste internationale fora forhandler EU på vegne af Danmark og FN-medlemslandene.
FN’s miljøgeneralforsamling og FN’s Miljøprogram
FN’s Miljøgeneralforsamling (UNEA) er det centrale globale forum for drøftelse af international miljøpolitik og vedtagelse af nye globale initiativer.
FN’s Miljøprogram (UNEP) har eksisteret siden 1972 og har til opgave at fastlægge den globale miljødagsorden. FN´s Miljøprogram giver offentligheden samt beslutningstagere en troværdig og videnskabelig baseret viden, der styrker den bæredygtige udvikling.
FN´s miljøprogram og verdensmålene
FN’s miljøprogram har ansvaret for at overvåge seks af de 17 verdensmål. Alle verdensmålene er tæt knyttet sammen og påvirker hinanden, og derfor er globalt samarbejde, koordinering og engagement vigtigt.
Læs mere om FN’s miljøprogram.
FN’s internationale miljøaftaler
På miljøområdet findes en række konventioner og traktater med særlig betydning for Danmark, herunder både regionale og globale konventioner, som for eksempel:
- Aarhuskonventionen om offentlighedens ret til adgang til information om miljøet, deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsafprøvelse på miljøområdet.
- Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen mod forurening.
- Konventionen for grænseoverskridende luftforurening om luftforurening og samarbejde på tværs af landegrænser.
- Biodiversitetskonventionen om bevaring af biologisk mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af denne.
- Stockholm-konventionen om at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod svært nedbrydelige organiske miljøgifte.
- Montreal-konventionen om beskyttelse af jordens ozonlag ved at reducere de kemikalier, der nedbryder det. Reduktionen omfatter både produktion og forbrug af ozonnedbrydende stoffer.
FN’s arbejde for bæredygtig udvikling
Miljø og udvikling har været et centralt arbejdsområde for FN siden UNESCO’s første konference om rationel udnyttelse og beskyttelse af naturen i 1968 i Paris og senere Stockholmkonferencen i 1972. Konferencerne er siden blev fulgt op med internationale aftaler, mål og principper for bæredygtig udvikling, blandt andet ved Rio-konferencen i 1992 og ved efterfølgende konferencer. I 2015 blev Verdensmålene for bæredygtig udvikling vedtaget i FN.